Jeg er i skrivende stund ejer af en 1,5 ton tung brevvægt
Jeg har igennem et stykke tid haft sporadiske "Ratlåsfejl" under kørsel, som dog altid forsvinder efter et sekund eller to. Bilen kører fint mens fejlen opstår, så det har mest været irriterende. Men jeg læste at det ofte kunne afhjælpes ved at rense kontakterne i tændingslåsen (ISM-Ignition Switch Module), hvilket jeg så gjorde uden de store problemer her i weekenden, men det fortryder jeg nu bittert, for siden jeg satte den tilbage i bilen igen (og tog den ud og satte i en gang til) har bilen ikke villet acceptere nogle af mine to nøgler til bilen
Jeg har læst og læst og læst og er kommet frem til, at det kan være alt muligt lige fra noget så simpelt som et svagt 12v batteri (som er under et år gammelt og måler 12.63v) til førstnævnte ISM, eller selve ratlåsen eller i værste fald CIM (Column Integration Module).
Jeg har erfaret, at ingen af de let-tilgængelige OBD2-scannere vil kunne hjælpe mig. Jeg bor sågar i Sverige og burde have let ved at få bilen diagnosticeret, men der er åbenbart ingen værksteder i min by som har en Tech2
Er der nogen af jer som har en ide til noget jeg kan forsøge??
(Kan ikke huske om det står i min signatur, men bilen er en 9-3 2008)
