Banner cycler

Autogalleriet Syd åbner i Sønderjylland !!!

Her kan der skrives om div. træf og arrangementer.

Redaktør: Bestyrelsen

Brugeravatar
dragedems
CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
CERTIFIED SAAB LUNATIC PSYCHO NUTCASE!!!
Indlæg: 6094
Tilmeldt: 31. okt 2004, 18:16

Autogalleriet Syd åbner i Sønderjylland !!!

22. sep 2011, 19:49

Billede

Pressemeddelelse

Har man en veteranbil, en classic-car, en sjælden bil, eller et køretøj som fortjener en sikker opbevaring (vinter eller helårs) og samtidig være en del af en permanenet udstilling og museum, så byder muligheden på klubplan sig nu.

AUTOGALLERIET-SYD inviterer nemlig til STIFTENDE GENERALFORSAMLING
og orienteringsmøde lørdag den 24. september 2011 kl. 14 i hallen på Brunde Vest 5 i Rødekro.

Formanden for AutoGalleriet i Herning, Marius Reese, vil være til stede og fortælle om konceptet.

Autogalleriet-Syd råder i første omgang over 500 kvm garage og udstillingslokale
med mulighed for udvidelse til det dobbelte. Hallen en nybygget og lokalerne er permanent opvarmede og uden fugt, ligesom der bliver etableret alarmsystemer. Der vil også være dagligt tilsyn med køretøjerne. I forbindelse med det store lokale er der en kantine og mødelokaler, som kan benyttes af bilklubber og andre interessegrupper. Forskellige tekniske hjælpemidler vil også stå til brugernes disposition.

Konceptet for Autogalleriet kører med stor succes i Herning og Århus. Brugerne af Autogalleriet betaler leje for standpladsen for køretøjet (enten helårs eller månedsvis) til en pris der typisk vil være lavere end det man betaler for en enkelt måske kold og fugtig garage i byerne eller en lade på en landejendom.

Med venlig hilsen
på vegne af Autogalleri Syd
Erik Smedegaard (tlf. 4019 1713)
(dragen på SKD)

For yderligere oplysninger: Kontakt Kim Madsen på tlf. 51 24 14 66

Konceptet:

AUTO GALLERIET er et anderledes bilmuseum, en levende og altid skiftende biludstilling af sjældne og unikke køretøjer, et værksted, et klublokale, en cafe, et eksperimentarium, salg og formidling af køretøjer, garage og meget mere.

AUTO GALLERIET er mødestedet for alle, som synes at alt på hjul er mere end blot et nødvendigt transportmiddel, men et interessant kulturhistorisk fænomen, en vigtig del af vores samfundsudvikling og velfærdsudvikling. Unikt design, spændene sport, banebrydende teknologi, industrihistorie, og ikke mindst en hobby med indhold perspektiv og fællesskab. Derfor stilles også klublokaler til rådighed.

AUTO GALLERIET er også et oplevelsescenter og mødested for klubber og alle, der elsker teknik, veteranbiler, klassiske biler, sjove biler, biler med en særlig historie, et specielt design, en glorværdig motorsportshistorie. Også prestigebiler, dyre biler, mærkelige biler, sjældne biler og såmænd også ganske almindelige biler hverdagsbiler er her. Men også cykler, knallerter og motorcykler har en plads i AUTO GALLERIET.


SAAB 9000 CSi 1997
Fruens: Fiat Panda Ciao 1,2 årg. 2011

Tilbage til "Træf Forum"