Banner cycler

Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

Her kan der skrives om div. træf og arrangementer.

Redaktører: Bestyrelsen, Casper_Ankersen

Brugeravatar
TOM_K
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Geografisk sted: Kastrup
Indlæg: 509
Tilmeldt: 9. mar 2006, 15:55

Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

30. jan 2018, 21:19

Kære SAAB venner.

Vi har nu fornøjelsen af at invitere til dette års sensommertræf og generalforsamling i Saabklubdanmark. I år afvikles træffet for alle med interesse i SAAB biler på den sydlige del af Sjælland, nærmere bestemt i Rødvig Ferieby, som ligger nær Stevns Klint i naturskønne omgivelser. Overnatning sker i flotte velindrettede hytter, som er udstyret med køkken, bad og toilet. Hunde er også velkomne, spørg efter "hundehus" når I booker et hus. Der er trådløst internet i hele feriebyen.

Vi lægger vægt på, at træffet skal være for alle. Folk der ikke er fuldgyldigt medlem af SKD er velkomne til at deltage på træffet. Dog vil der blive afholdt generalforsamling i klubben søndag formiddag af ca. 1 times varighed, og her er det naturligvis kun medlemmer af klubben, der kan deltage. Det vil også være muligt at deltage kortere eller længere tid på træffet, hvis man ikke kan afsætte en hel weekend.
Traditionen tro mødes vi i løbet af fredag eftermiddag, og herefter er der planlagt en weekend med masser af fællesskab og fokus på sociale aktiviteter.

Sted
Rødvig Ferieby
Adresse: Strandgabsvej 29, 4673 Rødvig Stevns
Tlf. 23 23 74 84
Email@roedvigferieby.dk

Program
Fredag
1400 - 1900 Løbende ankomst og hygge
1900 - 2400 Grillfest i den store tipi (medbring selv grillmad, bestik/service og drikkevarer)

Lørdag
0830 - 0930 Morgenmad i fælleshus (inkluderet i prisen)
1000 - 1500 Køretur, seværdigheder, frokost og afstemning om Årets bil
1500 - 1830 Hygge i feriebyen
1830 - 2400 Middag i fælleshuset, præmieoverrækkelse og fest.

Søndag
0830 - 0930 Morgenmad i fælleshus (inkluderet i prisen)
1000 - 1100 Generalforsamling
1100 - 1300 Weekendens sidste dæksparkeri og stumpemarked

Praktisk info: Reservation af hytter
Vi har forhåndsreserveret en del af Rødvig Ferieby, men hvor der findes 26 feriehuse.
Hytterne findes i to størrelser:
30 kvm (til 4 personer). Prisen for to overnatninger er 1500 kr. + forbrug (ekstra overnatning for 300 kr.)
50 kvm (til 6 personer). Prisen for to overnatninger er 1930 kr. + forbrug (ekstra overnatning for 400 kr.)

Hvis der sidder en campingvogn fast på din bil, så er der også mulighed for at overnatte i den i stedet for en hytte. Vi har foreløbig fået lov at medbringe 3-4 campingvogne i feriebyen, mod at ejerne lejer en hytte, hvor man deles om strøm til campingvognen, badefaciliteter etc.
Hytterne bookes og betales direkte hos Rødvig Ferieby: Skriv en mail til Mette Høgenhaug på email@roedvigferieby.dk.

Husk at oplyse:
  • At du deltager i Saabklubdanmark-arrangementet
  • Om du ønsker en stor eller lille hytte
  • Hvilke dage du vil reservere hytten
Hvis du har brug for hjælp til at koordinere sovekammerater, så tøv ikke med at kontakte SKD-arrangørerne. Bemærk, at feriebyen kun skal have én kontaktperson pr. hytte, Feriebyen er altså ikke involveret i resten af arrangementet, og skal altså ikke vide, hvem der deler hytte, har allergier, madpræferencer eller andet.

Praktisk info: Tilmelding til selve saabklubdanmark-arrangementet
Prisen for tilmelding til selve arrangementet udgør 300 kr. for voksne, 150 kr. for børn under 12 år og 50 kr., hvis du kun deltager lørdag dag.

Prisen for arrangementet inkluderer:
Grill, grillkul mv. fredag aften (mad og drikkevarer efter eget ønske og mængde medbringes selv)
Morgenmad og frokost lørdag (inkl. drikkevarer)
Festmiddag lørdag (drikkevarer medbringes selv)
Morgenmad søndag (inkl. drikkevarer)
Slutrengøring af hytte.

Tilmelding
Tilmelding sker ved at sende en mail til generalforsamling@saabklubdanmark.dk Du bedes oplyse:
  • Dit navn
  • Medlemsnummer, hvis du er medlem af saabklubdanmark
  • Hvor mange deltagere du melder til (børn/voksne)
  • Allergier eller særlige behov ift. mad
Ønsker du kun at deltage i selve generalforsamlingen, må du meget gerne skrive det til os.
Når du har sendt din tilmelding, modtager du en mail med et kontonummer, som du skal overføre pengene til.
Har du spørgsmål, så skriv endelige til generalforsamling@saabklubdanmark.dk, eller ring:

AutoAnders: 40 11 25 38
Tom Kruse: 28 29 78 66
Jakob Jensen: 30 13 03 03

Vi glæder os til nogle hyggelige dage med en masse flotte biler :D

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Mange SAAB-hilsner
Jakob, Anders og Tom
Senest rettet af TOM_K 31. mar 2018, 09:24, rettet i alt 2 gange.


Tom K - medl. nr. 293
9-5 Aero Turbo4 biopower 2010/11
900i 2-dørs 1989
900 Cabriolet T16 1987
Tlf. 28 29 78 66
Kaas
Bestyrelsen
Kontakt:
Geografisk sted: Nordjylland - Kaas - Medlems nr 633
Indlæg: 3917
Tilmeldt: 17. jan 2004, 23:22

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

1. feb 2018, 13:06

Vi gælder os allerede helt vildt 8)
MVH Lars Kristensen
Brugeravatar
TOM_K
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Geografisk sted: Kastrup
Indlæg: 509
Tilmeldt: 9. mar 2006, 15:55

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

31. mar 2018, 09:23

Hej alle.

Bare lige en hurtig opdatering:

Arrangørerne af generalforsamlingen er i løbende dialog og forhandling med vejrguderne, og forhandlingerne går efter omstændighederne rigtig godt :wink:

Alt tyder nemlig på, at det lykkedes os at få vinteren til at være forbi, når det bliver tid til generalforsamlingen.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at du skynder dig at sende din tilmelding til generalforsamling@saabklubdanmark.dk, så vi står endnu stærkere i forhandlingerne.

Glæder os til at se jer!

Mange hilsner Tom
Tom K - medl. nr. 293
9-5 Aero Turbo4 biopower 2010/11
900i 2-dørs 1989
900 Cabriolet T16 1987
Tlf. 28 29 78 66
Brugeravatar
TOM_K
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Geografisk sted: Kastrup
Indlæg: 509
Tilmeldt: 9. mar 2006, 15:55

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

9. apr 2018, 22:00

Invitationerne tikker lige så stille ind - tak for det :D .

Mange af jer har allerede klikket "deltager" på Facebook. Husk også at sende din officielle tilmelding til generalforsamling@saabklubdanmark.dk, hvor du skal oplyse:

Dit navn
Medlemsnummer, hvis du er medlem af saabklubdanmark
Hvor mange deltagere du melder til (børn/voksne)
Allergier eller særlige behov ift. mad

Når du har sendt mailen, modtager du en bekræftelse og et kontonummer til indbetaling af deltagergebyret.

Vi glæder os meget til at se jer til nogle fantastiske sparke-dæk-og-fortæl-nye-og-gamle-røverhistorier-dage.

Mange saab-hilsner

Tom, Anders og Jakob
Tom K - medl. nr. 293
9-5 Aero Turbo4 biopower 2010/11
900i 2-dørs 1989
900 Cabriolet T16 1987
Tlf. 28 29 78 66
Kaas
Bestyrelsen
Kontakt:
Geografisk sted: Nordjylland - Kaas - Medlems nr 633
Indlæg: 3917
Tilmeldt: 17. jan 2004, 23:22

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

7. sep 2018, 21:49

Så er jeg og knægten kommet 👍
MVH Lars Kristensen
SteenHansen
EXTREME SAAB FREAK
Geografisk sted: Sydsjælland
Indlæg: 330
Tilmeldt: 16. feb 2004, 20:49

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

9. sep 2018, 14:45

Tak til træfgruppen for en meget fin weekend, et godt sted, fin køretur og god beværtning.👏
Vi nød at deltage👍
SAAB - the most intelligent car ever built.
Brugeravatar
nemssaab
SAAB NET NYBEGYNDER
Geografisk sted: Gribskov
Indlæg: 11
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

9. sep 2018, 17:51

Hej.
Som nyt medlem og deltager i træffet vil jeg og Merete også gerne sende en stor tak til arrangører, bestyrelse og deltagere for en rigtig hyggelig weekend.
Mvh, Niels-Erik
´97 9000 2,3T CSE Jubi 200
´05 9-5 2,0t Linear Estate Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D
´91 900 2,1 16v CC 5D
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Geografisk sted: Vendsyssel - lidt nord for Storskoven.
Indlæg: 6298
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

9. sep 2018, 22:14

Også 1000 tak til arrangørerne fra mig :)
Super veltilrettelagt og hyggeligt. Dejlige mennesker, god mad og fede biler, hvad mere kan man forlange.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
'03 OG9³ jubi ('97 NG900SE 2,5 V6 -> AOG)
Brugeravatar
Viggen
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Geografisk sted: 8700 Horsens
Indlæg: 607
Tilmeldt: 8. sep 2006, 09:12

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

10. sep 2018, 08:51

Det var en virkelig vellykket GF, så stor tak til arrangører, deltagere og Rødvig Ferieby. Vejret i området skabte heldigvis også grundlag for den god stemning. :D
GF2018_1.jpg
På vej mod Faxe kalkbrud
GF2018_2.jpg
SAAB-sommervejr ved Faxe kalkbrud
På GF blev det indgående drøftet om fremtidigt samarbejde med de andre SAAB-klubber :o . Et overvældende flertal pålagde bestyrelsen, at tage kontakt til til både SAAB Klubben og SAAB Asyl om fremtidigt godt samarbejde. :D
GF2018_3.jpg
Ivrig spørgelyst om klubsamarbejde
SAAB hilsen Ole
SAAB 9-3 Aero 2,8T SportCombi Hirsch+


SAAB 9-5 Aero Estate (solgt)
SAAB 9-3 Viggen Lutfisk + extra (solgt)
Brugeravatar
tknage
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Geografisk sted: 8382 Hinnerup
Indlæg: 1468
Tilmeldt: 15. jun 2010, 07:15

Re: Invitation til sensommertræf og generalforsamling den 7.-9. september 2018

10. sep 2018, 20:36

Tak til arrangørerne for en fantastisk week-end i alle detaljer.

Det hele var meget velvalgt.

Dem, der ikke var med, gik glip af en hel masse godt.
Mvh. Thomas, Medlem nr. 710

9000 CS 2.0i 1997
99 Turbo, 1980
og9-3 SE 2.0 LPT aut. 1999
og900S LPT 1993
9000 T85 rosenkvartz

Tilbage til "Træf Forum"