Uhh, ja. Den har jeg godt set. Hvilken perle. Og så i den farve, som jeg mener hedder "Doradobrun" med nuancelighed med den fineste hollandske kakao...NAM
Men du altforbarmende en hamper prissætning!!! Hvordan bærer man sig ad med at komme frem til det tal??? Er det ikke nærmere et udtryk for, at de i bund og grund ikke ønsker at sælge den? Eller er det blot mig, der ikke har fattet en bjælde?
Jeg ramlede ind i en rigtig lækker - og speciel - 99´er i går i min daglige surfen rundt. I Sverige. En M74 LE med 110 hk og elektr. indsprøjtning, parret med et manuelt gear. Lidt af en sjældenhed og helt orig. Den gad jeg godt eje. Mener farven var den tidstypiske "tynd-mave-brun" ("Sienna"?). Jeg kunne godt se mig selv i sådan en. En 99 har alle dage tiltalt mig, ikke mindst designet. Den er bare så fin og...harmonisk..
.all the way! Den var også hele grundlaget for, at familien her kunne fejre 40 års SAAB-Jubilæum sidste år!!!
Den er så fin, Henrik - behold den og glæd dig over god samlekvalitet og gode køreoplevelser
Ja, det er den nemlig, og jeg skal love dig for, at jeg nyder hver en køretur. Og lige præcis det, du nævner her, passer som fod i hose på modellen. Det er en bil, der er blevet "bygget" og ikke "clipset" sammen...for nu at sætte tingene lidt på spidsen. Den går som på skinner, egner sig vildt godt til limousinekørsel, men kan til gengæld også vise tænder, hvis det er påkrævet. Enten ved tumult i trafikken eller blot som "blær", hvis en og anden aggressiv tysker med 4 ringe i kølergitteret, Xenon lys og med et lille eksotisk skilt i gitteret bliver lige lovlig nærgående og
voldsomt har undervurderet min lettere bedagede pram....WUUUSCHHHJJJ...så er jeg væk
Nå, men det ser mere og mere ud til, at jeg må aflægge
Læborg et besøg engang i nær fremtid. Han må nødvendigvis være den rette til at give en ordentlig og retfærdig pris på min med tanke på, hvad han selv forlanger. En forhandler nord for Kbh. vurderede den faktisk til omkring 80 af de lange for et års tid siden. Spørg mig ikke, hvordan han kom frem til det. Men han var mildest talt ved at vælte bagover, da han så den (i forbindelse med køb af en anden SAAB til en god bekendt).
Det er egentligt ikke det, jeg ønsker, men der står bare en anden SAAB i kulissen og venter på lidt opmærksomhed, og jeg kan IKKE have 2 samtidigt. Primært pga. en skrantende økonomi. Der skal nemlig svares afgift af den anden, og det skal finansieres ved salget af CDE´eren. Skulle jeg være så heldig at finde en liebhaver til den, ved jeg godt, jeg vil fortryde det bagefter. Men det må jeg så bide i mig. Jeg VIL have den anden "i trafik", inden den bliver for gammel. Den har ventet længe nok på mig. Til gengæld står den trygt og godt og tørt, hvor den er. Den fortjener bare at komme ud at røre sig. Må se, hvad der sker...
/Henrik