Banner cycler

Projekt SAAB 99 Rally ’71

Skriv om jeres renoverings/ombygnings projekter gerne med billeder.

Redaktør: Bestyrelsen

tono
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 17. feb 2005, 20:04

8. nov 2011, 13:28

Mads

Godt kæmpet... og følger spændt med på sidelinien.

MHT gearkassen, så er denne ( eller for den sags skyld ikke noget fra 71 - udover en del af karossen)
Gearkassen er skiftet i min første ejertid....

måske er springet lidt stort, men:

http://www.blocket.se/skaraborg/Saab_99 ... m?ca=6&w=3


.. fra en tid, hvor SAAB fremstillede biler.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

8. nov 2011, 15:14

OK. Gearkassen er efter mine konstateringer ganske sund, så den tror jeg ikke jeg får problemer med. Umiddelbart virker den "gamle" type ikke så slatten som de nyere, men det er måske noget jeg bilder mig ind. Koblingen er også mere behagelig i sin virkemåde, men den holder sandsynligvis heller ikke til så stort et moment som de nyere...

At montere den gearkasse du linker til vil vist også være lidt en overdrivelse på en sugemotor, men den kunne sikkert være ganske fin på en tunet turbo bil.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
tono
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 17. feb 2005, 20:04

9. nov 2011, 11:22

Mht motorhjelm åbner:

Metoden med "snor" skyldes forberedelser til syn, hvor det ikke er velset med hjemlåse, ved samme lejlighed blev der monteret hjelm "krog" som normalt skal udløses inden hjelmen kan åbnes: Her et foto af hjelm med låse (skjult bag blå plast) men UDEN snor og sikkerheds krog....

Billede

og det var sommer..... 8)
.. fra en tid, hvor SAAB fremstillede biler.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

9. nov 2011, 17:01

Okay. Må udløseren ikke være der når man kører rally?
Den kan selvfølgelig bare boltes af, og monteres igen efter løbet.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

10. nov 2011, 22:43

Så fik jeg et par minutter til overs igen, så her kommer endnu et afsnit i føljetonen.

Efter jeg fik bilen hjem begyndte jeg at justere lidt på den da der var lidt vrøvl med karburatoren. På et tidspunkt gik bilen relativt godt, men så begyndte den at gå dårligt igen. Jeg fandt ud af at selvom blandingsskruen gav maks blanding, så ville den kun trække ordentligt hvis den samtidig fik lidt choker. Karburatoren måtte være syg, og jeg havde desværre ikke en tilsvarende god karburator på lager.
Til gengæld havde jeg 2 sæt dobbelt Stromberg 150 (1½”). Det ene pillet af en og900 motor vi havde skrottet, den anden i en kasse købt sammen med et andet projekt på et tidspunkt. Den første fungerede da motoren blev taget ud, men havde desværre siddet på motoren udendørs i en alt for lang periode, så den var rustet og irret over det hele og sikkert fuld af skidt og snask. Den anden som var blevet opbevaret fornuftigt så meget pænere ud. Men ved nærmere syn kunne jeg konstatere at der manglede visse ting, samt at en af membranerne var meget mere stiv end den anden.
Det ene stempel ville kun gå halvt op, men ved sammenligning af dæmper spjældet, kunne jeg konstatere at den ene stammede fra en stromberg 175. Heldigvis var den ene af de 2 fra ”donor” karburatorerne intakt og i god stand, så den blev flyttet over.
Der manglede også chokerspjældet på en af karburatorerne, så den blev afmonteret af donor karburatoren. Den blev vasket og smurt og så faktisk ganske tilforladelig ud derefter.
Billede Billede Billede

Til gengæld skulle den sidde med en pakning og desværre ikke holdt til afmonteringen. Jeg havde et renoveringssæt til en enkeltkarburator hvor der også var nogle pakninger i, men ingen af disse havde de rigtige huller, så her måtte jeg også fremstille en ny pakning.
Billede
Fra venstre: Hjemmelavet, original, og anden model med forkerte huller

Den ene membran var jo som sagt meget stiv, så her monterede jeg stempel og membran fra donor karburatoren. Her var membranen til min overraskelse meget blødere uden at den så ud til at ville revne.

Da jeg jo skulle skifte indsugningsmanifolden valgte jeg at også her skulle den monteres med støttebolte, da jeg ikke er vild med alm. Bolte i aluminiumsstøb.
Billede Billede

Monteringen af karburator tog ikke så længe som at få samlet alle stumperne, og bilen sprang da også i gang med det samme (efter jeg fik monteret fordelerdækslet igen) og så var alt jo nok fint… Men det var det jo selvfølgelig ikke.
Motoren gik relativt dårligt, og da justeringsvanskelighederne stiger eksponentielt med antallet af karburatorer, så havde jeg et større arbejde foran mig.

Jeg indså hurtigt at de 2 forskellige membraner ikke var optimalt, så jeg fandt en svensk side der eskalerede i Stromberg og SU karburatorer mm. Her bestilte jeg et sæt membraner, et justeringsværktøj, samt 2 sæt skruer til låget på karburatoren(de eksisterende skruer var noget slidte, og med besynderligt gevind.

Billede
Originalt Zenith!

Membraner mm. blev monteret, men der var stadig problemer.
Jeg fik motoren til at gå nogenlunde, men kunne så konstatere at der kom en del benzin ud forskellige steder. Blandt andet er der et lidt mystisk åndeluftsystem med en magnetventil af fabrikatet Lucas (made for BLMC stod der på den). Og med tilfældige mellemrum pissede der benzin ud af denne.

Billede
Her er jeg ved at justere lidt på karburatorerne.

Jeg lokaliserede problemerne til den bagerste karburator, da der sommetider var fugt (benzin) i indsugningshullet på denne.
Den måtte afmonteres da der sandsynligvis var noget galt indeni.
Det var ikke ligetil, men efter en times tid med banden og svovlen fik jeg den da afmonteret.
Af med svømmerhuset for at konstatere at svømmerventilen faktisk ikke sad fast (De plejer at sidde som svejst). Dette måtte være problemet, så den blev spændt fast og karburatoren montere igen med næsten lige så meget banden og svovlen.
Det hjalp da også, en smule… Problemet var der stadig om end ikke så ofte som før.
Af måtte karburatoren igen, og så igen afmontere svømmerhuset for at måle svømmerstand. Jeg har heldigvis en rigtig SAAB værkstedshåndbog hvor der står meget af det man har brug for at vide. Svømmerstanden var rigtigt nok for høj, så den blev justeret til angivne mål, og indtil nu har jeg ikke konstateret at den svømmer over, så jeg håber at dette var løsningen.
På nuværende tidspunkt går bilen udmærket, dog ikke så godt i tomgang, men det har med tænding at gøre, da vakuumreguleringen i strømfordeleren er svejst fast af en eller anden årsag, og dette betyder jo heller ikke så meget på en rally bil.

Det må være nok for denne gang. Næste afsnit vil jeg komme ind på mine forsøg på at forbedre køreegenskaberne en smule.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

10. nov 2011, 23:40

Det lyder spændene med det projekt :)

Måske et par webere ville være sagen en dag hvis du kan få fingrene i dem.

Og så en god udstødningsmanifold....

Og en anden knast måske....

Man kan blive ved. At starte med køreegenskaberne er nok heller ikke nogen dårlig ide, og nok nemmere til en start. Men kører den ikke meget godt allerede? Eller er den for svampet.

Kan man ikke også få et skjold til under motoren? Det er måske godt til en rallybil.
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

11. nov 2011, 09:27

Der fulgte et sæt dobbelte dellorto 40mm + manifold med da jeg købte bilen, og de skal da sikkert også monteres på et tidspunkt. Herudover også et ekstra topstykke og et par knastaksler af mere eller mindre ukendt herkomst. Jeg vil dog have bilen harmonisk afstemt inden jeg begynder at tune den voldsomt.
Planen var at køre en sæson inden jeg monterede det lidt voldsommere tuningsgrej. Det for at lære bilen at kende først. Den er faktisk relativt kvik, men den har nogle døde punkter, som jeg håber at kunne få lidt bedre belyst på rullefelt.
Jeg håber at kunne skaffe eller måske selv bygge en bananmanifold der svarer til den man brugte dengang i 70'erne på rallybilerne. Alternativt findes der nogle nye færdigbyggede der kan købes i Sverige, men de er ikke så godt afstemt som rally versionen.
Så der er store planer, men jeg tager én ting af gangen så jeg også kan følge med...
Med hensyn til køreegenskaber er den ikke helt ringe, men nok heller ikke meget bedre end en standard SAAB 99. Der bliver dog nok ikke råd til 4 nye Bilstein dæmpere lige med det samme. Det værste lige nu er styretøjet som er noget slattent, men det håber jeg at en sporing og evt. et sæt bedre dæk kan ændre på.

Der har siddet en plade under motoren kan jeg se. Jeg monterer nok et stykke aluminiumsdørkplade på de eksisterende punkter for at beskytte gearkassen. Det er dog mest kosmetisk da hillclimb udelukkende foregår på alfalterede veje, men man kan jo risikere at ramme ved siden af vejen...

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Stoffer
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 1246
Tilmeldt: 14. feb 2004, 21:29

11. nov 2011, 09:56

En opdatering af køreegenskaber og ikke mindst sikkerheder, er nok vigtigere end flere heste, for se bare videoen i linket, som er fra årets sidste løb, hvor det gik galt for DK´s flotteste Fiat Uno (som på dagen kunne ha vundet mesterskabet i klassen) Se 4:07 inde i videoen..
Men sikkerhed før fart......

http://www.youtube.com/watch?v=C3bdJ_91A4M
9-3 2.0t aut. Cabriolet ´99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

11. nov 2011, 11:51

Jeg har set den. Det var lidt af en bule han fik. Synd da han (og teamet) sgu har lagt rigtig mange timer i projektet. Det var nok feltets mest gennemførte bil.
Heldigvis er en SAAB 99 ikke en Fiat Uno mht. sikkerhed, men det er da noget jeg har fokus på, blandt andet derfor vil jeg også lære bilen at kende før jeg tuner den alt for voldsomt.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

4. dec 2011, 11:13

Jeg har desværre ikke rigtigt haft tid til at skrive om projektet på det seneste, men lidt er der da blevet lavet, samt der var nogle opdateringer jeg ikke har nået at skrive om endnu.

Efter nogle køreture i bilen kort efter jeg havde købt den var jeg ikke helt tilfreds med hvordan den kørte. Den er meget stiv og kontant i fjedringen, men til gengæld var den ikke særlig kontant i kurverne. Det var tydeligt at bagvognen trængte til en opstramning. Jeg havde et sæt polyurethan bøsninger til bagerste reaktionsarme og panhardstang (kødben) købt til en og900 for længe siden. Panhard-bøsningerne var fra powerflex og reaktionsarmsbøsningerne var fra Superflex, som var lidt billigere end tilsvarende powerflex.
Afmontering af reaktionsarmene var ikke noget problem, og afmonteringen af de gamle bøsninger blev klaret i en hjemmelavet presser svejst sammen af 4 stykker H jern, en flaskedonkraft samt nogle passende matricer af forhåndenværende herkomst. F.eks. kraftige toppe fra et topnøglesæt.
Monteringen af superflex-bøsningerne var heller ikke noget problem, da de kunne monteres med håndkraft. Til gengæld var der så et uforudset problem der gør at jeg nok ikke igen sparer de få kroner Superflex-bøsningerne er billigere end de tilsvarende fra Powerflex. I bøsningen sidder et lille rør af rustfri stål som bolten går igennem når armen spændes fast. Til den ene ende er bolten 10mm og til den anden er bolten 11mm, men bøsningerne var begge med 10mm rør. Røret kunne dog forholdsvis let bores op til 11mm, men det er temmelig irriterende at skulle stå og "reparere" på helt nye reservedele der burde være direkte monterbare. Her ses bøsningerne monteret i en af de små reaktionsarme:
Billede
Armene blev dog begge monteret uden problemer efter ændringerne.

Efter afmontering af panhardarmen kunne jeg så konstatere at der åbenbart er en smule forskel på bøsningerne på 99 ift. og900. Bøsningen i panhardstangen i den ende der er monteret på bagakslen er nogle få mm. bredere på og900 end 99. Jeg havde dog en bagaksel liggende fra en og900 som jeg målte på, og den su ud til at være stort set samme bredde som bøsningen på panhardstaven jeg lige havde afmonteret fra 99'eren, så det kunne sikkert godt lade sig gøre.
Jeg afmonterede bøsningerne fra 99'erens panhardarm, og monterede powerflexbøsningerne. Disse var dog noget mere besværlige at montere end superflexbøsningerne, og det var umuligt montere dem så de passede perfekt til bredden af stangen. Til gengæld skulle jeg ikke til at bore for at få boltene igennem.

At få armen monteret på bilen var så noget af en kamp. Først måtte jeg bøje beslaget på bagakslen lidt så den lidt bredere bøsning kunne gå på plads. Det gjorde så at staven kom til at krænge/dreje en smule hvorfor det var næsten umuligt at få den på plads i beslaget på karossen. Løsningen blev at tage fat i panhardstaven med en rørtang og krænge den til jeg kunne få bolten igennem.
Her ses staven næsten monteret i beslaget på karossen.
Billede

Jeg må sige at denne modificering har gjort underværker på køreegenskaberne. Der er meget bedre føling med bilen gennem kurverne, samt den blev umiddelbart meget bedre til at selvoprette.
Så nu mangler bare en smule modificeringer på forvognen/styretøjet.

Da jeg regner med at skulle bruge bilen som reservebil skal den også være nogenlunde udholdelig at køre på længere stræk. Jeg valgte derfor at montere en radio, der dog skulle kunne monteres/afmonteres på et øjeblik.
Jeg havde denne konsol liggende fra en Opel Rekord. Den blev savet i stykker til uigenkendelighed, og skruet sammen igen med krydsfiner og blikplader, og et par beslag blev monteret i bilen. Så nu kan den afmonteres ved at skrue 3 stjerneskruer ud og fjerne stikket til strøm. Radioen er ikke den mest moderne, men da den er af fabrikatet Blaupunkt kan den huske de indprogrammerede stationerne selvom den har været uden strøm i flere år. Alle andre fabrikater af radio jeg har arbejdet med kan kun huske dem i 5-10 minutter, så skal det hele programmeres ind igen påny.
Her er et billede af installationen:
Billede

En anden ting der skulle forbedre lyd-oplevelsen på længere ture var at montere en ekstra lydpotte. Jeg havde en ca. 2¼ potte liggende som jeg pillede af min ng900 da jeg monterede rustfri udstødning, og denne var stort set som ny. Jeg monterede så samlinger ved forrøret som passede til samlingen på ng900 potten. Disse samlinger er lavet som en halvkugle der går ind i en anden halvkugle, og et specielt spændebånd monteres udenom. Dette er rigtigt smart i forhold til det originale/gamle system med et rør der er skubbet ind over et andet, da det er meget lettere at adskille, samt at man har flere muligheder for at justere så alle rørene passer sammen.
Her er jeg ved af måle den rigtige længde på rørene:
Billede

Det var ikke så let at montere som det måske lyder da ng900 potten er noget større end hvad der oprindelig var monteret på en 99'er, så den måtte have nogle slag med en mukkert før den kunne sidde uden at røre bunden af bilen.

Denne lille modifikation har nu gjort at 99'eren næsten har et støjniveau som en normal bil. Det er faktisk lidt synd, men på den anden side kan man så også komme sent hjem uden at vække naboerne.

Sidste ting i denne omgang. Jeg sad ikke helt godt i bilen da rattet føltes til at være lidt for tæt på. Samtidig kunne jeg kun akkurat nå pedalerne, så at rykke sædet var ikke nogen optimal løsning. Derudover kræver det at jeg borer nye huller til monteringen da sædet ikke bare kan skydes frem og tilbage som i en alm. bil.
Jeg havde så et ratnav liggende fra en Opel Kadett, som jeg havde brugt i en og900, så noterne passer nøjagtig til ratakslen på og900/99. Til gengæld er det noget kortere end SAAB'ens, men det passede jo fint til mit projekt her.
Her ses rattet monteret med det kortere ratnav:
Billede
Fordelen er en for mig lidt mere behagelig kørestilling. Ulemperne er at kontakt-armene bag rattet sidder lidt for tæt på nu, så man slår let viskeren eller blinkeren til ved en fejl. Derudover er rattet meget småt, så det eneste instrument man kan se helt uforstyrret er speedometeret. Tankmåler, diverse lamper samt omdrejningstælleren over 3000 o/m kan man ikke se uden at skulle forskyde kroppen og dreje hovedet. Dette er dog til at leve med indtil videre. Jeg ved dog ikke om jeg senere skal have monteret et større rat, men det må jeg eksperimentere mig frem til.

For øvrigt arrangerede klubben jo rullefelt træf, og her fik også 99'eren en tur på rullerne.
Dette var efter montering af dobbel-stromberg, men inden jeg monterede den ekstra lydpotte:

Billede
110 HK og 172 NM, med en meget jævn momentkurve over hele området.
Jeg er meget godt tilfreds med dette resultat, da det faktisk er over hvad sådan en motor burde have i hestekræfter. Den vil ikke blive tunet mere andet en småjusteringer, inden sæsonstart på hillclimb.

Indtil videre ikke mere herfra, men jeg opdaterer i løbet af vinteren hvis jeg laver noget spændende.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
tono
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 17. feb 2005, 20:04

4. dec 2011, 13:25

Mads

Fint du "kører" videre med projektet, måske skulle du blot have monteret en 900 bagaksel med krængnings stabilliator og håndbremse på baghjul - men det "koster" på Homologering og årgang og det er DIT projekt og er glad for din energi så stor thumbs up
.. fra en tid, hvor SAAB fremstillede biler.
Brugeravatar
sailor99
ULTRA SAAB FREAK
Indlæg: 280
Tilmeldt: 6. jun 2006, 00:26

7. dec 2011, 23:47

Hej Mads!

Jeg har en original radiokonsol, aldrig monteret og stadig i kassen. En overgang mente jeg, at jeg skulle have den i 96´eren, men jeg finder nok engang beslagene til original radiomontering i handskerummet.
Så hvis du kan nænne at skrotte din hjemmestrikkede konsol og skifte den ud med en ny, original, må du gerne arve den. Der mangler et par monteringsbeslag, men du har uden tvivl noget, der kan bruges.
Bare sig til. Den vil i så fald engang efter aftale kunne hentes hos min søn i Storvorde.

Bedste TT-hilsener,

Georg
SAAB 96 TT (1965) NA 23.421
Skoda Yeti 1,4 TSI Reef model 2016
Ruhåret gravhund, "Emma"
Bavaria sejlbåd "Bifrost"
tono
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 17. feb 2005, 20:04

8. dec 2011, 08:25

Mads

Jeg HAR fundet "bundkar" alupladen, som har været monteret tidligere og som passer i huller - men som du selv skriver har den ingen seksuel betydning i DK

Men vi må se, hvordan det praktisk skal nå sammen....
.. fra en tid, hvor SAAB fremstillede biler.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

8. dec 2011, 19:14

Sailor: Der er ingen grund til at montere så fint grej i bilen da den ikke er til "pynt" men blot skal være funktionel. Den hjemmelavede konsol er faktisk klippestabil, og kan som sagt afmonteres på 30 sekunder (eller deromkring) ved hjæp af en stjerneskruetrækker og lidt akrobatik.
Jeg kunne dog godt være interesseret, og du skal da også have betaling for den. Radiokonsoller til de ældre biler er ved at være svære at opdrive da de som regel blev skrottet sammen med bilerne dengang.
Tono: Jeg kigger indenfor næste gang jeg er i Esbjerg området ;)
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

18. maj 2012, 00:05

Lige en opdatering inden første løb jeg skal deltage i.

I sidste indlæg skrev jeg at bilen stort set var klar til kørsel hvilket også næsten var korrekt.
Eneste problem var en olielækage som sandsynligvis stammede fra en defekt pakdåse bag svinghjulet.
Den ikke kritiske men irriterende fejl satte jeg mig så for at udbedre. Dette viste sig dog en anelse sværere end umiddelbart antaget.
Det er ikke den store operation at fjerne svinghjulet på sådan en SAAB 99. Flere brugere herinde har påstået at koblingsskift kan klares på en time fra bilen er parkeret til den igen er køreklar. Dette vil jeg dog ikke påstå at kunne klare, men på en dags tid i en weekend burde det da være realistisk at kunne gennemføre.
Vand drænes af kølesystem, og køler og front afmonteres. Proppen ved højgearakslen fjernes, plastik dimsen skrues ud og akslen bør kunne trækkes ud med en 8mm bolt ved hjælp af et dækjern eller lignende. Akslen ville bare ikke ud!
Billede

Gearkassen er af den gamle type med 3 tandhjul i primærdrevet og ingen kæder som på de nyere modeller. Jeg havde desværre ikke nogen manual der dækkede denne gearkasse, og ingen jeg talte med havde stødt på lignende problemer.
Når jeg trak i akslen så det ud til at hele lejet og tandhjulet fulgte med ud.
Jeg fik dog et par dage senere fat i en Haynes manual, men den kunne ikke oplyse emnet bedre.
Jeg valgte til sidst at trække hele lejet ud, og ved at trække i akslen. Jeg kunne så se at den låsering der skulle holde akslen på plads var så udvidet at det var umuligt at trække den ud af rillen. Jeg pillede låseringen af akslen og forsynede den med en gummi o-ring i stedet. Her er akslen
Billede Billede

Her ser det fjernede leje+tandhjul
Billede Billede

og her primærhuset uden lejet og tandhjulet
Billede

Pakdåsen blev fjernet med en glidehammer, og en selvskærende skrue:
Billede

Jeg kunne ikke finde nogen fejl på den, men det kan jo være svært at vurdere. En ny blev monteret og alt var fint, måske...

Lejet blev presset i med lidt besvær.
Billede

Operationen tog cirka en uge. Så det med en time var nok lidt lavt sat...


Efterfølgende kunne jeg konstatere at det ikke havde hjulpet en døjt på problemet, og jeg gik i tænkeboks for at finde ud af hvor så problemet kunne være.

Løsningen blev at afmontere motor/gearkasse og give den en ny pakning mellem disse. Derudover ville jeg også skifte pakdåsen ved remskiven.

Her er klumpen pillet ud
Billede

Her er lige tegnet er "kort" over hvor de forskellige bolte sidder. Tegningen er fra en nyere bog, men her har SAAB ikke ændret meget fra de tidlige modeller SAAB 99 til SAAB 900.
Billede

Motor og gearkasse adskilt.
Billede

Her ses så en frit svævende motor. Man kan fint løfte den i en gammel kilerem.
Billede

Bemærk elektrisk Calix motorvarmer (god at have når man har glemt at fylde glykol på motoren!!!)
Billede

Her har den så fået en god streg flydende pakning efterfulgt af en pap pakning, og så lidt mere flydende pakning. Så må den da for pokker blive tæt!
Billede

Bemærk også at jeg har slået to ekstra huller i pakningen i enden bag svinghjulet. Da der er huller i endedækslet på motorblokken, samt gevind i gearkassen vil det næsten være dumt ikke at montere et par skruer der også.
Jeg brugte et par korte 8mm unbracubolte, da det næsten ikke er til at komme til med en traditionel sekskantnøgle.
Billede

Mens klumpen var ude modificerede jeg beslaget til generatoren. Den var svær at justere, så jeg havde udtænkt nogle modificeringer til det eksisterende hjemmelavede beslag der sad på.
Den konstruktion jeg lavede gav dog nogle andre problemer, så jeg måtte ændre lidt på den igen senere.
Billede

Da jeg havde motoren ude afmonterede jeg hele det nav med bremser samt drivaksel. Her kunne jeg så mærke at styrekuglen var så stiv at man næsten ikke kunne rokke den med fingrene. Den anden viste sig at være ligesådan. Jeg havde heldigvis et sæt nye liggende, som så blev monteret.
Billede


Endelig motoren monteret igen, og ny gearolie og motorolie påfyldt.
Billede

Ved første kontrol kunne jeg konstatere at der ikke så ud til at være nogen lækage. Det burde jo heller ikke være tilfældet med ny pakning + flydende pakning og 2 nye pakdåser. Jeg kørte så et par længere ture i bilen og kunne ikke konstatere nogen utætheder, så nu burde alt være i orden, eller...

Jeg havde jo som fortalt monteret et dæksel med oliepind til gearkassen. Der kunne dog kun påfyldes ca. 1,7 liter olie, så gik det til max på pinden. Dette kunne jo ikke rigtigt passe, da en 4-trins normalt sluger 2,5 liter. I Haynes stod der så at der skulle være 3 liter olie i gearkassen, men det virkede usandsynligt.
OK. Jeg påfyldte ca. 2,5 så oliestanden var lidt over max på pinden.

Efter nogle småture begyndte bilen så igen at dryppe olie. Denne gang helt vandvittigt meget og tilsyneladende over det hele.

Øv også hvad pokker kan der så være galt. Jeg gik ud fra at pakdåsen bag svinghjulet var bleve utæt nu. Den havde været billig, og olien så ud til at komme her et sted. Igen blev køler mm. afmonteret. Det gik lidt hurtigere denne gang. Af med kobling og svinghjul, men udover at der var olie over hele det yderste af koblingen, var der ingen olie at se bag svinghjulet.
Alt blev så samlet igen. Problemet var at der havde været for meget olie i gearkassen, og derfor var det løbet ud ved højgearakslen. Her skulle sidde en lille pakning, men den havde jeg kasseret og givet det lidt flydende pakning i steder. Men fordi der var for meget olie, kunne det så løbe ud her og mange andre steder.
Efter jeg tappede lidt af gearolien, har den ikke dryppet så meget som før, men den drypper stadig lidt. Måske fordi det meste af undersiden af motoren samt motorrummet stadig driver at olie.

Jeg håber dog på at den nu er så tæt for olie at jeg kan køre med den uden at skulle efterfylde for meget.


Her sidste uge pillede jeg så de to stromberg karburatorer af bilen igen, Den gik ikke rigtigt, var meget dyr at køre i, samt der lugtede næsten altid af benzin i motorrummet. Jeg satte mig for at prøve at fikse den karburator der sad på bilen da jeg købte den.
Jeg skulle alligevel have karburatorerne af da jeg ville justere camber. Den så nemlig ud til at have alt for meget positiv camber, hvilket gjorde den ustabil i sving.
Generatoren skulle også afmonteres, og så kunne jeg igen modificere det hjemmestrikkede beslag så generatoren kom til at sidde lidt bedre. Med en primitiv camber måler målte jeg at højre forhjul var 0° og venstre var 1-1/4° positiv.
Der skulle så lægges adskillige shims under øverste hjulophæng for at få den gjort mere negativ i vinklerne.
Hvis man aflaster fjederen kan det lade sig gøre ved hjælp af et brækjern at afmontere de gamle shims, og montere en ny stak.
Billede
Det lykkedes mig at lave ca. ½°- 3/4° negativ camber, og jeg kan konstatere at bilen nu virker mere stabil igennem sving.

Lørdag går det løs for første gang, til Nordjyllands Bakkeløb der foregår i Rold Skov ved Støvring.
Så må vi se om det hele fungere som det skal.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
tljsaab1
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 330
Tilmeldt: 27. dec 2008, 09:45

18. maj 2012, 09:00

Spændene projekttråd... håber det helle spiller for dig på lørdag :lol:
Thomas


900 t16 my 85
troels
SAAB-PSYCHO
Indlæg: 2790
Tilmeldt: 13. jan 2004, 20:45

18. maj 2012, 22:03

Ja held og lykke med løbet i morgen.

Mvh
troels
Brugeravatar
vibjan
ULTRA SAAB FREAK
Indlæg: 237
Tilmeldt: 3. maj 2010, 20:25

19. maj 2012, 10:03

Hej Mads, spændende projekt du har der, det er jo altid sjov at få tingene til at spille som man synes det skal.. Held og lykke med løbet idag, jeg kommer desværre ikke forbi, da jeg er på djævleøen :P

Jan.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

13. aug 2012, 23:16

Lige en kort opdatering. Jeg skylder et længere skriv her om mit støddæmpercirkus, men den må i få senere.
Jeg deltog her i Weekenden i Munkebjerg Hillclimb, med træning om lørdagen på et afspærret industriområde i Vinding lige udenfor Vejle.
Lørdag havde jeg ingen store problemer, bortset fra at jeg godt kunne tænke mig en lidt mere fast undervogn.
Søndag starter dagen fint. Ved første træningsgennemkørsel trækker 99'eren som en hest sammenlignet med min oplevelse af min 96'er året før. Bilen når omtrent 120 på det første lange lige stræk, og jeg får bremset lidt for sent, og får derfor en forkert linje gennem første kurve. Resten af vejen bremser jeg så for tidligt i stort set alle kurverne. Man skal jo lige lære ruten at kende samt den "nye" bil.
Anden træningsgennemkørsel går det lidt bedre. Jeg synes dog det går lovligt stærkt gennem "casinosvinget" hvor forenden næsten slipper og jeg kommer lidt for tæt på halmballerne. Tiden bliver dog tilfredsstillende omend jeg bør kunne gøre det mindst et sekund bedre.
Første gældende gennemkørsel. Her prøver jeg at gøre brug af de erfaringer jeg gjorde på de to første gennemkørsler. Jeg har god føling med bilen gennem alle kurverne men er dog alt for forsigtig, og tiden bliver over et sekund ringere end den bedste træningstid.
Herefter går det kun ned ad bakke (i overført betydning altså). Ved anden gældende sætter motoren kort ud efter jeg har sat den i 3. gear op ad langsiden, og jeg kommer ikke meget over 100 km/t. Resten af turen trækker den dog fint nok, men det er umuligt at hente de par sekunder jeg taber på det første hurtige stykke, samt man sidder og venter på at den skal gøre det igen. Ikke optimalt. Jeg lægger dog også mærke til et højt skrald under bilen et sted, men tænker ikke mere over det indtil en venlig SAAB mand fortæller mig at jeg har tabt en M8x40mm bolt. Han både så og hørte lyden, og en official løb ud og samlede den op fra banen. Vi blev dog enige om at det umuligt kunne være min bolt, men jeg blev klogere. Her i dag skulle jeg lige undersøge. Jeg vidste kun et sted hvor der sad så lang en 8mm bolt, og det var mellem motor og gearkasse. Og rigtigt nok. Mindst en af boltene lige over trækakslen mangler. Bolten har åbenbart skruet sig løs og derefter ramt trækakslen og blevet hamret ind mod torpedoen, hvorefter den bare er faldet nedenud af motorrummet.
Disse bolte manglede faktisk også da jeg skiftede bundpakning for et stykke tid siden, så her er nok forklaringen.
Jeg oplevede stort set samme lyd for et stykke tid siden da jeg svingede ned på en motorvejstilkørsel, men her fandt jeg aldrig ud af hvor lyden kom fra.

Det havde dog ingen negativ indvirkning på bilens køreevne, så jeg fortsatte ufortrødent.

Ved tredje gældende gennemkørsel faldt der så vidt jeg ved ingenting af bilen, men den havde den samme udsætter op ad langsiden hvorefter den kørte som den skulle, så tiden blev endnu ringere end de 2 første tider. Irriterende, men ikke noget at gøre ved.

En anden ting jeg havde døjet med på dagen var at bilen sommetider var helt død når man skulle starte den. Også selvom den lige var slukket 2 minutter tidligere. Fejlen er her en halvdårlig forbindelse til en 25A sikring, der sidder i forbindelse med det hjemmelavede ledningsnet der jo sidder i den ikke så lidt ombyggede bil. Jeg har ikke haft problemer med det tidligere, men den gjorde det flere gange denne søndag, dog aldrig under kørsel (måske).

Da vinderne havde fået deres præmier sprang jeg ind i bilen for at komme hjemad i en fart. Det havde været en hyggelig weekend, men det var sidste dag i min ferie, og jeg skulle hjem og smøre madpakke og så bare i seng.
Jeg kørte fornuftigt det første lange stykke hjemad. Jeg skulle lige have fyldt tanken igen, da jeg havde kørt den næsten tør, for ikke at have for mange kilo med op ad bakken. Jeg holdt derefter også ind ved rasteplads Gudenå, for lige at få en bid mad og noget at drikke før jeg igen kørte hjemad.
Tilkørslen til motorvejen er her ikke ret lang, og begyndes med et 90° sving, så jeg hamrede til bilen for at komme hurtigt op i fart. Kort efter jeg satte den i 3. gear lavede den igen en lang udsætter. En ældre mand overhalede mig i en VW 111 fra start 60'erne, og han kiggede noget efter mig da bilen jo var skudt op på 100 hvorefter den nærmest gik i stå. Der kom dog liv i bilen igen men jeg holdt mig pænt bagved boblen indtil han svingede fra ved Randers C. Da jeg kom nord for Randers skulle der ske noget, eller også ville jeg bare hjem i en fart. Jeg fik i hvert fald testet hvor hurtigt 99'eren kan køre, og den lå faktisk helt stabilt, selv med bundgas i 4.
Da jeg kom til Ålborg satte jeg farten lidt ned på grund af vejarbejde, og jeg holdt relativ lav fart imod tunellen. Ned gennem tunellen overhalede jeg lige en lastbil og derefter holdt jeg helt til højre. Da det begyndte at gå opad i tunellen satte bilen ud. Øv, træls sted at få motorstop, men jeg fumlede lidt og fik slået katastrofeblinket til, og da bilen ikke lige gik i gang af sig selv koblede jeg ud, og den kunne heldigvis trille de sidste 2-300 meter til det korte stykke nødspor der er lige nord for tunellen. Her kunne jeg konstatere at katastrofeblinket så heller ikke virkede. Nå ud og fumle lidt med den sikring igen, og så kom katastrofeblinket i gang igen. Ind i bilen og starte uden problemer. Puha, jeg må vist få kigget på det ledningsnet, da det sikkert også er årsag til de udsætter jeg nu havde oplevet 3 gange tidligere samme dag.

Nu kunne der da ikke gå mere galt denne dag, eller...
Da jeg var knap 10 kilometer fra at være hjemme får bilen så igen en mærkelig lyd, men kun ved bestemte omdrejninger. Jeg orkede ikke igen at skulle kigge i motorrummet, men holdt alligevel ind til siden. Aha, bolten der holder armen til at justere generatoren havde skruet sig helt ud, og lå nu og bankede let mod torpedoen, og spændeskiven ringede i takt med omdrejningerne. Bolten blev spændt løseligt fast, og herefter kørte bilen det sidste stykke uden yderligere problemer.

Næste løb er 25. august i Silkeborg, så her håber jeg det går en smule bedre.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

17. aug 2012, 18:00

Har du fundet ud af hvad der giver udsætterne?

Jeg kom til at tænke på om det måske kan være benzintiførslen. Hvis det kun sker ved hård belastning, så vil utilstrækkelig brændstoftilførse betyde at karburatorens flyderkammer tømmes hurtigere end det bliver fyldt. Men den vil sætte fint igang, for kammeret er jo som udgangspunkt fyldt.

Måske benzinpumpen (mekanisk på siden af toppen, så vidt jeg husker) har en revne i membranen. Måske noget tilstopning.

Det er naturligvis bare et gæt, men det var en tanke der lige slog mig.

Det kan måske også være noget med tændingen.
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

17. aug 2012, 18:42

Hej Gamle
Jeg er (næsten) overbevist om at det var den løse sikring der også gav udsætterne. Jeg sætter lige et billede ind lidt senere af sikringsholderen jeg har skiftet ud.
Jeg tænkte også noget i retning af benzinmangel, eller damppropper som følge af at benzinen kogte. På turen hjem kørte jeg dog en længere strækning med fuld bundgas i 4. gear, og her var ingen udsættere, kun lidt ujævn gang, som jeg tror er platinerne der ikke kan følge med.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

18. aug 2012, 23:44

Her ses den sikringsholder jeg afmonterede:
Billede

Det er nr 2 fra højre hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg har udskiftet den med en holder magen til, men det bliver nok udskiftet til noget af bedre kvalitet i løbet af vinteren.

For at vende tilbage til det med den nye undervogn, så har jeg snart brugt adskillige timer på det. Bilen kørte som sådan fint ved Hillclimb i Rold, men jeg ville jo gerne have den lidt mere stiv i undervognen.
Jeg havde i længere perioder overvejet et sæt Bilstein B6 dæmpere, samt et sæt Lesjøfors/Kilen fjedre der sænker ca. 25mm.

Fjedre kan sagtens skaffer, men det var svært at skaffe bilstein dæmpere til forenden af bilen. De produceres ikke længere og hos Bilstein har de ingen på lager. Jeg undersøgte lidt, men kom til den konklusion at jeg godt kunne nøjes med et sæt hårde gasdæmpere af et andet fabrikat.
Valget faldt på et sæt Kayaba (KYB) Gas-A-Just. De skulle være lavet på samme måde som Bilstein B6 med et enkelt stort stempel til dæmpningen og et stort frit glidende stempel til at adskille nitrogengas under et tryk på ca. 30 BAR. Dette skulle gøre at dæmperne ikke mister effekt under hård belastning.
Rock Auto i USA havde netop sådan et sæt på lager, så de blev bestilt.
I løbet af et par dage ankom dæmperne. God service fra Rockauto, og prisen var meget fornuftig.
Billede
Lidt senere ankom mine fjedre fra England:
Billede

Ved monteringen kunne jeg konstatere at alle fire dæmpere var meget hårde at trykke sammen. Faktisk så hårde at de var meget besværlige at montere, men på kom de.

Fjedrede virkede også til at være både stivere og lavere end de oprindelige, især de forreste:
Forreste fjedre:
Billede
Bagerste Fjedre:
Billede

Efter monteringen:
Billede Billede

Men det skulle så vise sig at dæmperne ikke var en pind værd. I hvert fald ikke til det formål jeg havde tiltænkt dem. De bagerste var cirka ligesom de Sachs oliedæmpere jeg lige havde afmonteret. Ikke voldsom god dæmpning. De forreste var nærmest uvirksomme. Ingen dæmpning overhovedet.
Det er mig en gåde at man overhovedet kan producere sådan noget juks.

Jeg har nu afmonteret både de forreste og bagerste, og igen monteret de standard Sachs oliedæmpere der sad på bilen da jeg købte den. Jeg synes dog bilen stadig kører ringere end før jeg monterede sænkningsfjedre. Men det er måske den relativt stive undervogn der ikke rigtigt harmonerer med de bløde standarddæmpere.

Jeg har så forsøgt at montere bærearme fra en og900 samt krængningsstabilisator. Ved første øjekast var det ikke en voldsom operation, men det viser sig at målene på bagakslen fra MY72 ikke er magen til de nyere som på og900, så hvis jeg skal have monteret de dele skal der også monteres en og900 bagaksel.
Jeg er nu i gang med at undersøge om sporvidde mm. er den samme på de ældre 99'ere som på de første og900, men jeg er bange for at den er en smule bredere på og900, så de er måske heller ikke muligt.

Hvis nogen har erfaringer med at montere og900 bagaksel på en 99'er så må i gerne byde ind. Alternativt kan jeg forsøge at skaffe en bagaksel fra en nyere 99'er. Men hvis denne også er smallere end den fra og900, kan krængningsstabilisatoren stadig ikke monteres uden at skulle modificeres.

Altså er jeg ikke kommet ret meget længere end sidste weekend. Jeg har dog monteret et sæt MAD fjederforstærkere, som jeg havde brugt i min og900 en overgang. De passede så til gengæld perfekt til den gamle type bærearmen på 99'eren.

Bilen kører nu fint nok, men den er meget blød i bagvognen. Det skyldes måske de høje/bløde dæk jeg kører på, så på ønskeseddelen er et sæt semi slicks.

Jeg må dog klare mig med mine nuværende næste weekend i Silkeborg, der bliver sæsonens sidste løb for mit vedkommende. Så må vinteren bruges på at få afstemt undervognen samt at spare op til nogle ordentlige dæmpere og ikke mindst dæk.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

19. aug 2012, 13:43

Det lyder træls med det dæmper cirkus, men godt hvis udsætterne kunne klares med en sikringsholder.

Hvad med de her dæmpere (desværre kun bagtil og meget billige er bilstein ikke):

http://folkraceshop.se/stotdampare-saab-99-900

Hvad er det der adskiller front-dæmperne fra OG900 dæmpere? Er det mon nemmere at ombygge lidt på bilen så den kan bruge OG900 dæmpere (men det har du sikkert tænkt på)?
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
Den_Gamle
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2248
Tilmeldt: 16. dec 2004, 12:03

19. aug 2012, 13:53

Argh, jeg kan nu godt se at dæmperne sidder noget anderledes på en 99'er. Det må næsten også være en anden bære-arm.

ak-ak, det skal ikke være nemt....
900T16 Aero, *88
Tidligere: 900GL, 1/11 1984 - 3/9 2009, R.I.P.
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

19. aug 2012, 17:14

Det er også det jeg overvejer, men det kræver så også montering af en og900 bagaksel. Jeg prøver lige at måle sporvidden på 99 kontra 900, så må jeg kunne se om de er kompatible.
I yderste nødstilfælde kan man vel montere/svejse en ring øverst på en og900 dæmper for at kunne bruge den til SAAB 99. Jeg er dog ikke specielt vild med at købe et sæt Bilstein til en mindre formue, og så begynde at fifle med dem på den måde.

Jeg er dog nok nødt til at køre med mit nuværende setup i Silkeborg her næste weekend, da jeg ikke når at få gjort en bagaksel klar til montering. Men det bilver måske et vinterprojekt.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
tono
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 17. feb 2005, 20:04

4. sep 2012, 18:15

Jeg blander mig kort... jo 25 amp sikringen er en driller, bilen blev på et tidspunkt kørt af min datter i Vejlebro området, hvorefter den gik i stå.... hun kaldte falck og de kiggede og slæbte den s til Esbjerg, hvor jeg modtog hende ogSAABen - skiftede sikringen og kørte i garage.
I gamle dage var falck folket da fagfolk !!!

Kan ikke rigtig forstå problemet med dæmpere, bilstein eller bilstein kopi burde da kunne findes i SE... men ellers kan jeg anbefale justerbaredæmpere
http://www.avouk.com/Product_images/Universal-twin.jpg

eller
http://www.rallydelar.se/StotdampFjadrar.htm
http://www.ga1.se/stotdampare-c-179-1.aspx
.. fra en tid, hvor SAAB fremstillede biler.
RuneSM
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 22. mar 2005, 20:37

4. sep 2012, 19:11

Mads - min gamle 90'er var suverænt skarp i styringen, og noget kun stram i betrækket også.
Jeg kørte med:
Lesjöfors -40mm fjedre
Gabriel gasdæmpere for
Boge Turbo gasdæmpere bag
Powerflex i forreste baghjulsophæng og panhard

Støddæmperne stammede fra FTZ så vidt jeg husker.

Udover det var jeg også på et par 215/40R17 dæk. Der var sgu ingen slinger i valsen :)
Solgaard prøvede på et tidspunkt en tur i bilen, og jeg mindes også han kommenterede bilens egenskaber positivt :)

For et originalt look kan du jo holde dig på et par toyo r888 dæk i høj profil. De er stadig rigtigt hårde i karkassen :)
Før: Saab 90 8v m/ Turbo // VW Polo '89 1,3 m/ Turbo // Saab 900 2,0 16v m/ Turbo & Megasquirt // Audi 80 // Avensis '01 Sedan
Nu: '01 Avensis Stationcar
Legetøj: BMW E36 316i med turbo. Snart 2,5i Turbo til drift og drag
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

4. sep 2012, 19:45

Tak for kommentarer :)
Tono: Jeg kan godt huske at du fortalte noget om en sikring den gang jeg købte bilen. Den har dog ikke drillet de første mange måneder, men begyndte så pludselig weekenden for Munkebjerg :(

Angående støddæmpere, så vil jeg gerne have et sæt monotube. Twintube er fine nok til det meste, men på sådan en bane som i Silkeborg mister de hurtigt sin effekt og bilen danser uhæmmet rundt, men forlænget bremselængde til følge, samt måske det der er værre! Der er ingen grund til at gøre en stor videnskab ud af det, så hvis jeg kan skaffe et sæt Bilstein til forenden, nye eller brugte, går jeg ud fra at jeg har dæmpere i resten af bilens levetid.

Rune: Jeg går og brygger på noget som skal laves over vinteren. Projektet er næsten færdigt i mit hoved:
Bagpå får den en og900 '81 bagaksel (lejerne er billigere til denne type ift. de nyere). Den får poly i bærearmsbøsningerne på akslen, samt alle stængerne bagtil. Herudover får den krængningsstabilisator bagtil og et sæt nye Sachs advantage jeg har på lager. Disse bliver måske skiftet ud med Bilstein når økonomien tillader.
Foran prøver jeg at skaffe de famøse Bilstein eller tilsvarende monotube dæmpere. Jeg skal også have fat i et sæt semi slicks, enten Toyo eller Yokohama.

Dækkene alene koster mindst 4000 og der er også for små 1000 kr. bøsninger + alle de dele jeg har på lager, så det begynder da at løbe opad. Men så har jeg også en langt mere konkurrencedygtig bil, det stadig er i en helt anden prisklasse end mange af mine konkurrenter.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
RuneTonnesen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1672
Tilmeldt: 17. dec 2010, 13:44

4. sep 2012, 20:52

Bilstein B6 til saab 99 kan fås
her http://shop.forza.se/stotdampare/sport- ... 606-1.aspx
og her http://www.motorsportshop.nu/epages/mot ... s/B46-2293
og her http://www.rallyboutique.com/produkter/ ... otdamp.htm
prisen er godt nok pebret

Kan man modificere ophænget, så man kan køre med dæmpere fra en 900?

MVH Rune
Rune Tønnesen medlemsnummer 709
SAAB 9-3 B204R - Projektbil
SAAB 9-5 Estate 2.2 TID - Daily driver
SAAB - Not For Everyone, Essential to a Few
RuneSM
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 22. mar 2005, 20:37

4. sep 2012, 22:18

Krængningsstabilisator bag vil give større tendens til overstyring under vægtforskydning - så vær lige opmærksom på at du ikke længere bør lænde lidt af på speederen midt i et sving fra middel til høj hastighed.

I min bog står dæk først, og så justerer man undervognen ind til dem, ikke den anden vej rundt. Vældig fint at du får en undervogn der kører som ønsket både hvad angår under/overstyring, krængning og andet, men så snart du får et par gode dæk på kan hele balancen skubbes så bilen bliver en værre satan at køre i.

Var det mig skulle der også stabilisator på foran i samme ombæring, så du ikke begynder at 3-hjule den rundt i svingene heller. Når du så får alle 4 plantet solidt i jorden så har de ældre saaber en tendens til kedelig understyring, der tager du lige og giver den et nap mere på camberen foran (Skide være med 4-hjulsudmålingen falder uden for de grønne tal, vi skal ha noget brugbart ræs her), evt lige barberer en halv cm af den øverste bærekugle i den ene side, så den kan rykkes længere mod bagenden af bilen, og får lavet en tilsvarende spacer så den kan spændes forsvarligt fast igen. Det bette cowboytrick giver en markant bedre føling og selvopretning i styretøjet.

Før du sætter den nye bagbro på tror jeg også det er en fed ide at ligge den klodset op ude i enderne, og så lige stille en lille elefant på midten, så den lige får en meget meget svag bue og lidt ekstra camber bagpå.

Alle de små fifs som er nær gratis at udføre ;)
Før: Saab 90 8v m/ Turbo // VW Polo '89 1,3 m/ Turbo // Saab 900 2,0 16v m/ Turbo & Megasquirt // Audi 80 // Avensis '01 Sedan
Nu: '01 Avensis Stationcar
Legetøj: BMW E36 316i med turbo. Snart 2,5i Turbo til drift og drag
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

4. sep 2012, 22:27

RuneTonnesen skrev:Bilstein B6 til saab 99 kan fås
her http://shop.forza.se/stotdampare/sport- ... 606-1.aspx
og her http://www.motorsportshop.nu/epages/mot ... s/B46-2293
og her http://www.rallyboutique.com/produkter/ ... otdamp.htm
prisen er godt nok pebret

Kan man modificere ophænget, så man kan køre med dæmpere fra en 900?

MVH Rune
Hej Rune og tak for links, jeg ser at der da åbenbart er nogle der har dem på lager. Ja de er en smule dyre, og derfor kunne jeg også være interesseret i brugte dæmpere, da jeg jo ikke skal køre flere 100 km rallyprøver på en sæson. Til gengæld er det en engangsinvestering hvis man køber nye, så merprisen i forhold til brugte er sikkert også godt givet ud, og hurtigt glemt.
Hvis man skal modificere så man kan anvende og900 dæmpere ville jeg nok vælge at svejse en ring på toppen af en og900 dæmper. Den forstærkning der sidder i inderskærmen på og900 er temmelig kraftig, og kræver en del omkonstruering af både inderskærm og tårn. Men teoretisk set kan der vel laves en form for beslag. Det skal dog være temmelig kraftig, og det er nok svært at regne styrken ud på den. Prisforskellen på og900 dæmpere og 99 dæmpere kan nok ikke retfærdiggøre at konstruere dette beslag med den usikkerhed der følger med.

Jeg kontaktede forresten KYB kundeservice i USA for at få en form for forklaring på de dårlige støddæmpere jeg havde købt. Det skal siges at jeg ikke krævede nogen kompensation eller undskyldning, blot en form for forklaring. Den venlige kundeservice medarbejder kunne fortælle mig (som jeg faktisk også selv påpegede i min mail til dem) at der er forskellige partnumre for dæmpere til det Europæiske marked kontra USA. Jeg forstår dog ikke at man i USA kører med biler der er så bløde at de nærmest er livsfarlige, og så kalder støddæmperne en "performance upgrade"...
Jeg må nok erkende at jeg er i samme klasse som de personer i "kontant" på DR der køber et ur i Rolex klassen til kr. 129,- og bagefter er meget forbavsede og skuffede over kvaliteten. Sommetider må man betale nogle dyre lærepenge for at blive klogere.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

4. sep 2012, 22:39

Til den anden Rune (SM)
Tak for fifs. Den er lidt lumsk som den er nu hvis man slipper gassen under acceleration i en kurve, men ikke noget alvorligt.
Krængningsstabilisatoren kan også forholdsvis let afmonteres hvis ikke det fungerer. Jeg er enig i at dæk kan gøre en verden til forskel, men udskiftningen af bagakslen er også mere for at få det basale i orden. Jeg har givet den lidt negativ camber foran. Dette er så blevet lidt mere efter jeg har sænket den. Jeg har ikke målt den, men jeg skyder på at den har over 1° negativ. Angående Caster, kan dette jo også justeres ved at flytte shims bag forhjulsophænget, men ellers er det med styrekuglerne et godt fif. Hvis det gøres ordentligt mister man ikke meget styrke her. I forvejen kan det jo holde til 10 bilers vægt eller deromkring... Jeg ved ikke hvor meget negativ camber jeg ønsker på bagakslen, men det er da også en mulighed at ændre lidt her.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
tono
SUPER EXTREME SAAB NET EXTREMIST
Indlæg: 2088
Tilmeldt: 17. feb 2005, 20:04

5. sep 2012, 09:46

ADVAN A048 er toppen af poppen, men ikke billige.
.. fra en tid, hvor SAAB fremstillede biler.
Brugeravatar
Jakob-Jensen
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1679
Tilmeldt: 12. jan 2004, 22:18

10. sep 2012, 20:57

Hej Mads

Faldt lige over disse dæmpere på Tradera, men du skal nok være hurtig :-)
http://www.tradera.com/de-carbon-rallyd ... _163205791
My Turbo Turns Faster Than Yours
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

10. sep 2012, 22:08

Tak Jakob.
Desværre: Endast köpare inom Sverige
Only Swedish buyers accepted
Står der :(
Ellers var de sikkert optimale.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

11. sep 2012, 10:24

Jensen skrev:

Jeg må nok erkende at jeg er i samme klasse som de personer i "kontant" på DR der køber et ur i Rolex klassen til kr. 129,- og bagefter er meget forbavsede og skuffede over kvaliteten.

- Hvis man ikke har råd til en rigtig Rolex, skal man lade være med at købe et.. :wink:

Billede
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262
Brugeravatar
Speedy
CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
Kontakt:
Indlæg: 6958
Tilmeldt: 28. maj 2004, 17:01

11. sep 2012, 10:38

dem kan jeg givetvis handle hjem til dig hvis du skynder dig at ringe :)
Anders Thorning Andersen @ Saabster.dk

Saab 96V4 '67 SilverSand
Saabo Campingvogn #238 fra '66
Volvo V60 as daily driver,shhhhh......
http://www.bilgalleri.dk/galleri/15157-saab_96v4
http://www.saabster.dk
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

11. sep 2012, 15:37

Tak for din støtte Anders.
Jeg har prøvet at finde oplysninger om nævnte støddæmper, men kan ikke finde noget konkret på nettet, derfor vil jeg hellere vælge at satse på det sikre, fremfor at ende i samme situation som sidst jeg købte stødæmpere.

Edwins: Jeg kan kun give dig ret. Man husker kvaliteten lang tid efter man har glemt prisen.
Har man ikke råd er det bedre at undvære helt.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

2. okt 2012, 20:56

Sidst jeg skrev var umiddelbart før Silkeborg Classic Sprint/Hillclimb. Her gik det nogenlunde for mit vedkommende, omend det kunne have gået meget bedre.
Jeg var klar over at der ville komme meget regn den weekend, så jeg satte bevidst nogle relativt nye dæk på med masser af mønster, da jeg mente at de ville være optimale på det våde underlag. Det viste sig dog at jeg skøjtede rundt det meste af tiden og kunne ikke få bid ved hverken acceleration eller nedbremsning. Det sidste kostede mig 10 strafsekunder på 2. gældende gennemkørsel, da jeg ikke kunne "parkere" i den "parkeringsbås" der var afsat som afslutning af prøven.
Som jeg sagde til en af de andre kørere: Jeg kunne ikke have kørt bedre tider selvom bilen havde haft 100 hk mere at give af. Så konklusionen må være at det er ikke kræfter jeg mangler, men en langt bedre vejkontakt.
På vej hjem var det klaret op, men vejen var stadig fugtig. Flere steder satte bilen forhjulene på tværs ved relativt frisk kørsel gennem rundkørsler. Så kunne jeg bedre forstå at den var så svær at køre i. Dækkene var simpelthen ubrugelige på en let fugtig vej. Måske på grund af alder, selvom de har været opbevaret indendørs, og uden at være udsat for solen, det meste af den tid jeg har haft dem.

Derudover var planen at få pillet "svampen" ud af undervognen og få den erstattet med noget af en lidt mere fast konsistens. Dæk må vente til næste år, da jeg ikke vil få glæde af dem i løbet af vinteren alligevel.

Jeg havde skaffet en bagerste krængningsstabilisator fra en og900. Planen var at få afstivet bagenden lidt med denne. I et tidligere indlæg kan i læse mit forgæves forsøg på at montere denne.

Jeg havde på lager et sæt og900 MY84 bærearme. Derudover havde jeg et par bagaksler en fra samme årg. 84 som dog trængte til 2 nye baghjulslejer. Derudover en aksel fra en skrottet og900 årg. 81. Valget faldt på den ældste af disse da baghjulslejer koster en brøkdel af de nyere. Det er jo et ultra lavbudget projekt ;)
Akslens stand var jeg dog lidt spændt på, da den havde ligget i et fugtigt skur i over 10 år. Til min overraskelse mærkede lejerne til ikke at fejle noget, så jeg valgte at satse på at de kunne bruges. De er trods alt forholdsvis lette at skifte hvis det skulle være.

Akslen blev hentet frem i lyset, nav/lejer blev afmonteret, og jeg gik i gang med en roterende stålbørste på en vinkelsliber, samt diverse sliberedskaber, og en stor hammer for at fjerne de værste rustskaller.
Jeg overvejede at sandblæse, men opgav på forhånd da det ville komme til at tage timer at gøre.
Jeg valgte efter afrensningen at give den en gang zinkspray. Herefter fik den en gang epoxyprimer.
Billede

Navene adskilte jeg og rensede. jeg dækkede lejebanerne af og sandblæste
Billede

Navene og fedtkapslen fik lige en gang zinkspray, og ovenpå fik det hele en gang 2 komponent topcoat fra Biltema, som egentlig bare er almindelig billak.
Billede Billede

Krængningsstabilisatoren havde jeg jo renset af tidligere, så den fik også lige en gang lak.
Billede

Så er det hele samlet og klar til montering.
Billede
Det må jo gerne se ordentligt ud, selvom det er et ultra lavbudget projekt.

Navene har jeg ikke samlet da jeg lige ville have et sæt nye pakdåser hvor navet kører mod bagakslen. I mellemtiden rensede jeg al den gamle fedt ud af lejerne så de kunne få en gang frisk fedt.
Billede
Disse lejer er for øvrigt helt standard koniske rullelejer der kan købes for små penge mange forskellige steder. Men de så ikke ud til at fejle noget, så de genbruges.

Klar til afmontering af den gamle aksel:
Billede

Hokus pokus vupti, så er den pillet af:
Billede

Så skulle bremsedele mm. fra den gamle aksel flyttes over på den nye. Inden noget blev monteret valgte jeg dog at slibe malingen af hvor kalibre mm. ligger mod akslen. Her fik metallet så lige et tyndt lag fedt for ikke at ruste for meget.
Billede

Nav/leje monteres og stænkplader, skiver, kalibre og bremserør + diverse flyttes over på den nye aksel:
Billede

Klar til montering:
Billede

Jeg brugte nogle gamle og900 støddæmpere fra en skrottet bil, da de så ud til at fungere fint. Jeg har dog et sæt nye "Sachs Advantage" der nok bliver monteret inden sæsonstart næste år.

Har det så hjulpet noget?
Jeg synes bilen er mere fast i det, men jeg mangler stadig nogle ordentlige dæk. Derudover er den blevet en anelse bredere bagtil, så forholdet i sporvidde mellem bag og foraksel er ikke helt som originalt. Jeg skal lige have det målt lidt mere nøjagtigt ud. Jeg tør dog ikke sige om det er godt eller skidt, men det føles som om bilen skal have ændret sporingen lidt, da den stadig er en smule sløv i styringen. Men den er helt sikkert blevet bedre i forhold til med den gamle aksel uden krængningsstabilisator.

Mere følger i løbet af vinteren.

MVH Mads
Senest rettet af Jensen 3. okt 2012, 08:37, rettet i alt 3 gange.
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
casper-fischer
SAAB-MANIAC
Indlæg: 3008
Tilmeldt: 25. dec 2004, 19:14

2. okt 2012, 21:18

Fedt du går helt til bunds Mads . Totalt sejt det tager timer det du har gang i :mrcool
9000 aero 1993 3"jt GT3076r turbo M: extern wastegate 3"downpipe "banan"Kort top m.storre ventiler.frakoblet ballance aksler.850ml dyser.Knaster 268/9,6 520hk 669 nm
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

2. okt 2012, 22:36

Ja det er lidt mere end en weekends arbejde der akkumulerer sig i det ene indlæg. Det hjælper dog at man har alle stumperne på lager. Det eneste jeg måtte købe var 2 pakdåser.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

18. jun 2013, 22:17

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet på min projekttråd her så jeg skylder vist en opdatering.
Jeg har nu kørt de to første løb i 2013 sæsonen.
Jeg har lavet lidt videoer af mine gennemkørsler som kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=xLqWKuFz ... F41YK8nvcE

Der er ikke så meget at se, men jeg har selv brugt noget tid på at analysere hvor jeg eventuelt kan tjene et sekund eller to.
Men som man måske kan se hvis man har kigget alle videoerne igennem, så gik det ikke problemfrit.
I Nordjylland havde jeg problemer med udsættere. På den lange lige strækning lige efter start satte motoren ud. Når jeg kom på ca. 4000 o/min i 3. gear ville motoren ikke tage gassen. Det rettede sig dog efter første nedbremsning, og der var ingen problemer resten af prøven.
Først den sidste gennemkørsel fik jeg styr på det ved at sætte fuld knald på varmen og fuld blæs på både varme- og køleblæseren. Jeg har nu bestilt en ny termostat og håber at det løser dette problem.
Der var også et andet mindre problem med lidt olie på banen som gjorde at jeg kørte meget konservativt, men dette var jo ens for alle.

Jeg har også fået investeret i et sæt TOYO R888 "semi-slicks" med sponsorstøtte fra Jensen Racing. Tak for det Jakob ;)
De gjorde dog ikke den store forskel på prøven i Nordjylland, men på Sjællandsringen er jeg sikker på at de gav en stor fordel.

På Sjællandsringen havde jeg dog også problemer. På første gældende gennemkørsel kom jeg til at lave hjulspind ved start hvilket gjorde at jeg ikke umiddelbart kunne få bilen i 2. gear. Jeg har nok rykket gearstangen lidt for hårdt i forsøget, hvilket så gjorde at den bolt der samler gearakslen knækkede. Jeg kunne køre det sidste af prøven i 2. gear men en løsning måtte findes. Med lidt hjælp fra Jakob Jensen samt en lånt donkraft fik jeg sat en 5mm bolt i som kunne samle akslen. Bolten var dog for kort, så jeg måtte fiksere den med et par strips jeg havde taget med som de eneste reservedele.
Bilen holdt til de sidste 2 prøver, men jeg kørte meget forsigtigt da jeg ikke ville risikere igen at ødelægge noget så jeg måske skulle bugseres væk fra banen.

Men det var ikke det eneste problem. Jeg havde en rigtig træls lyd når jeg kørte gennem de skarpe kurver, så derfor holdt jeg farten lidt nede her også. Så der er et par ting jeg lige skal have kigget på inden næste løb. som er Munkebjerg 10.-11. August.

Projekter inden næste løb: Jeg har sænket den lidt ekstra bagi ved at fjerne det gummi mellemlæg fjederen står på.
Jeg skifter forreste nav til den nyere type, som så kræver skift af trækaksler, hjullejer og bremseskiver.
Termostaten skal skiftes.
Jeg har en noget slid i inderste styrekugle (den i tandstangen) og den vil jeg se om jeg kan få skiftet.

Desværre ikke så mange fotos denne gang. Jeg skal prøve at få taget nogle billeder af arbejdet med at skifte nav foran, det kommer nok til at tage mindst en weekend er jeg bange for.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

14. aug 2013, 21:07

Nu har jeg lige deltaget i Munkebjerg Hillclimb, og vil lige dele mine erfaringer med jer.
Optil løbet har jeg monteret forreste spindler/nav fra en nyere model. Det bør i teorien ikke gøre den store forskel, men sliddele er både lettere at skaffe samt lidt billigere end til de ældre nav. Disse var for øvrigt heller ikke originale, da en årgang 72 skal have håndbremse med tromler foran og min havde 75- forbremser.
Dette indebærer udskiftning af spindler, nav, hjullejer, trækaksler samt bremseskiver. Derudover bør stænkpladerne også byttes, men jeg satsede på at de gamle passede. Dette gjorde de dog ikke helt, men med hjælp af en hammer mm. gik det alligevel. Stænkplader er generelt svære at skaffe til de ældre SAAB'er og samtidig også ret dyre.

Jeg startede med at sandblæse de "nye" spindler samt nav

Billede Billede

Så fik det hele en gang maling


Billede

Jeg havde et sæt nye drivled jeg i sin tid havde købt til min og900. Disse blev monteret på de gamle drivaksler, og de passede heldigvis perfekt.

Billede

Her er så monteret hjullejer samt de gamle bærekugler som var OK. Stænkskjoldet fik også lige en lille tur da det var afmonteret.

Billede Billede

Og her monteret på bilen
Billede



Som sagt gav det ikke nogle forbedringer, men da der var lidt slør i et gammelt hjulleje kunne jeg før ikke få justeret undervognen ind.
Jeg valgte så at give noget mere caster vinkel for bedre selvopretning og bedre ratrespons. Dette hjalp lidt på styringen. Jeg har nu sat toe på 0 for at få yderligere bedre ratrespons. Den føles stadig lidt svampet men noget bedre end den før har været. Den største forbedring var nok at jeg monterede et sæt lidt længere reaktionsarme ved bagakslen. Dette synes jeg har stivet den yderligere af. Jeg kan ikke forklare hvorfor.
Den kører nu ikke specielt godt på landevej på grund af at den lidt aggressive styretøjsopsætning men jeg synes jeg har god føling med den på de prøver jeg kørte i weekenden i forbindelse med Munkebjerg Hillclimb.

Lørdag var der træning på en "Sprint" bane i et industrikvarter syd for Vejle. Træningen blev afsluttet af et "sprint" løb, som desværre for mit vedkommende druknede i regn.

Jeg nåede dog at køre 3-4 omgange i tørvejr inden, og her kunne jeg mærke at jeg kunne presse bilen væsentligt længere ud end sidste år og samtidig havde jeg meget bedre føling. Jeg tilskriver dette primært de Toyo R888 semi slicks jeg fik monteret ved sæsonstart og sekundært den bagerste krængningsstabilisator jeg heller ikke havde monteret sidste år. Derudover har den ændrede styretøjshældning nok også noget at sige.

Her er lige at par billeder fra lørdagen taget mellem bygerne.

Billede
(99 racer)

Billede
(Henriks gule)

Billede
(Vild Italiensk Spagetti raketti)

Og lige et par fotos fra søndag hvor vejret var perfekt til race.

Billede
(99 racer igen)

Billede
(Team SAAB)

Og her er de film jeg fik optaget op ad bakken.

http://www.youtube.com/watch?v=sJZZDn7O ... SjGqroGzbE

Jeg har udeladt den film jeg tog lørdag af min kørsel i styrtregn da den er temmelig søvndyssende.

Jeg beklager at billedkvaliteten ikke er optimal. De tidligere film er lavet med et relativt dyrt GoPro kamera, mens disse er taget med mit almindelige lommekamera. Hvis budgettet tillader på et tidspunkt kunne jeg godt finde på at købe et lidt bedre kamera, men indtil videre må jeg nøjes.

For øvrigt gik bilen næsten perfekt. Jeg havde skiftet termostaten da bilen blev meget varm selv ved rolig kørsel. Jeg kunne også konstatere at den gamle termostat skulle et godt stykke over 90°C inden den begyndte at åbne. Jeg håbede at dette ville løse mine problemer med at bilen pludselig sætter ud under kraftig acceleration.
Bilen virker dog stadig til at blive meget varm til trods for den nye termostat, og på min sidste gennemkørsel satte bilen også kortvarigt ud. Ikke så voldsomt som jeg tidligere har oplevet, men alligevel meget irriterende. Måske min nye termostat er defekt eller også skal jeg kigge andre steder efter fejlen. Jeg er dog ovenud lykkelig for at have fået 4 gennemkørsler uden problemer før bilen begyndte at te sig.

Det var rigtigt sjovt at køre mod 3 andre SAAB'er. Især Henrik i den gule da han, til trods for de få heste, kørte nogle ret gode tider. Jeg kørte dog ca. 3 sekunder hurtigere end ham, men dette skyldes primært at jeg har langt mere moment hvilket er vigtigt opad bakken.

Om knap 14 dage går det løs på en snæver og næsten flad bybane i Silkeborg hvor både jeg og Henrik også begge stiller op. Her er jeg spændt på hvad Henrik får ud af sin gule racer. Jeg forventer at det bliver en noget mere jævnbyrdig kamp, og måske til Henriks fordel.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Casper_Ankersen
SAAB-MANIAC
Kontakt:
Indlæg: 5785
Tilmeldt: 13. jan 2004, 20:34

14. aug 2013, 21:45

Og her kommer Mads op af bakken i 2 gennemløb

Billede
Mvh Casper medlem no. 501
If it aint broken You havent tweaked it enough...
M90 900 Trionic 5.5 Limited Edition FAST on the straight. Corners like an Elk...
M87 900 T16 2 dørs lilly model
Kaas
Bestyrelsen
Kontakt:
Indlæg: 3944
Tilmeldt: 17. jan 2004, 23:22

16. aug 2013, 14:06

Udemærket :-) meeen du kan vist godt trække den lidt længere ud i gearne :-) hvor langt kører du den op?
MVH Lars Kristensen
Brugeravatar
Speedy
CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
Kontakt:
Indlæg: 6958
Tilmeldt: 28. maj 2004, 17:01

16. aug 2013, 15:03

Fed fed reportage, tak for at dele dette med os Mads :)
Anders Thorning Andersen @ Saabster.dk

Saab 96V4 '67 SilverSand
Saabo Campingvogn #238 fra '66
Volvo V60 as daily driver,shhhhh......
http://www.bilgalleri.dk/galleri/15157-saab_96v4
http://www.saabster.dk
troels
SAAB-PSYCHO
Indlæg: 2790
Tilmeldt: 13. jan 2004, 20:45

16. aug 2013, 19:52

Super fedt både billederne af bilen og at I kører løbet...

Mvh
Troels
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

16. aug 2013, 23:21

Tak for roserne.
Kaas skrev:Udemærket :-) meeen du kan vist godt trække den lidt længere ud i gearne :-) hvor langt kører du den op?
Den kan godt gå 6000+ o/m men den har de maksimale HK ved lige godt 5000 o/m, så det er deromkring jeg skifter. Men efter at have set på filmen er der et par steder hvor jeg måske bare burde have holdt den i 2. gear. Man mister jo lidt hver gang man skifter gear.
Der er stadig noget at arbejde med, men da bilen endelig kørte nogenlunde som forventet så ved jeg lidt bedre hvad jeg har at gøre med. Desværre er de sidste to løb på snævre by-baner hvor kørestilen er noget anderledes end på Munkebjerg, så jeg starter lidt på bar bund her igen.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Kaas
Bestyrelsen
Kontakt:
Indlæg: 3944
Tilmeldt: 17. jan 2004, 23:22

19. aug 2013, 10:47

Man skal ikke blive bange for høje omdr, det kan sagtens holde, bare man bliver indenfor grænsen ;-)
MVH Lars Kristensen
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

28. aug 2013, 20:03

Rally projekt del 10

Jeg satte mig for at finde en løsning på mit benzinproblem, og valgte at kigge på den monterede benzinpumpe der jo egentlig er til en Triumph TR7 motor. Jeg målte på den gamle benzinpumpe og fandt ud af at bund-punktet for denne sad noget højere end på den monterede, så jeg satte mig for at svejse lidt på for at få et lidt større arbejdsområde for pumpen. Dette skulle så i teorien give en større mængde pr. pump.
Jeg havde dog forregnet mig, da den gamle pumpe var blevet stiv af at ikke blive brugt, og derfor var mit mål ikke korrekt. Dette fandt jeg så først ud af for sent, for armen på pumpen knækkede. Jeg var heldigvis kun ca. 2 km hjemmefra da den gik til, og jeg kunne "hånd-pumpe" den et par gange og derved humpe hjem.
Jeg fik så modificeret en pumpe der lå på lager så den kunne bruges. Den var til en Pøsjø (fransk bil jeg ikke kan stave til) men basen var magen til den på SAAB'en, så den passer fint med undtagelse af studserne der sidder temmeligt åndsvagt. Jeg ville så lige teste om den kunne pumpe benzin ved pille trykslangen af og lade det løbe i et syltetøjsglas. Jeg kan konstatere at den sagtens kan pumpe, og jeg vil vurdere at den også kan pumpe mere end rigeligt til en standard motor. Det er så en anden sag hvis der skal monteres Dellorto karburatorer, men den tid den fornøjelse.
Jeg kunne også ved efterfølgende prøvekørsel konstatere at bilen kørte perfekt, men det oprindelige problem er jeg ikke kommet længere med, og det eksisterer sikkert stadigvæk.

Jeg kørte så også løb i weekenden. Denne gang i Silkeborg på en snæver by-bane. Der var ikke plads til mange fejltagelser, og især banens underlag sætter store krav til materiellet. Under hele løbe eksperimenterede jeg med forskelligt dæktryk, men fandt ud af at udgangspunktet nok alligevel var det optimale på denne bane. Der blev dog varmere og varmere i løbet af dagen hvilket jo også har indvirkning på følingen med dækkene.
Jeg prøvede da også at miste grebet på forenden hvorefter den fik lidt mere luft, og derefter kom så bagenden hvor trykket så nok også var for lavt. Men det var ikke dramatisk, da 99'eren er meget tilgivende. Jeg lagde også mærke til at Søren lavede lidt dækrøg, så han havde uden tvivl også lidt problemer med at tumle den relativt store bil på den snævre bane.

Desværre måtte To takt Kurt Johansen udgå på første gældende gennemkørsel med en bøjet fælg. Av :(
Henrik Solgaard gennemførte, men havde karburatorproblemer, så selv de noget mindre SAAB'er fik også problemer.

Her er så de film jeg fik taget. Det lykkedes mig at filme alle mine gennemkørsler med mit gamle husmands kamera. Jeg prøvede at satse på at få kabinen med denne gang ved at lade være med at bruge zoom. Det er blevet ret godt synes jeg, og det giver en lidt bedre fartfornemmelse. Jeg var bange for at fokus blev på kabinen og at vejen udenfor ville blive alt for lys, men det er faktisk ikke så slemt. I tilgift kan man så også se hvor meget der skal arbejdes med rattet på den snævre prøve. Godt det ikke var 10 omgange, så skulle man have haft servostyring ;)

http://www.youtube.com/watch?v=RFd5BIRR ... MT&index=1

Desværre ser det ud til at løbet på Fyn er blevet aflyst. Det er i hvert fald ikke at finde på HMS' kalender længere. Det skulle vist være på grund af manglende accept fra de lokale butikker i den del af Svendborg hvor løbet skulle køres. Men lad os nu se.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99

Tilbage til "Projekt Forum"