Banner cycler

Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

Forum for alt der drejer sig om vores dejlige Classic modeller. Saab 99, 90, OG900 og 9000.

Redaktør: Bestyrelsen

nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

23. dec 2018, 12:37

Hej!
Under kørsel dugger vores 9k pludselig forruden til og dette med med intervaller af ca. 15 min. Så vidt jeg kan vurdere, sker det både med og uden AC slået til. Jeg har lige fået trykprøvet/serviceret anlægget. Når det sker, skaber det selvfølgelig en potentielt farlig situation, da eneste løsning er at åbne vinduerne og sætte defrost på - og så pludselig er duggen væk igen. Skyldes fænomenet, at der står vand et sted i ventilationssystemet, og/eller at AC-en afrimer med jævne intervaller? Hvad kan jeg gøre?
God jul til alle.
Niels-Erik


‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
Brugeravatar
Carlsson
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 878
Tilmeldt: 19. maj 2013, 21:50

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

23. dec 2018, 13:02

Køb dette af Henrik, og monter det:

https://www.dba.dk/kabinevarme-saab-til ... 049989405/
9000 CSE 1997 2.0T A50 med morfargear og ex-rust.
En limousine med muller.
Brugeravatar
hf-eco-power
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4503
Tilmeldt: 8. aug 2005, 23:31

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

23. dec 2018, 17:24

Jep, det er en meget sandsynlig fejlkilde. Særligt, hvis de ombordværende samtidigt med duggen rammes af en vammelsød dunst fra vent.anlægget. Er der væsketab?

En anden fejlkilde kan faktisk også være recirkulationsmotoren til AC-anlægget, der står i lukket position og ikke har til sinds at rokke sig en millimeter derfra. En god ven, som købte en 9000 A50 herinde for næsten ingenting, undrede sig også over, at ruderne konstant duggede til, så det var en pestilens at køre i vognen. Det forsvandt også nærmest kun, når han frembragte ventilation i kabinen i form af åbne vinduer...selv på motorvej! Det holder jo ikke i længden.

"Der må ligge vand et sted i kabinen", var den umiddelbare dom. Det gjorde der IKKE. Kun naturligt forekommende fugt under bundtæppet. Til gengæld fandt jeg ud af, at han sad og indåndede den samme luft hele tiden = ingen ventilation = død recirk.motor!

Så, prøv lige at teste den del også, inden du flår varmeapparatet fra hinanden. Så morsomt er det heller ikke :( Ved at tvangsstyre den på ACC panelet (som din jo må have) høres det tydeligt, om den opererer eller er tavs. Særligt, når den er ved endestoppet! Bemærk blot, at den tredje skrue er et sandt helvede at komme til, og ingen plads er der nok af. Det gør det nødvendigt at bruge spejl og gerne et specialfremstillet/-modificeret værktøj til enkelt-kærvskruer. Denne 3. skrue behøves ikke genmonteret, kan jeg så oplyse. 2 er nok!

Ellers har jeg jo som bekendt et fint radiator-kobberelement liggende! For den sags skyld også den nævnte recirk.motor.
:wink:

Mvh.
Henrik
nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

23. dec 2018, 21:02

Hej,
Hverken min kone eller jeg kan lugte kølervæske, når den dugger eller på andre tidspunkter, men den får da en snaps kølervæske med måneders mellemrum.
Jeg har ikke tænkt på at teste recirkulationsfunktione, så det må jeg gøre snarest. Hører man motoren køre, når man trykker recirkulation, og hvis man ikke hører noget, så står den lukket?
I’ll be back :wink:
Niels-Erik
‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

25. dec 2018, 15:49

Hej igen,
Der var ingen lyd at høre ved aktivering/deaktivering af ACCens recirkulations knap og der var ingen erkendtlig reaktion/ændring fra anlægget - hverken mere eller mindre dug. På en 100 km tur i går aftes kunne forruden holdes fri for dug på hele turen, mens sideruderne var næsten duggede helt til. Jeg går så ud fra, at det betyder at re-cirkulationsmotoren er stået af? Prøvede at se i Haynes, men derfra kunne jeg ikke udlede, hvordan man kommer til enheden. Kan man teste motoren, når man er kommet frem til den eller har pillet den af? På forhånd tak og fortsat god jul.
Mvh, Niels-Erik
‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
Brugeravatar
hf-eco-power
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4503
Tilmeldt: 8. aug 2005, 23:31

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

25. dec 2018, 16:06

Ja, her er, hvad du kan gøre:

- som skrevet tidligere, siger denne DC-motor ikke ret meget, hvorfor man typisk kun hører den, når den er ved at nå endestoppet. Så, ved at fjerne plastafdækningen ned til "akvariet", sidder den såmænd helt til venstre i varmekassen, et stykke inde bagved. Prøv at holde en finger på den, mens du har en hjælper til at tvangsstyre den. Det skulle gerne kunne mærkes nu, hvorvidt den kører eller ej!

Eks.billede ->
SAAB 9000_varmeapparat.jpg
- Man bør nu også kunne se, om spjældet flytter sig under dene manøvre, ved at lyse derind med en lampe.

- Er den stadig død, hives stikket af den og spændingen måles på det 2-polede stik. Er der 12V - eller deromkring - står du med en død recirk. motor (formentligt).

- Kommer det så vidt, at den ligger på bordet, kan du jo "for sjov" prøve at sætte noget spænding direkte på den for at kunne konstatere,om der i det hele taget er livstegn. Brug max. 12V som strømforsyning, eller den spænding, der nu af naturlige årsager findes på et bilbatteri. For ikke at blive "snydt" af testen.

- Nu, hvor DC-motoren er ude, kan spjældets gangbarhed nu snildt testes også. Det plejer ikke at være noget problem, men blot for at være sikker, at der ikke forefindes en mekanisk blokering (kan vi kalde det)!

Lidt at arbejde med. Pøj, pøj :wink:

/Henrik
nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

25. dec 2018, 19:09

Mange tak, Henrik - Jeg vil prøve om min snilde rækker :D
Hvis den er gået sender jeg en PM vedr. din reservemotor.
Mvh, Niels-Erik
‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
Snehvide
SAAB FREAK
Indlæg: 53
Tilmeldt: 25. okt 2004, 10:22

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

4. jan 2019, 13:03

Måske kører motoren men har ikke fat i armen der flytter spjældet.
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 695
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

4. jan 2019, 14:35

Hej Niels-Erik

Jeg kom lige i tanker om en nem måde at teste recirkulationsfunktionen på: Sæt temperaturen på min eller max (så blæseren kører på max hastighed). Så bør du meget tydeligt kunne høre forskel, når du skifter manuelt mellem recirkulation til eller fra. Du kan ikke høre motor eller spjæld, men der er tydelig forskel på blæserlyden, når den tager luften inde- hhv. udefra.

Mvh/NC
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66
nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

4. jan 2019, 17:38

Hej,
Jeg må med skam melde, at jeg ikke har overvundet den manglende lyst til at få kolde fingre og fødder, så intet er blevet skildt ad endnu. Orio har radiatoren på udsalg og gav samtidig i julen 15% i rabat, så den er på vej. Hvis den ikke er utæt kommer den på hylden sammen med alle de andre stumper, jeg sikkert heller aldrig får brugt :oops:
Jeg vil lige prøve NC’ forslag, men da vi har måttet køre med blæser på maks i lang tid og uden at man kunne høre forskel ved tryk på recirkulation, ja så tænker jeg, at spjældet sidder fast - enten pga. defekt motor eller ‘linkage’.
Jeg skal nok lave follow-up. Mvh, Niels-Erik
‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

11. jan 2019, 16:51

Trods det fine vejr i dag, fik jeg hurtigt kolde fingre og tær! Jeg fik afdækningen af og kan konkluderer, at motor og spjæld ikke bevæger sig ved aktivering af recirkulationsknappen. Jeg fik fjernet den synlige skrue til motoren, så den sad lidt løst. Jeg kunne derfor se, at den har fat i en ca. 20 lang klap, der sidder umiddelbart op til kabinefilteret. Denne klap står i vandret position. Betyder det, at den er på recirkulation? Jeg tror det ikke da filteret, som jeg skiftede for ikke så længe siden , så ganske brugt ud, og at det ville virke logisk om klappen var i lodret position. de recirkulation. Jeg fik ikke målt spændingen over stikket inden jeg måtte gå ind i varmen.
Hvis spjældet står åben altid (død i den position) så kan det altså ikke være svaret på vores kvaler med dug. Næste synder - hvis jeg forstod jer ret - er så et utæt varmeapparat/radiator. Er der en nem måde at checke for kølervæskespild herfra? På forhånd tak for jeres input :D God weekend.
‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
nemssaab
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 178
Tilmeldt: 24. mar 2016, 09:38

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

16. jan 2019, 17:21

Så fik jeg målt spændingen over stikket med tænding på: 10,35 V og - 10,15 V afhængig af til/afkoblet recirkulation. Det må betyde, at motoren er stået af. Da jeg antager, at den er død med spjældet i åben position - se indlæg oven for - må duggen jo opstå andet sted, eks. utæt varmeapparat. Er der en quick test for det - nu vi ikke kan lugte kølervæske?
Niels-Erik
‘02 9-3 2,0t 5D Jubi
‘04 9-3 2,0T Aero Cab, Hirsch
‘05 9-5 2,0t Linear Estate, Hirsch
Tidligere:
´80 900 2,0 CC 3D; ´91 900 2,1 16v CC 5D; ´97 9000 2,3T CSE Jubi 200; ´98 9-3 2,0t Cab.
Brugeravatar
hf-eco-power
SAAB-MANIAC
Indlæg: 4503
Tilmeldt: 8. aug 2005, 23:31

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

16. jan 2019, 17:54

Du kan prøve at demontere den venstre, stofbeklædte sideafdækning i kabinen, ind mod midterkonsollen. Dermed giver det adgang til at kunne se/mærke evt. væske omkring den indvendige del af varmekassen (kan vi kalde den). Altså nogenlunde i samme position, som selve varmelegemet er placeret. Finder du dråbedannelser her - og væsken er fedtet - er der en læk i eller omkring legemet. Væsken vil typisk "vandre" ned under lydisoleringsmåtten i bunden og gøre denne gennemvædet over tid = stank og dugdannelser!

Jeg hælder dog umiddelbart mest til, at den er gal med din recirk.motor. Jeg har det for mig, at når klappen er fikseret i vandret stilling, fås ingen luft udefra (lukket).

Uanset, motoren skal ud. Herefter kan du jo "for sjov" prøve at sætte 12V direkte på den for evt. at fremprovokere noget liv :idea:

Pøj, pøj!

/Henrik
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 695
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Frontrude dugger til med jævne mellemrum.

16. jan 2019, 18:15

Hej igen

Kom til at undre mig over, at dette dugfænomen opstår periodisk, hvis recirkulationen konstant er slået til. Sker det også, hvis du kører i "ECON"? Og under alle vejrforhold?

Jeg har egentlig et lidt tilsvarende problem i fugtigt vejr (jeg kører i ECON som default), men kan løse det ved at sætte anlægget i AUTO (og slå recirkulation fra), så forsvinder duggen. Dit problem kunne måske også være en AC, der ikke virker konstant (eller boksen: Har du prøvet at teste den for fejl?).

Bare endnu et par ideer,

Mvh/NC
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66

Tilbage til "Classic Forum"