Banner cycler

Glykol til OG900 Longlife ??

Forum for alt der drejer sig om vores dejlige Classic modeller. Saab 99, 90, OG900 og 9000.

Redaktør: Bestyrelsen

Brugeravatar
viking
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Indlæg: 13145
Tilmeldt: 2. mar 2005, 14:58

Glykol til OG900 Longlife ??

9. maj 2017, 10:55

Jeg skiftede glycol på min Silver Aero i weekenden.

Glykolen er almindelig ethylene glycol til biler i blandingen 50/50, målt frysepunkt -35°C med refraktometer.

Men væsken var noget rustrød, hvor den i starten var blå.
Glykolen har været i motoren 3 år, hvilket nok er lidt lang tid.

Derfor overvejer jeg at skifte til longlife glykol så som:
https://landberg.dk/castrol-radicool-ko ... f-4l-p1299

Det er samme som til min JAG, og det vil jeg nok også bruge til min CAB.

Hvad bruger i til OG900 ?


Only young once, immature for ever.
RACING IS LIFE, anything that happens before or after is just waiting. (Steve Mcqueen)
T16 900 Aero "Lady DI"
T16 900 Cab "Silver Aero"
Saab Sonett III 74
Jag XJ8 4,2 alu "Maggie"
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 695
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Glykol til OG900 Longlife ??

9. maj 2017, 15:43

Hej Viking
Jeg har altid brugt almindelig blå Alaska-glykol (god kvalitet til en rimelig pris -så har man råd til at skifte hvert andet år). Det har aldrig givet rust eller andre bivirkninger. Hvad forrige ejer har brugt i min nuværende 9K kan undre -der er rust og belægninger, så man skulle tro, han havde brugt okkervand (eller mere sandsynligt: Det har aldrig været skiftet). Men konens nuværende OG900 og dem, jeg selv har haft, har trivedes fint med almindelig kvalitetsglykol.
Mvh/NC
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66
Brugeravatar
Mortenvig
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1729
Tilmeldt: 10. aug 2016, 17:53

Re: Glykol til OG900 Longlife ??

9. maj 2017, 18:48

En længere forklaring CItat start
5.0 Kølervæsker
Kølervæske til veteranbiler er ganske nemt. Optil ca. 1997-98 var de fleste biler påfyldt blå G11/G48
kølervæske, som skulle skiftes hvert 2. år. Så kom Long Life kølervæskerne, og de kommer stadig i flere
varianter. Indtil vi har dokumentation for at blå G11/G48 kan erstattes af de moderne Si-OAT, anbefales det
af de oplysninger jeg er i besiddelse, at gøre som hidtil:
1: Brug blå G11/G48 på veteranbiler med støbejern topstykke og skift hvert 2. år, hvis du kører meget. Det
gør vi ikke, så se pkt. 5 om kølervæsken er brugbar efter mere end 2 år.
2: Bland aldrig blå G11/G48 kølervæske med silikat med orange/rød OAT kølervæske uden silikat. Det kan
dannes slam som stopper kølekanaler. De korrosions beskyttende egenskaber nedsættes. Blandingen bliver
grøn. Pedanter siger, man heller ikke bør blande kølevæsker fra forskellige fabrikanter – pakken af additiver
kan være forskellig.
3: Fortynd kølervæsken med blødt vand hårdhed mindre end 7°dh eller demineraliseret eller kulfiltreret vand.
I nødstilfælde med kogt vand, så kalken er bundfældet. Brug aldrig destilleret eller ionbyttet vand. Det er
aggressivt og vil optage CO2 fra luften. CO2 er syre og kølervæsker skal være basiske og have en Ph på
mere end 7. Normalt 8-10. Blødt vand (demineraliseret vand) eller kulfiltreret vand skåner vandpumpen, og
danner mindre slam fra udfældet kalk. I vort land har postevand de fleste steder et stort indhold af kalk, 20+
°dk er ikke unormalt, bortset nord for Frederikshavn, se din kommunes hjemmeside.
6
4: Når du skifter kølervæske er det god praksis at få køler og motorblok gennemskyllet, se
instruktionsbogen. Alternativt: Fjern termostaten. Tøm systemet så godt du kan. Kom rent vand på. Åben for
varmen. Luft ud. Start motoren og kør den varm. Skyl det hele ud og kom den friske kølervæske på. Luft ud.
5. Man kan med et DC voltmeter måle kølervæskens tilstand. Forbind minus til batteriet minuspol og plus til
kølervæsken i selve køleren, ikke plastbeholderen. Målingerne læses som følger. 0,2v= acceptabe tilstand.
0,5v= overvej udskiftning. 0,7v eller højere= uacceptabel tilstand, skyl og fyld ny kølervæske på. Stigende
ledningsevne skyldes at der efterhånden dannes syre i kølervæsken, som især angriber aluminiumsdele.
Syre i vandet kan også skyldes en dårlig toppakning, som betyder at der kommer udstødning i kølervandet.
Ph måling er så under 7. Målingen kan foretages med lakmuspapir, se punkt 3.
Begrundelsen for rådene.
Ethylenglykol er tilsat korrosions hindrende stoffer, der ved opvarmning langsomt nedbrydes. Især de gamle
blå kølervæsker. De forskellige farver indikerer oftest hvilke stoffer der er tilsat. Farven kan også være
mærkebestemt f.eks. er Volvo kølervæske grøn. Ren Ethyleneglykol nedbrydes til syre når det bliver varmt.
Særligt aluminiumskomponenter tåler ikke syre. Blandingsforholdet 1:1 (blå) sikrer til -38°. Større
koncentration bør undgås. Motorer med kobber, messing - eller aluminiums dele, typisk topstykker er særligt
udsatte, hvis kølervæsken ikke udskiftes. Den virker fortsat som kølervæske, som er det man kan måle
(vægtfylden).
Fristelsen til at gå over til de nye Long Life er store, man kan nøjes med skifte hvert 4-5 år. Desuden er blå
G11, hos nogle fabrikanter, på grund af mindre efterspørgsel, udgået. Har man en nyere bil, begynder det
pludselig at blive indviklet. Baggrund herfor er følgende.
Der er grundlæggende 2 typer kølervæsker på markedet: Etylenglykol og propylenglykol, som er mindre
giftigt og bruges i jordvarmeanlæg. Sidstnævnte bruges næppe i klassiske biler, så den ser vi bort fra.
Ethylen glykol findes i 3 hovedvarianter.
IAT, Hybride typer der ineholder silikater, typisk blå G11, blågrøn G48 eller gule G05, brugt i de fleste biler
op til 1996-1997.
OAT, (Organic Acid Technolology typer, indeholder organiske salte (silikatfri), typisk orange, rødviolette.,
G12+, G30, G33, G34. Bruges i asiatiske biler, og i mange øvrige biler fra 1997 -2011. Nødvendigt ved
aluminiumstopstykker. Ikke optimal til støbejern.
Si-OAT,(H-OAT) kombination af silikater og OAT. G40, GG40, G12++. G13 er desuden tilsat glycerin, og er
VW nyeste anbefaling til alle deres biler fra 1998, da Long Life kølervæsker blev foreskrevet. Den er rød,
rødviolet. God ved både støbejern og aluminium.
Alle de rødlige er kendt som Long Life, hvilket i gamle biler betyder max 3-4 år eller 250.000 km. I nye biler
5 år. De får skiftet kølervæske når tandremmen og kølerpumpen skiftes, så det giver sig selv. Ingen af de 2
sidste, OAT og SI-OAT, bør bruges i biler tidligere end 1990, da de angriber materialer, der indeholder
silikone. Det siges, at rød eller orange kølervæsker kan skade pakninger og gummipakmasse i biler fra før
1995? OAT kølervæsker er specielt gode til at beskytte aluminium, men yder mindre beskyttelse af
støbejern, som vores biler er fyldt med. De nyere kombinationsvæsker G12++, G40, GG40, G13beskytter
begge dele.
Ønsker man at skifte fra en type kølervæske til en anden anbefaler GlycoTech, fabrikant af kølervæsker til
moderne biler, at man på biler, der er konstrueret til silicatfri kølervæsker (OAT) vedbliver med at bruge dem.
GlycoTec skriver at man kan skifte blå, grøn, gul ud med deres nyeste G40. I skrivende stund, sep. 2015,
har jeg ikke fået dokumentation fra GlycoTech eller Valvoline på, at deres nyeste hybrid typer kan bruges på
veteranbiler, selv om de påstår den kan blandes med tidligere typer. LR 300Tdi motor, 1994-1998, er fra
starten konstrueret til G11. Det hævdes at G12++, i lighed med dem nævnt ovenfor, kan blandes med G11,
men en ekspert i Landrover Owner International, juni 2015, fraråder at gøre det. Om det kan lade sig gøre
eller ej, ved jeg ikke. Der er ikke udført test med de nye typer kølervæsker på veteranbiler, så derfor vil ingen
tage ansvaret for at anbefale at skifte til de moderne typer kølervæsker.
7
5.1 Vandfri kølervæske
Gider man ikke alt dette og har penge nok, så skift til Evans vandfri væske. Prisen er næsten 300 kr. for 2 l.
Det er surt hvis man skal udskifte komponenter eller der går hul på en slange, og man mister de dyre dråber.
Hele systemet skal være gennemskyllet og frit for vand. 2 l prep fluid der fjerner restvandet koster 160 kr. Til
sammenligning fås gammel blå G11 fra 20-25 kr. l. hvis du holder dig væk fra tanken.
Citat slut

Sakset herfra
http://www.dmkf.dk/artikler/JLs_Fidusbo ... 2-2016.pdf

MVH
Morten
9-3 2,0 t 2003 170 hk nu med 200 hk AERO klon motor.
Projekt tråd.
http://www.saabklubdanmark.dk/viewtopic.php?f=4&t=32002
Tidligere Biler
Volvo 245 turbo 250+ hk
Volvo 264 turbo 250+ hk
Volvo 242 dl 90 hk
BMW 2002 150+ hk

Tilbage til "Classic Forum"