Banner cycler

Humlebiernes landingsplads, Højer Saab portræt

Alt mellem himmel og jord, men hold det sobert og frit for politik...

Redaktør: Bestyrelsen

Brugeravatar
viking
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Indlæg: 12300
Tilmeldt: 2. mar 2005, 14:58

Humlebiernes landingsplads, Højer Saab portræt

12. aug 2016, 13:01

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel ... tikel.html

En lille bilforretning i det yderste hjørne af Danmark har slået sig stort op på at sælge næsten nye biler fra den afdøde svenske bilfabrik Saab

Altså, det er jo bare noget pjat", udbryder Per Vodder og smiler skævt, mens han nærmer sig en bil under et rødt klæde. Her gemmer sig kronjuvelen i det lille udstillingslokale; et af de blot 91 eksemplarer af de sidste Saab 9-3, som fabrikken producerede i 2015. For trænede øjne ligner den enhver anden Saab 9-3, og det røde klæde er da også bare for at gøre kunderne nysgerrige, forklarer indehaveren.

Svend Wind Automobiler ligger lige uden for Højer så langt mod sydvest, at man næsten fornemmer Vadehavets salt i næsen. P-pladsen foran forretningen er tæt pakket med biler, for her udskibes årligt lige så mange "næsten nye" Saaber, som der sælges af nye Alfa Romeo i hele landet.

For 52 år siden hørte der en tankstation til matriklen, og det var her, en delegation fra et helt nyt bilmærke i Trollhättan i Sverige trak ind en sommerdag i 1964. Svenskerne havde været på jagt efter forhandlere til Saab og var faret vild på vej retur fra Tønder.

Saab-delegation for vild

Tilfældigt var de kommet forbi det lille værksted, som Svend Wind havde åbnet året før, og de faldt i snak med den driftige mekaniker. Da delegationen forlod matriklen, havde Højer fået sig en autoriseret Saab-forhandler, og i de efterfølgende år stod der stort set en svensk bil i hver anden indkørsel.

Per Vodder stod i lære som mekaniker hos familien Wind og overtog sammen med hustruen Tanja virksomheden i 2008. Samme år fejrede Saab sin største teknologiske landvinding, nemlig turbomotoren, som fik debut i 1978.

I det fjerneste hjørne af lokalet troner Per Vodders egen Saab 9-3 Turbo-X Hirsch med 330 hk og firehjulstræk. Modellen blev lanceret i en begrænset serie for at markere turbo-jubilæet og var på det tidspunkt Saabs mest avancerede bil nogensinde. Men fanfarerne havde en dyster efterklang.

Økonomien skrantede, og snart meldte den amerikanske ejer General Motors, at den ville sælge Saab:

"Fra 2008 til 2011 kunne jeg nærmest begynde at kalde mig bilpsykolog. Pludselig ringede folk nærmest dagligt og var bekymrede for, om de kunne få reservedele, og om garantien holdt", fortæller Per Vodder.

Født i en krisetid

I februar 2010 lykkedes det med den svenske stat og Den Europæiske Centralbank at lempe Saab over på nye hænder. Håbet blomstrede, og en helt ny model 9-5 blev i al hast lanceret - men fundamentet under Saab var skrøbeligt.

I 2011 gik virksomheden konkurs, og Saab blev kastet ud i et tumultarisk efterspil. Enden blev, at det svensk-kinesiske konsortium National Electric Vehicle Sweden (NEVS) købte fabrikken for at begynde en produktion af elbiler.

For at få samlebåndet genstartet, blev det besluttet at producere 2000 Saab 9-3 med konventionel benzinmotor. 421 biler nåede at forlade fabrikken, før pengekassen i 2015 påny løb tør for olie, og firmaet endnu engang måtte rekonstrueres.

Én af de biler står nu under et rødt klæde i Per Vodders bilforretning. Sidste år leverede Svend Wind Automobiler 100 af den slags "næsten nye" Saaber til kunder fra hele landet, og i år har over 50 Saab-entusiaster indtil videre skrevet under på en slutseddel.

"Hele den her forretning med at importere biler opstod ved et rent tilfælde. Vi faldt over et rigtigt fint eksemplar af den sidste 9-5, som var til salg i Danmark, og købte den, sådan lidt for sjov."

Genfødt Saab-succes

"Den ankom sent en torsdag, og så gik vi og puslede lidt om den på værkstedet om fredagen. I weekenden blev den ved et tilfælde parkeret ude ved vejen, og det resulterede i, at der mandag morgen stod en direktør for en af de lokale virksomheder og ville købe den, fordi han havde set den stå herude. Og så fik vi jo blod på tanden," griner Per Vodder.

I dag hjælper kontakter i Sverige med at finde Saaber med lavt kilometertal. Langt de fleste biler er solgt, inden de når at lande i Højer.


Only young once, immature for ever.
RACING IS LIFE, anything that happens before or after is just waiting. (Steve Mcqueen)
T16 900 Aero "Lady DI"
T16 900 Cab "Silver Aero"
Saab Sonett III 74
Jag XJ8 4,2 alu "Maggie"

Tilbage til "Off Topic !!!"