Jeg har siden jeg fik pladsen til det (vi flyttede på landet) rodet med ældre biler og er nu faldet over et par annoncer på Saab V4 ere fra sluttresserne og start halvfjerdserne. Minderne fra mine ture i forældrenes knaldrøde V4 vældede op i mig og da konen mukker lidt over ikke at have en konebil her til vinter var den (måske naive) plan at kombinere en V4 med en vinter/konebil med få km kørsel om året (uden vinterstilstand).
Hvad skal jeg være opmærksom på for at holde sådan en svend kørende? Hvor køber man billige sliddele? Hvor er V4 motor og drivline mest vedligeholdelseskrævende?
Er det realistisk at holde den kørende 5-6000 km om året med en eller to længere udflugter med vores veterancampingvogn?
Jeg vil gerne komme så godt igang med vogntypen som muligt, det er min erfaring fra de andre ældre biler jeg har haft at man ligesågodt kan gøre alt ordentligt fra starten.
Jeg har altid været fascineret af originale patinerede biler der ikke stod som den dag de forlod fabrikken, men som viser sin alder og sin ynde gennem patina, uden at bilen derfor er en dårlig vedligeholdt "spand". Det skal vi nok få nogle givende diskusioner om hvis jeg ender med at finde en Saab V4
Hvis der er nogen der har en V4 fra før 73 stående som mekanisk er ok men som er lidt grim i lak / chrom eller mangler lidt pleje så sig endelig til.
mvh
Jan Kjerbye




