Side 1 af 1

Forkert forbrug på registreringsattest / Motorstyrelsen

: 2. maj 2020, 08:46
af ttp
Hej,

Længe siden jeg har været aktiv herinde :)

Jeg kører, stadig, i min 9-3sc 1.8t aut hirsch fra 2007.

Er lige blevet opmærksom på at effekt & forbruget på regisreringsattesten ikke er korrekt
Det står til 11KW og 10.9 Km/L.

Det er standard effekt/forbrug, og er ikke rettet til iht. Hirsch tuningen. Den giver jo ud over effekten også lidt lavere forbrug, så jeg har basalt set betalt for meget grøn afgift siden jeg købte bilen i 2015.

Jeg kan se at bilen er registret med 'Hirsch Software calibration, Type F0F7A' på https://motorregister.skat.dk/ men effekt/forbrug er ikke rettet fra standard.

Jeg har prøvet at tage fat i skat/motorregistret, og brugt et par timer på at tale med dem, og vente på andre som skulle vide noget om det, men ind til videre er der ikke nogen der har kunnet komme med noget brugbartm ud over at henvise mig til at skrive ind via deres hjemmeside.

Lidt googling har fortalt mig at det kræver et omsyn for at få det ændret, men det giver da ikke nogen mening når det er en typegodkendt modifikation, som oven i købet er registreret?

Er der nogen her der har haft dette problem før og/eller har en løsning på det?

Mvh. Thomas

Re: Forkert forbrug på registreringsattest / Motorstyrelsen

: 2. maj 2020, 10:10
af Peter_Vinter
Jeg havde et lidt tilsvarende problem med min 9-3 Cab fra 1999. Sidste år kostede den ca. 3.300,- halvårligt. Efter der kom plader på her til foråret var den steget til trinnet over - vist ca. 3.800,- halvårligt. Mystisk.

Jeg ringede til Skat og de bad mig 1) lade være at betale den for høje afgift, 2) skrive til dem og forklare problemet. Den korrekte opkrævning er dog ikke kommet endnu. Forklaringen var, at de havde haft fejl i nogle dataoverførsler fra CRM, og så var min havnet i den forkerte klasse.

En anden hypotese er at medarbejderen i nummerpladeekspeditionen havde tastet '2,0 T' i stedet for '2,0 t'. Det var nemlig det, der stod på den nye registreringsattest, selvom min er en lavtrykker.

Er med på at det ikke løser dit problem, men min oplevelse var at Skat var lydhøre nok om at undersøge problemet.

Mvh. Peter

Re: Forkert forbrug på registreringsattest / Motorstyrelsen

: 2. maj 2020, 10:16
af ttp
Hej Peter,

Takker - Får se hvad de vender tilbage med. Jeg fik periodisk syn for et par måneder siden, så ville da helst undgå at skulle syne den igen allerede :)

/Thomas

Re: Forkert forbrug på registreringsattest / Motorstyrelsen

: 5. maj 2020, 12:37
af ttp
Hej,

De skrev i går at de ville vende tilbage inden for 5 dage.

Det gjorde så i dag, men en besked om at mail er sendt til en sagsbehandler, og der har travlt, og kan derfor ikke komme med nogen tidshorisont for hvornår de vender tilbage.

Så der må bare ventes....

/Thomas