Side 1 af 1

Elbil efter saaben

: 11. aug 2022, 17:23
af henslev
Hej
Mange gode ting har jeg gennem årene lært herinde. Nu begynder min pil måske at pege i retning af en elbil. Er der nogen herinde, som vil dele viden og synspunkter på markedets elbiler? Jeg er mere i budget end i luksus enden, og måske brugt. Der er sikkert også input på, om det er fornuftigt at skifte en kun 20år gammel SAAB ud med en el.Det er selvfølgeligt også en vigtig debat, men jeg søger også noget mere hands on.
Vh Henrik
Med SAAB 9-5 stationcar

Re: Elbil efter saaben

: 11. aug 2022, 18:31
af viking
Har selv kørt Saab i mange år, både som hobby og som daglig transport.

De sidste 5 år er Saab bilerne kun hobby.

(For kostbare i benz og for gamle).
Bruger Clio diesel som daglig arbejdshest (2x70km). 25,5 km/l

Vi har en del elbiler i firmaet og har prøvet dem en del.

Her er min subjektive, "stodder-vurdering" af dem:

Tesla S: Nice Jaguar størrelse vogn, flot.
Ok men ikke så lækre som en BMW 7 serie
Tesla 3, spændende moderne bil, rimelig pæn, ikke så velkørende som en Saab eller Audi 4/BMW 3.
Dårlig mht. plade og rep. efter skader.

NISSAN Leaf, god robust Japansk designet vogn. Udnytter IKKE helt at det er en ren el bil. bla. er der ikke bagage plads i motorrummet. Velbygget og en slider... godt bud på en budget vogn

Folkevogn ID4 ??? Mener den hedder det. Topmodellen... Kedelig oplevelse, kedeligt bygget, sten hårde sæder, ikke meget plads. En 1/2mio. Kr. vogn virken som en 120000 discount vogn.

Toyota Hybrid. Non pluck in hybrid, OMG.
Meget ringe rækkevidde på ren el, slap motor. 11 km/l DÅRLIGERE end min Jag V8!!

Div KIA, ok meeen gab, som at tage bussen. Virker rimelig, men problemer med at få træk på mv..

Ford Kuga, Dejlig bil, virker godt, desværre er der problemer med køling af batterier, bunden af batteripakken mv.

Generelt: Man får ikke meget under 400.000 kr 🤫🤔

De er ikke lækre, og stadig fyldt med børnesygdomme. Mange er 1 gen. og er kommet på markedet for tideligt

Det er billigere at kører diesel, eller i en ret ny benzinvogn..

De skal nok blive bedre, meeen vent 2-3 år

Eller brug leasing...

Eller køb en sen 9-3 1,8t Wagon med få km.. til omkring 120kkr...

Re: Elbil efter saaben

: 11. aug 2022, 18:39
af Jensen
Hej Henrik
Mon ikke vi er mange der går i de overvejelser for tiden. Jeg er dog kommet til den konklusion at på nuværende tidspunkt giver det absolut ingen mening for mig. Det skal dog ikke betyde at jeg direkte fraråder andre at gøre skiftet, men der er jo mange faktorer der spiller ind.
Først og fremmest dit kørselsmønster. Hvor mange km kører du? Kører du dagligt? Lange eller korte ture eller en blanding? Bor du et sted hvor det er muligt at installere en lader? Hvis man skal have en hjemmelader installeret vil jeg som minimum mene at man bør have en carport så den er nogenlunde overdækket, men udendørs ladning kan selvfølgelig også fungere.
Dernæst det helt store spørgsmål: Hvad er dit budget? Er du villig til at betale ekstra for at have en nyere og mere driftsikker bil, i forhold til din gamle SAAB?

Jeg kan svare for mig selv. Jeg har det perfekte kørselsmønster til at køre elbil. Jeg kører ca. 30.000 km om året, hvor ca. halvdelen er til og fra arbejde (knap 2x40km daglig). Ca. 100m fra mit arbejde er en offentlig ladestander. Jeg bor i et lille hus på landet med carport/garage. Jeg kører sjældent længere ture end en "billig" elbil kan klare på én opladning. Hvis jeg skal køre en længere tur har jeg en gammel SAAB og900 der kan køre fra Nordjylland til Odense og retur på én tankfuld benzin.
På trods af at alt dette giver det absolut ingen økonomisk mening for mig at købe en elbil. Derudover er elbiler i den prisklasse jeg har kigget på de "ombyggede" benzinbiler som med stor sandsynlighed er noget juks.
Specifikt har jeg overvejet eGOLF7 som kan købes med lavt kilometertal til omkring kr.200.000. Selvom at køre på strøm er billigere end benzin koster strøm stadig mindst kr. 3/KWh. Faktisk skal man nok snarere regne med kr.5,50/KWh hvis man bruger en offentlig ladestander. Dette er dog ikke så meget prisen på strøm der er afgørende. Det er indkøbsprisen på bilen. Man kan købe meget gammel SAAB+benzin for 200.000.
Jeg har ikke en præcis beregning, men hvis jeg regner med at min nuværende SAAB koster kr.2,5/km inklusiv alt, så skal jeg køre i eGOLF i noget der ligner 10-15 år før besparelsen har tjent sig ind. Det er selvfølgelig hjulpet af at jeg selv kan reparere og vedligeholde det meste på SAAB'en, så for andre der kører på værksted med alting er vi nok tættere på de 10 end de 15 år.
Nu holder min SAAB sikkert ikke 15 år mere, men hvis jeg lader de 200.000 stå i banken har jeg sikkert råd til at købe et par gamle SAAB'er indenfor den periode uden at det slår budgettet helt i stykker. En eGOLF vil helt sikkert heller ikke holde 15 år uden større investeringer.

Beklager den lange rablen. Det kommer til at se ud som om jeg er fanatisk imod elbiler hvilket jeg overhovedet ikke er. Elbiler er helt sikkert fremtiden til almindelig persontransport. Jeg tror dog bare at der skal gå nogle år før det kommer til at give mening for mig. Indtil da må jeg overleve i en gammel benzinslugende SAAB.

MVH Mads

Re: Elbil efter saaben

: 12. aug 2022, 08:17
af Mortenvig
Køremønster og opladnings muligheder spiller meget ind her.
Og så er der lige batteri levetiden, specielt hvis man køber brugt
VW giver feks. denne Garanti (batteri): 8 år/160.000 km Der accepteres en forringelse af batteriet på ned til 70% af den oprindelige kapacitet.
Og så er der infrastrukturen, er elnettet i Danmark klar til at modtage en masse elbiler?
Hvad er mine muligheder for opladning.
Og det økonomiske aspekt, nu kan vi sutte billig strøm om natten, det har jeg meget svært ved at se kommer til at ske i fremtiden, med mange flere elbiler på vejene.
Bliver forbrændingsmotoren udfaset over tid ?
Ja det er der ingen tvivl om !
Politikerne har bestemt at el biler er fremtiden !!!
Men elbiler er stadig i børnestadiet, så min mavefornemmelse siger mig at man nok bør vente i minimum 4 år inden man udskifter sin gamle bil med en forbrændings motor.

MVH
Morten

Re: Elbil efter saaben

: 15. aug 2022, 18:32
af henslev
Hvis man skeler til Moors lov om fordobling af regnekraft på cpu hvert år, og ser fx på digitale kameraer, som på en måde gør gode kameraer forældede på nogle år, kan jeg godt forestille mig en lignende udvikling af batterier er sandsynlig. Det vil jo så betyde, at det altid bedst kan betale sig at vente nogle år.
Med gennembrud af ny batteriteknik, vil en 3-4 år gammel elbil altid være forældet, med mindre nye batterier kan skrues ned i en bil med nogle km og år på bagen.
Som sådan er det jo bedst at køre videre i fossil nogle år endnu.

Re: Elbil efter saaben

: 15. aug 2022, 21:46
af 900C
Hejsa

Skiftede min 9000 CS ud for 4 års siden til fordel for en Renault Zoe med 22 kWh batteri pakke om lejes igennem Renault Nordic.
Øknomien taler for sig selv.. Køre ca 5-6 km pr kWh. blandet kørsel. om sommeren køre jeg 130km / opladning & ved i Vinter tid med sæde /kabine varme ikke over 100km.

Totalt set ved et kørsels behov på ca 10.000km /pr år
Spare jeg 10kkr / året.. grundet lavt drift forbrug & lav grøn afgift.. samt lidt sparet på forsikringen også.

Bygge kvaliteten er dog ikke som som en gammel 9000érne
Men det er der Jo ikke meget som er idag.. C klasse MB eller en 5 serie BMW vil være passende at sammenligne med idag..

Før man køber EL bil skal man være bevist om sit behov.. med respekt for batteri størrelse & Lade løsning..
Lade løsninger fra forskellige udbydere er behæftet med faste månedlige udgifter.. for at få Co2 refusion tilbage på ca 1kr / kWh.. om det kan svare sig afhænger af årligt behov..
Lade boxe er typisk fra specifikke udbydere & kan ikke bruges hvis man vælger anden udbyder... det er et rigtig træls marked så man skal se sig for..

Har selv en EL leverandør løsning fra Modstrøm som giver en god pris på natte strøm (rabat på 85øre). & en fornuftig mdr pris..
Således der lades om natten.. Uden Co2 refusion... & Via Egen Ladebox.. som ikke har kostet 10kkr som mange af udbyderne tager for dem...
Så har jeg en CLEVER & EON "on the road" aftale.. Aftaler uden mdr gebyr... tilgengæld giver jeg lidt mere for strømmen .. men det er sjælden det bliver brugt

Det er noget af et overblik der skal til..

Hvis Man har solpaneler så skal man have det tænkt ind også...

Bilen er super kvik i byen fra 0-70 er den rigtig frisk..
Den er meget let kørt & støj svag..

Det kan virkeligt anbefales.. det er mere afslappet på en måde...

En plug in hybrid er måske også et godt setup for nogle.. det afhænger igen af behov..

Bilen er 7år & har kørt 70000km..
Der er stadigvæk fuld kapacitet på batteriet..
Det gode ved leje batteri aftalen er at Renault er forpligtet til fixe evt batteri problemer hvis de opstår..
Til gengæld koster det ca det samme som vægt afgiften på den gamle SAAB.

De lidt nyere EL biler har idag bedre total effektivitet end min lidt ældre Zoe..
Har kollegaer som køre mere end 5-6km / kWh i andre modeller..

God fornøjelse med dit skift til EL..

Sæt SAABén til side... & brug den som klassiker om nogle år.. :-)

-Thomas

Re: Elbil efter saaben

: 17. aug 2022, 14:26
af viking
El bilen for Saab entusiaster er på vej:

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other ... 365f629fee

Ligner lidt Saab 9-1 concept car og så i el :-) Så der kommer biler til os der kan liskandinavisk design :-) Made in China :-(

https://en.saabblog.net/2019/04/30/evol ... r-concept/