Banner cycler

Manglende GPS-signal/ur.

Forum for alt der drejer sig om de sidste nye modeller fra fabrikken. Saab NG900, 9-3, 9-5 og 9-3SS

Redaktør: Bestyrelsen

PB
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 45
Tilmeldt: 13. mar 2006, 15:28

Manglende GPS-signal/ur.

22. maj 2019, 14:21

Hej.
For et halvt års tid siden havde jeg afmonteret batteriet i min 9-5. Efterfølgende virkede ur-funktionen i den indbyggede GPS ikke.
Fik dengang at vide, at det samme problem var set i flere biler med samme GPS-fabrikat.
Årsagen skulle være en manglende satelitopdattering. I løbet af foråret 2019 ville denne opdattering måske blive udført.
Er der nogle, der har kendskab til problemet - og efterfølgende fået det løst?

mvh. Peter B.


Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Re: Manglende GPS-signal/ur.

22. maj 2019, 20:50

Hej Peter.
Først og fremmest har jeg ikke lige nogen løsning på problemet, men jeg tror jeg kan forklare hvad det drejer sig om.
I GPS systemet er der et ugenummer beregnet fra en specifik start dato (mere om dette senere) Denne er lagret i en 10-bit unsigned Integer. (på dansk hedder det vel 10-bit positiv heltal) Dvs. max værdi = 1023. Når man så når uge nr. 1023 "ruller" værdien "over" dvs. den starter igen fra 0.
Den normale start dato i GPS systemet er 1. januar 1980. Dette er så den oprindelige uge 0. Lægger man 1023 uger til denne dato (cirka 19,7 år) ender vi på en eller anden dato omkring august 1999. Her startede man så forfra igen fra 0 og nu har vi så igen passeret 1023 uger omkring starten af april 2019.
Jeg går ud fra at problemet var at Denso navigationen havde en mindre værdi afsat til at håndtere datoen, hvorfor systemet fejlede inden man nåede "roll-over" datoen. En teori går på at producenten kun har afsat 3 cifre til ugenummeret, så derfor kom fejlen efter 999 uger...
Der har så været en teori om at systemet derfor, når man rullede over til 0, igen kunne håndtere det. Så vidt jeg kan læse på nettet har dette dog ikke løst folks problemer.
Nogen mener at problemet måske kan løses med en firmware opdatering, men jeg tvivler på at Denso/GM/Orio gider at beskæftige sig med 10+ år gamle biler...

Prøv at google "denso navigation gps week rollover" eller noget i den stil, så kan du måske finde lidt mere om problemet.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
PB
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 45
Tilmeldt: 13. mar 2006, 15:28

Re: Manglende GPS-signal/ur.

23. maj 2019, 01:16

Hej Mads.

Tak for dit grundige og omfattende svar. Det kunne lyde som en god forklaring på problemet.
Jeg vil lede videre på nettet efter din anvisning - tak.

mvh. Peter
Stig N
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 1
Tilmeldt: 31. aug 2020, 17:38

Re: Manglende GPS-signal/ur.

31. aug 2020, 17:45

Har haft samme problem med manglende tid på navigatoren i over 2 år på min SAAB 9-5 2005. Forleden startede den igen af sig selv på datoen 8/1 2001! Den dato kan jeg ikke ændre. Underligt at den ikke er i stand til at hente korrekt dato fra cyberspace. Men det er dog et skridt i den rigtige retning ;-)

Tilbage til "Modern Forum"