Jeg har omsider - tror jeg - fundet den 900S, jeg vil købe, men kunne godt bruge et par råd om, hvad jeg især skal være opmærksom på, når jeg skal ud til sælger for at se og prøve den.
Det er en årgang 96 med original læderkabine, fartpilot, aircondition og alt det, I kender i forvejen. Km stand 240000. Indtil nu har jeg kun set billeder, og på dem ser den godt ud, og jeg tror da også den er ok, men da det er den første 900 af den nye slags, jeg skal have i fingrene, er jeg lidt på Herrens mark.
Naturligvis er jeg opmærksom på det elektriske, men hvad ellers? Er airconditionanlægget et svagt punkt? Er dørbunde og skærmkanter stadig rustsamlere?
Det kunne have været rart med en "købscheckliste", men jeg har ikke kunnet finde en sådan, så hvis der er et medlem eller flere, der vil bruge et par minutter på mig, vil jeg være meget taknemmelig!
Med venlig hilsen,
Georg


