Side 1 af 1

Månedens bil oktober 2017

: 1. okt 2017, 11:16
af Micky
Min Saab
Jeg hedder Thomas, er 57 år, tidligere Københavner men nu flygtet til Nordjylland, og har haft Saab'er siden ca. 1984.
Jeg har haft en 99 van, to 9000'ere, 1 9-5 Aero Estate, en 9-3 Aero SC V6 og endelig i vinter i år besluttede jeg mig for at jeg ville have "den ultimative Saab", en 9-3 TurboX SC.
De hænger ikke ligefrem på træerne herhjemme, så jeg begyndte at kigge efter en i Tyskland, Sverige og Schweiz. Jeg fandt dog hurtigt ud af at tyskerne og schweizerne er for dyre, så det var nærliggende at kigge over sundet. Blocket.se/Autouncle er super sider til at spotte gode biler, så jeg kiggede på alt hvad der var indtil den rette dukkede op. Den stod til 110.000 SKr i et par uger, men blev så sat ned til 90.000 SKr - herefter kontaktede jeg sælger og fik hele historien på bilen over mail/telefon. Jeg tog til Helsingborg i midten af marts med et sæt prøveplader under armen og fik bilen kørt hjem - jeg skyndte mig og nåede lige akkurat synshallen kl. 14.30 fredag eftermiddag og fik overtalt synsfolkene til at foretage et toldsyn på bilen inden lukketid (flinke synsfolk i Hjørring!). De var dog ikke så flinke, da de fandt ud af at venstre forfjeder var knækket - øv - bilen skulle til omsyn. Jeg snakkede med sælger, som straks fik fat i en ny fjeder og sendte den over til mig - det tog dog 14 dages tid inden bilen var synet og afgiften blev betalt - og det med afgift er jo et helt kapitel for sig. Jeg havde selv håbet på omkring 70-80.000 i afgift, men blev af 2 instanser stillet i udsigt at det ville blive omkring 100.000. Heldigvis lød regningen på 76.000, så jeg slap "billigt", men det er dog godt nok noget af et gedemarked når man som privatperson vil indføre en bil til Danmark. Man aner faktisk ikke hvad man kommer til at betale, så det var kun fordi at jeg _ville_ have en TurboX at jeg gjorde det. Jeg har så sommeren over gennemgået bilen fra A-Z og opgraderet den med de ting som man kan putte i den.

Alle højttalere er skiftet ud med nye enheder i bedre kvalitet. Original sub er smidt i bagagerummet. Parrot Tablet til håndfri telefon/fartkontrol.nu/dab radio. Originale 18" ALU85 fælge er lakeret om til ALU77 fælge (sælger ville have 20.000 SKr for et sæt originale 19" - der var jeg for nærig!). Adaptive forlygter hentet hjem fra USA og monteret/ledningsnet modificeret. Xenon fjernlys og tågelys. eSID2 fastmonteret. Komfort åbning/lukning af bagruder monteret (jaa, det kan man ikke få længere som standard, det er kun til 2003-2006 modellerne). Bakspejl med garageportåbner og kompas. Alle pærer udskiftet med LED, Brink (usynligt) aftageligt anhængertræk, mega-undervognsbehandling samt autoriseret neutralisering af de obligatoriske bobler på bagskærmene ved kofangeren samt udskiftning af alle rudelister. Naturligvis blev der også indkøbt en kineser Tech2 til at lege med :-)

Oprindelig havde jeg tænkt mig at få lagt en Maptun opdatering på, men min eSID2 fortæller mig at bilen klokker lidt over 300 Hk og et træk på 440 Nm, så noget er der lagt på den i forvejen. At den så samtidig har eLSD gør det noget (for ikke at sige MEGET) nemmere at overføre hypperne til vejbanen - ingen hjulspin ud af svingene længere, der er max traction.....
Vognen har lige rundet de 200.000 km (min gamle 9-3'er havde kørt 350.000 uden problemer), så for mig er det næsten en ny bil både ud- og indvendigt. At den så kun går ca. 9 km/l i snit med tomatgearkasse gør ikke noget - jeg bruger alligevel Lupoen på arbejde i dagligdagen.
Med tanke på at der kun blev lavet 2.000 af dem, så er det en bil jeg kommer til at holde og beholde - det er i hvert fald den fedeste Saab jeg nogensinde har haft. Selv konen kan li' den, selvom hun fik et klip i kortet første gang hun kørte i den - så kan hun lære det :-)

Re: Månedens bil oktober 2017

: 1. okt 2017, 12:56
af kesr
Mucho lækker vogn. Fine ting du har gjort ved den. Hvad med et sæt US baglygter.

Jeg så denne her, godt nok en rød SC'er men hvor er det dog flot med de røde baglygter.
http://forum.saabturboclub.com/showthre ... in-garaget de

Re: Månedens bil oktober 2017

: 1. okt 2017, 19:48
af Viggen
Succsessen fortsætter. :D

Endnu en gang en interessant og veldukumenteret SAAB som månedens bil. 8) :!:
Selvom jeg selv har en svaghed for 9-3 med V6 motor skiller den sig ud fra mængden ikke allene fordi, den har XWD, men også fordi personligheden er bibeholdt , så bilens sjæl idé stadig bevaret med de omtalte ændringer. :wink: :idea: :idea:

SAAB hilsen Ole

Re: Månedens bil oktober 2017

: 2. okt 2017, 12:53
af hf-eco-power
Til lykke med nyerhvervelsen! Hvilken sjældenhed og sikke et vidunder...NAM!

Jeg vil egentlig meget gerne vide, hvordan det foregår det med "månedens bil". Er det noget, man selv klarer og udråber ens bil til, altså uden nogen form for afstemning eller deslige??? Eller melder man sig med sit "kandidatur" til en slags tovholder? Hvad er kravene?

Micky...må jeg engang ved lejlighed henvende mig til dig angående det der med hele afgiftsaffæren, primært hvorledes det foregår i praksis med en forhåndsbedømmelse af satserne? Eller du kan måske lige kort ridse op her, hvordan du gjorde?

Iøvrigt er jeg selv helt pjattet med at sætte mine egne præg på vogntøjet, uden det påvirker - eller ødelægger - bilens sjæl og natur. Ganske som der nævnes her af Viggen 8)

/Henrik

Re: Månedens bil oktober 2017

: 4. okt 2017, 11:32
af Micky
hf-eco-power skrev:
2. okt 2017, 12:53
Til lykke med nyerhvervelsen! Hvilken sjældenhed og sikke et vidunder...NAM!

Jeg vil egentlig meget gerne vide, hvordan det foregår det med "månedens bil". Er det noget, man selv klarer og udråber ens bil til, altså uden nogen form for afstemning eller deslige??? Eller melder man sig med sit "kandidatur" til en slags tovholder? Hvad er kravene?

Micky...må jeg engang ved lejlighed henvende mig til dig angående det der med hele afgiftsaffæren/Henrik
Hej Henrik.
Det er mig der er tovholder på månedens bil, det forgår ved at du sender mig din saab historie og vedhæfter nogle billeder af bilen ude som inde. Og så bliver du næste månedens bil, medmimdre at der er nogen før dig. Pt har jeg ikke flere på listen.

Mht til afgiften så er det ikke noget jeg har med at gøre men ejeren af bilen. Jeg kan sende hans mail, eller du kan fange ham på fb.
Mvh Mike

Re: Månedens bil oktober 2017

: 4. okt 2017, 12:47
af hf-eco-power
Argh...der er åbenbart noget her, jeg fuldstændigt har misset. Beklager forvirringen :oops:

Den stolte ejer af vogntøjet ser vel med her og læser tilkendegivelserne?

Du må meget gerne sende mig hans mail-adresse, hvis han giver sit samtykke hertil. FB benytter jeg ikke :|

/Henrik

Re: Månedens bil oktober 2017

: 6. okt 2017, 11:39
af thch93
Hej hf-eco-power.
Ja, det er mig der er den glade ejer af bilen :-)
Mht. afgift så er det spil i lotteriet!
Typisk siger man at afgiften er ca. 60% af markedsprisen.
Jeg forespurgte mit lokale syns-sted (Hjørring Bilsyn) - de kom med en vurdering på ca. 100.000,-. Har en bekendt der arbejder hos Skat, og der lød beløbet på nogenlunde det samme.
Jeg valgte dog at gå den "officielle" vej - gennem Skat med indsendelse af formularer etc. via Skats hjemmeside. Efter ca. 14 dage fik jeg svaret tilbage med afgift på godt kr. 76.000.
Det var begrundelsen for afgiften der var det "morsomme":
Eftersom det er en sjælden bil, så er de jo sjældent til salg.
Tilfældigvis var der en TurboX sedan til salg på Bilbasen til kr. 125.000,- - den var kun til salg i 2 dage (det var et røverkøb!), men det var den pris Skat vurderede den ud fra.
Pisse heldigt! Jeg har set priser på TurboX'er op mod kr. 200.000,- - i det tilfælde ville Skat så have sat afgiften til kr. 120.000,-
Så det er virkelig en jungle af få den rette afgift på en sjælden bil.
Jeg ved det fra min bror der tog en 72'er Corvette hjem fra USA - det tog ham næsten 3 år at få den rigtige afgift på vognen med utallige klagesager osv.
Min svoger har tage en Passat R32 hjem fra Tyskland. Han endte med at skulle betale kr. 100.000,- mere i afgift end først antaget.
Så det er absolut ikke noget jeg vil anbefale amatører som mig selv at gøre, man står helt alene hvis ikke afgiften "passer".
Jeg gjorde det KUN fordi jeg ville have en TurboX, uanset pris. Havde der stået eb SC til salg i DK havde jeg købt den herhjemme.
Håber at det ikke afskrækker dig :-)

Mvh. Thomas.