Banner cycler

Billig pendlerbil?

Forum for alt der drejer sig om de sidste nye modeller fra fabrikken. Saab NG900, 9-3, 9-5 og 9-3SS

Redaktør: Bestyrelsen

gadegaard
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23. jul 2016, 11:01

Billig pendlerbil?

3. aug 2021, 18:13

Hej Saab-venner

Jeg har tidligere haft en 9k, som jeg var lykkelig for. Desværre blev den pludselig for dyr at holde kørende, så den blev skiftet ud med en VW up - ja, jeg ved det :-)

Nu er jeg igen på jagt efter en billig ældre Saab, men mit kørselsbehov har ændret sig. Jeg kører ca 60km/dag (ca. 20.000/år) til og fra arbejde plus det løse.

Vil det være realistisk at finde noget, der kan være nogenlunde driftsikkert og økonomisk at holde kørende for en anskaffelsespris på omkring 25k? Jeg tænker selv 900ng, 9-3 eller noget i den dur. Og det skal nok være benzin med mit kørselsbehov.

Jeg er frisk på at lave simple reparationer selv. Har ikke en grav, kan ikke svejse, men udskiftning af ting osv. er jeg frisk på selv at klare. Og jeg køber gerne en donkraft, rampe eller lign., så jeg selv kan skifte olie osv.


Brugeravatar
Seniorsergent
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 368
Tilmeldt: 24. sep 2014, 13:17

Re: Billig pendlerbil?

4. aug 2021, 16:22

Jeg købte en SAAB 9-3 SSC 1.8t 2006 for 7 år siden, da mit kørselsbehov ændrede sig, og dieselbilen, jeg tidligere havde haft blev urentabel- ( Dyr vægtafgift og få kilometer / kortere ture).
Jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Den har absolut ingen ubehagelige eller dyre overraskelser givet. Den er absolut stabil, og billig i vedligeholdelse. ( Nu snyder jeg måske også lidt, da junior er udlært automekaniker :lol: ). Den få gange den har været hos en "rigtig" saab-mekaniker, har det været meget rimeligt. Reservedele er helle ikke dyre, og er stadig til at få.
Sláinte
Mick
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Re: Billig pendlerbil?

4. aug 2021, 18:42

Spændende emne. Jeg startede en lignende tråd for et par år siden hvor jeg overvejede om jeg skulle holde liv i min og9-3. Jeg fik en masse gode råd og valgte så at gøre det komplet modsatte :?
Nu er jeg i en lignende situation da jeg er ved at løbe tør for gamle biler som jeg kan bruge til daglig kørsel. Jeg har også selv evnerne til at reparere det meste, men jeg har en del projektbiler som jeg ærligt talt hellere vil bruge min tid på fremfor en hverdagsbil der SKAL være kørbar mandag morgen.
Jeg valgte at skrotte 9-3'eren før jeg puttede for mange penge i den. Jeg har prøvet at regne lidt på udgifterne og er kommet frem til at den har kostet ca. kr.1,80 pr. km. inklusiv alt, så jeg tror det har været den billigste SAAB jeg har ejet.

Jeg har nu en gammel 9-5 som dagligt transportmiddel. Den er ganske stabil, men har en del problemer som uden tvivl skal rettes hvis den på sigt skal være pålidelig. Hvis jeg vælger at rette alle problemerne har jeg stadig en 20+ år gammel bil med over 330kkm på tælleren, hvor der uden tvivl vil opstå andre problemer hvis jeg vælger at fortsætte.

Det rigtige råd kommer også an på hvad din holdning er til en gammel bil. Kan du godt leve med diverse rustpletter, mislyde fra undervognen og huller i sæderne, så vil det ikke være det store problem at finde en billig godt brugt SAAB som stadig vil være mekanisk pålidelig. Jeg tænker dog ikke at du kun er ude efter den billigst mulige løsning. Så havde du nok bare valgt at beholde din up, da det ikke bliver let at finde noget som er billigere i drift.

Hvis du på nuværende stadig har en kørbar bil så ville jeg nok oprette en søgeagent på diverse brugt-bils-sider på nettet (bilbasen, dba, osv.) Søg på en ældre SAAB med lavt kilometertal, men sørg for at være kritisk. Er du i tvivl, så vent til den næste interessante der kommer til salg. Lige for øjeblikket er der ikke voldsomt mange gode SAAB til salg. Jeg har på fornemmelsen at hvis der kommer en rigtig god og fin bil til salg er den forsvundet i løbet af få dage.

Uden at jeg har meget erfaring med ng9-3, så er det nok også den model jeg vil anbefale. Hvis du ikke går så meget op i "power" vil jeg ikke have problemer med at foreslå en 1,8i. Især da den har tandrem som er væsentligt lettere at udskifte end kæden i 2,0t motoren. Også fordi biler i den prisklasse du søger som regel har et noget højere kilometertal og kæden er en sliddel det kan give problemer i disse motorer.
Nu får jeg sikkert tæv for at anbefale en SAAB med Opel motor, men de fleste der taler den ned har aldrig kørt modellen, og alt efter kørselsbehov og kørestil kan den sagtens være fuldt tilstrækkelig. Især da du har kørt VW up i en periode, så vil enhver SAAB sandsynligvis føles som en sportsvogn.

Ville jeg selv købe en 1,8i. Sikkert ikke med mindre det var en rigtig god pris, men dine præferencer er måske anderledes.

MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 695
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Billig pendlerbil?

5. aug 2021, 02:43

Hej

Billig pendlerbil og SAAB er vist nærmest lig med cirklens kvadratur :roll: . Mine egne erfaringer (som ikke går længere end til 9K) tilsiger, at en 2,0 lpt med manuelt gear og gerne chippet er den mest benzinøkonomiske SAAB, man kan få. Om der findes mere benzinøkonomiske (og især mere totaløkonomiske) Opel-motoriserede SAAB'er, ved jeg ikke (men jeg tvivler -især mht. totaløkonomien).

Hvis du kan klare dig med en lidt sløv og relativt benzinslugende 9K, som til gengæld næppe vil give de store overraskelser i reparation og vedligeholdelse, ligger denne indenfor din priside:

https://www.facebook.com/Verninge-Auto-168940453196055/

Saab 9000 cs 2,0 i m/ac
Årg 1998 Kørt 190000km sidste årg af 9000 modellen 🚙🚗
Sælges for kunde da han er nået 85år
Samme ejer siden 11.5.2004
Købt i Højer 👍
Nysynet 👀
Vognen står yderst velholdt og passet og plejet hele vejen igemmen 👌🏼
Står pt uden plader
27000 Kr 💰💵
Ring for fremvisning eller hurtig køb 💨👍

Hvis du vil se alle kommentarer til vidunderet, findes de her:
viewtopic.php?f=18&t=34661

Held og lykke med projektet! Uanset hvad, bliver du jo langt bedre kørende end i en Up, og måske kan det endda vise sig at være helt genialt at købe en gammel benzinsluger og vente med at købe en ny elbil, til (batteri)priserne er faldet.

Mvh/NC
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66
gadegaard
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23. jul 2016, 11:01

Re: Billig pendlerbil?

5. aug 2021, 09:43

NC, det var lige præcis sådan en 9k jeg havde før, dog i kongeblå. Helt uden rust og den kørte som en drøm indtil koblingen gik og alt muligt andet halløj. Jeg gav kun det halve for min ;-)

Men den er godt nok fin den 9k. Jeg kan dog se, at den bliver alt for dyr at køre i sammenlignet med min up. Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne, men med de aktuelle benzinpriser bliver det sgu for pebret. Og den grønne afgift er også lidt et sort hul.

Men for hulan den er lækker!

Kigger videre. Jeg er ikke bange for lidt rustpletter osv. ;-)
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Re: Billig pendlerbil?

5. aug 2021, 12:03

Her er et forslag:
https://www.dba.dk/saab-9-3-20-turbo-150/id-1081999354/
kender hverken bil eller sælger, men hvis den er som beskrevet er det et godt tilbud. Spørg evt. sælger om han vi syne den før køb.
Der er dog risiko for at kobling/turbo/diverse kæder osv. er helt opslidt, men hvis dit budget er kr. 25.000 er der jo lidt rum til at lave disse udbedringer.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6757
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Re: Billig pendlerbil?

5. aug 2021, 15:48

Det ser ud til at mit tidligere udsagn er bekræftet. Annoncen er slettet, så bilen er nok allerede solgt.
For dem der ikke nåede at se den, så var der tale om en my2001 9-3 med 225kkm på tælleren, Efter sælgers beskrivelse; kun én ejer, som ikke længere havde brug for den...
Det er sælgers marked for tiden, så man må være hurtig.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
Seniorsergent
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 368
Tilmeldt: 24. sep 2014, 13:17

Re: Billig pendlerbil?

5. aug 2021, 18:12

Jensen skrev:
4. aug 2021, 18:42


Uden at jeg har meget erfaring med ng9-3, så er det nok også den model jeg vil anbefale. Hvis du ikke går så meget op i "power" vil jeg ikke have problemer med at foreslå en 1,8i. Især da den har tandrem som er væsentligt lettere at udskifte end kæden i 2,0t motoren. Også fordi biler i den prisklasse du søger som regel har et noget højere kilometertal og kæden er en sliddel det kan give problemer i disse motorer.
Nu får jeg sikkert tæv for at anbefale en SAAB med Opel motor, men de fleste der taler den ned har aldrig kørt modellen, og alt efter kørselsbehov og kørestil kan den sagtens være fuldt tilstrækkelig. Især da du har kørt VW up i en periode, så vil enhver SAAB sandsynligvis føles som en sportsvogn.

Ville jeg selv købe en 1,8i. Sikkert ikke med mindre det var en rigtig god pris, men dine præferencer er måske anderledes.

MVH Mads
Hvorfor en tandrem, der skal skiftes, når kæden let holder 500.000 Km udn skift. der skal måske skiftes kædestrammere, men det koster ikke meget ( alt er relativt).
Jeg kører en 1.8t uden trim, og jeg ville nødig miste 30 Hk i forhold til den, og slet ikke have mindre drejningsmoment ved lave omdrejninger.
Men det du kalder "Opelmotoren", den har et helt ufortjent dårligt ry, blandt "de gamle" SAAB-folk. :cry:
Sláinte
Mick
Brugeravatar
Gissel
ULTRA SAAB FREAK
Indlæg: 236
Tilmeldt: 16. feb 2009, 19:21

Re: Billig pendlerbil?

6. aug 2021, 12:10

Du skriver ikke hvor i landet du bor, men her i Aarhus står måske en bil, der er værd at spørge ind til.
Den står hos Steentoft Auto i Aabyhøj men fremgår ikke af deres liste over biler til salg.
Det er en OG 9-3, formodentlig en Jubi model, altså med lavtryksturbo.
Sort, 5 dørs. Skal nok gøres noget ved. F. eks. er der ingen viskere ved forruden.
Jeg kan kun se den fra vejen gennem et trådhegn og på 5 meters afstand.
Ingen pris eller km - stand.
Du kan da give dem et ring og spørge.
Steentoft Auto har kendskab til SAAB gennem mange år.
Jeg har anden mekaniker og har derfor ikke brugt Steentoft Auto.
VH
Søren Gissel
Viby J.
medlem nr.: 259
---
"OG 9-3 er BARE 10-4"
gadegaard
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23. jul 2016, 11:01

Re: Billig pendlerbil?

6. aug 2021, 14:28

Hej igen

Jeg bor mellem Aarhus og Randers. De sidste par dage har jeg regnet lidt frem og tilbage, og jeg er nået frem til, at min økonomi pt nok er bedst tjent med at beholde min up som en meget økonomisk og driftsikker pendlerbil og så strø noget sukker på den tørre kage i form af en gammel Saab, som jeg kan hygge mig med at skrue på og køre lidt i om sommeren. Så kan jeg nemlig gå længere tilbage i tiden. Den må gerne være en af standardmodellerne, fx en og900i eller noget i den dur. Det vigtigste er, at den er til at finde ud af og billig at købe dele til.
At finde en så gammel bil som de nævnte, der kan fragte mig fra a-b uden de store vanskeligheder, tror jeg desværre bliver en lottokupon. Og jeg er ikke lottotypen.
Tak for alle jeres inputs. Det her forum er fantastisk. Det kan være jeg kigger tråde over under de klassiske Saab-modeller :-)
Brugeravatar
viking
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Indlæg: 13144
Tilmeldt: 2. mar 2005, 14:58

Re: Billig pendlerbil?

8. aug 2021, 12:51

Når man træder ud af GM tiden og tilbage til rødderne finder man det "ægte" Saab gen.

Sære underlige biler der er bygget af ingeniører og teknikkere med stor interesse i at forbedre og forfine. Opfinde og drive udvikling.
Dengang man kunne holde økonomerne væk fra bilens udvikling !

Saab 99 til Saab 900 (OG900) er en fantastisk rejse med Saab.

Med den voksede firmaet og blev vigtig i teknisk udvikling og sikre velkørende biler.

Saab 900 (OG900) er sammen med Saab 9000 toppen af Saab's formåen, i forhold til den tid de blev lanceret.

De nyere Saab er bestem også gode. De var bare ikke så banebrydende og langt fremme da de kom frem..(men kan give et dejlig og økonomisk ejerskab).

Vil man virkelig have Saab som hygge del/sommer bil er Saab 900 et godt og et dårligt valg.

Godt fordi de er velbygget, unikke og meget velkørende.

Dårligt valg da de nu er meget gamle, svære at skaffe dele til, dele er kostbare og de lider voldsomt af rust på udsatte steder.

En ny forskærm koster ca. 10.000 kr af skifte. !

(3-4kkr for skærmen, 3 kkr maling og 3 kr. for montage mv. ) de er nemlig svejset fast.

Frisk Mitsu turbolader kostet 6-8kkr.
(Udstødningshuset brændet ud og revner)

Gearkasse bøvl = 20-30 kkr. (Motor skal ud, gear-motor skal deles, og derefter koster det $$$, da gearkasse dele til 900 kassen bestemt ikke ligger og flyder rundt omkring mere).

Tandstang 10 kkr (monteret) de holder ca 1/4 mio. Km.

Osv..

Saab 900 er kult og begynder at koste.

Så bare det at finde en rimelig vogn til menneske penge et svært, derefter skal den holdes rustfri og rullende.

De er ikke længere billige....

Saab 9000 er stadig billige, men kan koste svimlende beløb at holde i stand og rullende...

Saab 9000 er kompleks og efterhånden skrøbelig pga. mange specielle og nu kostbare systemer.
Saab 9000 lider efterhånden også af rust i bund, vanger, døre skærme mv.

Hvis man vil have en billig Saab, så er NG9-3 nok det bedste bud lige pt...
Only young once, immature for ever.
RACING IS LIFE, anything that happens before or after is just waiting. (Steve Mcqueen)
T16 900 Aero "Lady DI"
T16 900 Cab "Silver Aero"
Saab Sonett III 74
Jag XJ8 4,2 alu "Maggie"
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 695
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Billig pendlerbil?

8. aug 2021, 14:52

Hej Viking

Du er åbenbart for ung til at sætte pris på, hvor teknisk nyskabende og ingeniørmæssigt velfunderede, SAAB 92 - 97 hver især var for deres tid :D . Og at betegne SAAB 99 som teknisk nyskabende og ingeniørmæssigt velfunderet er da noget af en tilsnigelse efter min smag (vist også efter bladet Ingeniørens mening -de lavede en tidslinje med de store fremskridt, der var sket med SAAB fra 92 til 99 -men det var i omvendt rækkefølge...). Nå, smag og behag er jo forskellig, og efter min smag er det eneste gode ved 99, at den lod sig udvikle til OG900, som vel var den første bil efter V4, som SAAB tjente penge på at producere.

Dine betragtninger om OG900 og 9K gælder vel (bortset fra rust) først og fremmest, hvis man holder sig til det oprindelige emne. Som sommerhyggebil kan man nok være heldig at undgå de fleste dyre reparationer (og jeg har nu aldrig skiftet tandstang eller repareret gearkasse på mine OG900, som jeg ellers har brugt flittigt som (dyre) pendlerbiler -gearkasserne har så mestendels været morfarkasser).

Hvis man kan acceptere en vægtafgift (jeg betaler p.t. 3.050,- halvårligt for min 9K), er alle 9K og 900 fra før 96-97 vel en mulighed -ellers skal man jo finde en så gammel årgang, at den kan veteranregistreres. Og så er reservedele -især billige- ganske rigtigt ikke lige på menuen.

Men held og lykke til Gadegaard med at finde en god hyggebil -og pas på, så den ikke ender med at tage pladsen fra Up'en som den dejlige/daglige transport :wink: .

Mvh/NC
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66
Brugeravatar
viking
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Indlæg: 13144
Tilmeldt: 2. mar 2005, 14:58

Re: Billig pendlerbil?

8. aug 2021, 18:37

Jeg har bestemt ikke glemt "Saabs lille boblebil" fra 50-70erne.

Men de er veteran og bestem ikke billige, eller nemme mht. stumper.

20.000 km årligt i dem bliver er "Spændende vej"
Hyggeligt, meeeen det passer vist bedre til sommer veteran kørsel...

De startede med en mikro 2 cyl 2T , fik bedre kræfter med 3 cyl og blev helt main stream med V4.

Men de er meget gamle nu.

Og søgsmålet var en billig pendlerbil..

Tror ikke en veteran bliver billig efter et par års vinterkørsel.

Nu er Saab 900 også efterhånden veteran og har det heller ikke nemt med vinterkørsel..

Derfor er der muligheden for en relativ billig NG 9-3.

Har ikke nævnt OG 9-3 da man kan ramme B205 motoren i den uhhh. Det er bekosteligt at ramme en oil sludge slæde.....og for lidt ekstra kan man få meget mere i NG9-3 og de kan holde til 20kkm/år længe endnu...
Only young once, immature for ever.
RACING IS LIFE, anything that happens before or after is just waiting. (Steve Mcqueen)
T16 900 Aero "Lady DI"
T16 900 Cab "Silver Aero"
Saab Sonett III 74
Jag XJ8 4,2 alu "Maggie"
gadegaard
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23. jul 2016, 11:01

Re: Billig pendlerbil?

12. apr 2022, 09:03

Nå, siden jeg skrev sidst har jeg ikke fået gjort noget ved en sommerbil. Men jeg kører fortsat i min up.

Men, men, men, efter at have set Drive my car i weekenden, hvor en smuk OG 900 Turbo indgår, er det gået op for mig, at jeg skal skifte min up ud med en anden hverdagsbil.

Så nu kigger jeg også på en nyere 9-3 1.8t eller noget i den boldgade. Jeg ville allerhelst køre i en OG900/9K, men jeg er bare lidt forbeholden ift. reparationer, høje km-tal etc. Min gamle 9k endte jo med at blive en dyr fornøjelse.

Bevares, 9-3 er meget mere kedelig, men den har da Saab-emblemet. Den må gerne have patina og lidt skavanker, det kan jeg sagtens leve med. Den skal bare kunne køre relativt billigt de næste 2-3 år til jeg så nok er 'nødt til' at tage springet over i en elbil.
Brugeravatar
Gissel
ULTRA SAAB FREAK
Indlæg: 236
Tilmeldt: 16. feb 2009, 19:21

Re: Billig pendlerbil?

12. apr 2022, 18:17

Gadegaard, du skrev i starten af denne tråd om en hverdags SAAB til omkring 25.000 kr.
Har du set den røde 9-3 2,0i fra 99 hos SAAB Højer til 25.900 kr, og kun med lidt rust ved bagskærme?
Skrev én der slet ikke synes 9-3 er kedelige!
VH
Søren Gissel
Viby J.
medlem nr.: 259
---
"OG 9-3 er BARE 10-4"
SteenHansen
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 403
Tilmeldt: 16. feb 2004, 20:49

Re: Billig pendlerbil?

13. apr 2022, 19:27

Har du overvejet OG 9-5.
Det synes jeg er en super bil at pendle i, og de koster ikke mange penge i dag.
I Sverige skrottes de jo for næsten ingenting, så der må være er marked, hvis du kan fikse nogle småting selv.
Dele til disse må også kunne skaffes brugt fra f.eks. Verninge auto, eller måske endda Kim kan finde en bil til dig.
Helt billigt som en UP bliver det dog ikke, men godt at køre😎
SAAB - the most intelligent car ever built.

Tilbage til "Modern Forum"