Banner cycler

Referat fra GF 2019

Informationer fra Bestyrelsen i Saab klub Danmark.

Redaktør: Bestyrelsen

Bestyrelsen
Bestyrelsen
Indlæg: 88
Tilmeldt: 5. mar 2007, 21:33

Referat fra GF 2019

22. sep 2019, 18:37

Referat fra generalforsamlingen i SAAB Klub Danmark
afholdt søndag d. 8. september 2019 på Camp Hverringe

1. Valg af dirigent
a. Bestyrelsen pegede på Casper Fischer, som blev valgt.
2. Bemærkninger til referat fra seneste ekstraordinære generalforsamling
a. En deltager undrede sig over, at ”mødet fortsatte”, efter at det var erklæret afsluttet. Bestyrelsen afviste uforstående påstanden
3. Bestyrelsens beretning om klubbens virke i det forløbne år v/ formanden.
a. Bestyrelsen har i det forgangne år oplevet nærmest tumultariske tilstande med to bestyrelsesmedlemmers spontane afgang og senere
yderligere to bestyrelsesmedlemmers afgang. Disse forhold gjorde det nødvendigt, at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling,
hvor nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt. Bestyrelsen konstituerede sig og er nu i fuld gang med at arbejde i medlemmernes
interesse.
b. Bestyrelsen modtog i februar 2019 en klage fra pressenævnet fremsat af to tidligere bestyrelsesmedlemmer, som havde indsigelser i
bestyrelsens håndtering af interne sager og forhold. Der blev afsagt kendelse i sagen i august 2019, hvor klagen blev afvist.
c. Bestyrelsen har ligeledes modtaget en klage via Datatilsynet fra et tidligere medlem omkring håndtering af data, herunder indlæg på
Facebook og korrespondance i øvrigt, som medlemmet ønsker slettet. Bestyrelsen har fra Datatilsynet fået en mundligt indikation af, at
der ikke ville blive foretaget mere i sagen. Der vil snarest tilgå en skriftlig afgørelse fra Datatilsynet til bestyrelsen.
d. Retssag. Et ekskluderet medlem har i måneder truet med, at ville afprøve sagen (eksklusionen) ved domstolene. Klubben har modtaget
breve fra det tidligere medlems advokat og har besvaret disse på bedste vis. Det vides endnu ikke om sagen ender i retten. Bestyrelsen
tror på, at der klares frisag her også.
e. Facebook. En af klubbens administratorer af klubbens Facebook havde på et tidspunkt kort efter den ekstraordinære slettet alle andre
administratorer, hvilket skabte en del forvirring. Fejlen blev dog hurtigt rettet og bestyrelsen besluttede sig for kun at udpege
administratorer, som er medlemsvalgte.
f. Klubsamarbejde. Der er godt gang i samarbejdet. Der er allerede planlagt flere fællestræf, som fremgår af de respektive klubbers
medier.
g. Klubbladet. 9`eren trykkes nu hos et trykkeri i Holland. Her sparer klubben 10-12.000 kr. for hver udgivelse og i en kvalitet, der er på
højde med tidligere. Thomas Knage får hermed en tak for det store arbejde med at få bladet på gaden i denne svære tid. Bestyrelsen
henstiller til medlemmerne om at komme med indlæg, så vi kan få gjort bladet bedre.
h. Arbejdet med INTSAAB2020 skrider frem planmæssigt med Poul Viggo Fischer som projektleder. Flere fra arbejdsgruppen deltog i
INTSAAB2019 i Holland og fik værdifuld inspiration til ”vores” træf i 2020. Gruppen mangler hjælpere og flere har da også meldt sig, men
vi skal bruge redaktører og koordinatorer. Kom ud af busken, hvis du har lyst til at deltage i dette spændende arrangement.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab. Se kommende nummer af klubbladet.
5. Indkomne forslag. Se kommende nummer af klubbladet.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen genvalgt bortset fra Sune Langdal, som ikke ønskede genvalg. Her valgtes Kim Sonne
Sørensen.
7. Valg af revisorer. Her valgtes Palle Mærsk og Poul Viggo Fischer, da Søren Bukdal og Tom Kruse ikke ønskede genvalg.


Tilbage til "Bestyrelsen informerer"