Banner cycler

Udskiftning af forrude på 9K

Forum for alt der drejer sig om vores dejlige Classic modeller. Saab 99, 90, OG900 og 9000.

Redaktør: Bestyrelsen

NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 507
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Udskiftning af forrude på 9K

23. sep 2019, 22:15

Hej

Jeg har i en anden tråd set, at man for en sikkerheds skyld (for at checke, at der ikke var rust i ruderammen) ville skifte forrude. Min forrude er godt og grundigt sandblæst og har nogle stenskud -dog ikke noget, der hindrer syn. Jeg overvejer derfor at få den skiftet (selvom jeg med mit sædvanlige "held" sikkert vil opleve et kæmpe, ødelæggende stenslag kort efter...).

Hvad skal jeg være opmærksom på? Kan det være en god ide, og hvad skal jeg forlange af glasmanden? Gode erfaringer (og betingelserne for, at de var gode) modtages med tak! :)

Mvh/NC


9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66
Brugeravatar
Carlsson
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 829
Tilmeldt: 19. maj 2013, 21:50

Re: Udskiftning af forrude på 9K

24. sep 2019, 21:28

Jeg pillede selv min ud og vil da absolut anbefale dig at gøre det samme.
Det tager et par timer, men så er den også ude uden den mindste skade på lakken.
Brug alle forhåndenværende værktøjer og arbejd dig langsomt igennem den seje butyl.
Arbejd hele tiden langs glasset, for får du lavet et par revner i glasset betyder det jo ingenting, det gælder jo om hele tiden at holde afstand mellem værktøjet og ruderammen. Jeg pillede toppen af instrumentbordet, det gav en dejlig masse plads.
Føler du det uoverskueligt bør du istedet være med når glasmanden destruerer ruderammen med sin osteskærer, så du kan sparke ham over skinnebenet når han er alt for useriøs. På den måde kan du måske få begrænset skaden.
Du skal derefter i gang med lak reparationerne af osteskærer skaderne og kan godt sende ham hjem da det tager et par dage.

Der var kun et par mikroskobiske rustprikker i min ramme, fordi ruden aldrig havde været skiftet.
Isætning af den nye rude kan ruderamme destruktørerne også komme let henover med uoverskuelige konsekvenser.
Der skal checkes grundigt for løse flapper i den resterende lim.
Der skal også afrenses grundigt og limpølsen skal lægges i en ensartet og korrekt tykkelse.
Hvis disse punkter ikke opfyldes bliver det utæt med rust til følge.
Ruderamme.jpg
Ruderamme.jpg
Vedhæftede filer
Ruderamme2.jpg
9000 CSE 1997 2.0T A50 med morfargear og ex-rust.
En limousine med muller.
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 507
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Udskiftning af forrude på 9K

26. sep 2019, 18:49

Hej Carlsson

Tak for sædvanligt grundigt og brugbart svar. Jeg ser lige, hvad jeg kan få arrangeret -der er nogle rustbobler i toppen, som måske skyldes et stenslag, så jeg skal enten i gang selv, eller få en god aftale med mit værksted og/eller den lokale glasmand.

Jeg har tidligere sværget til Phag rustfjerner, men er der nyere og bedre produkter, der kan fjerne og/eller stoppe rust?

Mvh/NC

PS: Alle forhåndenværende værktøjer: Er det knive, scrapers eller hvad?
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66
PeterZ
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 972
Tilmeldt: 20. jan 2004, 09:27

Re: Udskiftning af forrude på 9K

26. sep 2019, 21:16

Hej,

Skær ruden ud med den wire som normalt følger med limkittet.
Jeg har taget rude ud af SAAB 9-5 og genmonteret uden problemer.
Pas på med beklædningen inde i bilen, beskyt den med et stykke pap eller ?
Der skal 2 til arbejdet.
/Peter

2009 9-5 Griffin, Estate, Aut., Hirsch
2015 Suzuki Swift
Sidste 25+ år, tæt på 100% selvmekanikker.
Tidligere:
MB E320, 2xBMW540i og BMW530XI
SAAB: 3x99, 3xOG900, 2x9000, OG9-3 og OG9-5
Brugeravatar
Carlsson
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 829
Tilmeldt: 19. maj 2013, 21:50

Re: Udskiftning af forrude på 9K

26. sep 2019, 21:29

NC_Ribe skrev:
26. sep 2019, 18:49
PS: Alle forhåndenværende værktøjer: Er det knive, scrapers eller hvad?
Mjaeh, det finder du ud af undervejs. Der skal bruges forskellige knive, skruetrækkere, træklodser og sågar kan osteklingen bruges på en del af stykket.
Der er visse steder hvor ruden trykker på butyl'en (jeg husker ikke hvor), og så er det meget omstændigt og langsomt at skære i den seje masse.
Her kan træklodserne komme til hjælp og en skruetrækker i snittet bagved kniven kan også gøre underværker.
Men tålmodighed og omhu, så skal den nok komme ud.
Hastværk = ødelagt ruderamme, fordi knivene smutter. Og brug kun osteskæreren hvor den med sikkerhed ikke kommer i berøring med ruderammen, og brug den aldrig alene.
9000 CSE 1997 2.0T A50 med morfargear og ex-rust.
En limousine med muller.

Tilbage til "Classic Forum"