Side 1 af 1

Ny Cab-profil

: 13. maj 2016, 21:02
af Kanstrup
Der er kommet en opdatering på min medlems-profil.

Min smukke frue OG900 Cab 1991 i MCY har forladt mig og fundet en ny garage.

Jeg fornemmer, at hun også har fundet en kærlig mand, der vil tage sig af hende.

Med sig har hun taget sine ejendele (reservedele), og kufferten blev pakket i en ældre varebil af fransk oprindelse.

Der blev fyldt godt ind, og selv undertøj i form af skruer og andre OG00-pikanterier kom med.

Net-underbukserne (wind-shield) fulgte med. Det er jo en beskyttelse mod træk og kølige vinde.
Nettet fulgte derfor med. Det gamle salgs-slogan starter med: "Køb trussen hos Knudsen"

Selv familie-fotos med originale SAAB-plakater i rammer kørte nordpå.

Efter mange års ægteskab er det hårdt at blive skilt. Men bruddet er sket i god ro og orden efter tre måneders forberedelser.

Jeg er helt 100 % sikker på, at den gule dame har fundet den rette mand :-)

TILLYKKE til "forføreren", og den nye ægtemand :-)
Håber I begge bliver i Danmark