Banner cycler

Ingen varme i sidespejle

Forum for alt der drejer sig om de sidste nye modeller fra fabrikken. Saab NG900, 9-3, 9-5 og 9-3SS

Redaktører: Bestyrelsen, Casper_Ankersen

Vet
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 32
Tilmeldt: 21. maj 2005, 17:48

Ingen varme i sidespejle

10. okt 2018, 11:32

Hej SKD.

Jeg håber, at I har nogle gode forslag til dette mysterie.

Bilen er en Saab 9-3 årgang 2008 med sidespejle med varme og manuel indfoldning.

Jeg opdagede, at jeg ingen varme havde i højre sidepejl, hvorfor jeg udskiftede glasset. Efter udskiftning virkede varmen fortsat ikke, men en del varme kunne mærkes i modstående venstre side.
Jeg har idag fået udmålt strømmen til begge sidespejle. Der kommer 14 V til begge sidespejle. Modstanden i det nye højre sidespejl (produceret af OE leverandør) er 8 Ohm, og i det gamle venstre sidespejl er modstanden 16 Ohm. Der måles ligeledes en konstant strøm til sidespejlet i stedet for den impulsstrøm, som jeg forstår, at der burde være, som forklaret af mekaniker. Der er idag som forsøg sat endnu et nyt sidespejl på i højre side uden effekt.

Mysteriet er nu, at der ikke er varme i hverken højre eller venstre side, og jeg er 100% sikker på, at der var varme i venstre side for 3 dage siden. Der kan føles fin varme i bagruden, men ingen varme i spejlene.
Sidespejlsmotoren virker perfekt i begge sider, og de eneste 2 gamle lagrede fejlkoder, som jeg kan udlæse med eSID, det er CIM C054704 (H) og DDM/PDM B164002 (H).

Bilens batteri er et forholdsvis nyt AGM batteri, der burde virke perfekt.

Nogle gode forslag eller tanker?

På forhånd mange tak ;-)


Tilbage til "Modern Forum"