11. dec 2015, 23:13
Endelig kommer opdateringen i alle har siddet og ventet på... eller... Nå men her kommer den i hvert fald alligevel.
Til trods for at bilen var "en-ejers" indtil jeg købte den så bærer den stadig præg af at være blevet lidt forsømt de seneste år. Blandt andet undervognen var ikke helt super skarp længere så et eller andet sted skulle jeg jo starte.
Da jeg købte min ng900 var den sandsynligvis tilsvarende slap men den havde jeg jo gennem tiden fået opgraderet og opstrammet så den faktisk var relativt sporstabil. I hvert fald indtil den begyndte med dens sære tendenser som jeg tidligere har været inde på.
Disse tendenser har 9-3eren heldigvis ikke, men den var forholdsvis meget sidevindsfølsom og krævede hele tiden korrektioner på rattet når man kørte på de små veje. Ikke noget voldsomt, men jeg var sikker på at den bagerste bøsninger med stor sandsynlighed var tjenlige til udskiftning. Jeg har haft relativ god erfaring med powerflex, så et sæt af de lilla bøsninger blev indkøbt.
Det er i bund og grund en relativ simpel operation: Bremserør og kabler samt abs-føler ledningerne afmonteres i begge sider, begge bolte til bagakslen afmonteres og til sidst afmonteres de nederste bolte til støddæmperne. Så er akslen fri og man kan presse de gamle bøsninger ud og presse nye i. Montering modsat af adskillelse.
Let nok på papiret.
Men 13 år og 250000 km i det danske klima kan ændre lidt på proceduren måtte jeg erfare.
Da jeg skulle afmontere den venstre støddæmper ville bolten ikke ud. Den kunne køre rundt men ville ikke gå løs. Bolten var simpelthen rustet fast i røret til støddæmperen.
Da det var de originale dæmpere havde det simpelthen aldrig været adskilt siden bilen var ny og den smule olie der var brugt ved samlingen var for længst forsvundet og rusten kunne få frit spil.
Jeg kunne ikke engang skrue bolten i igen og bare pille støddæmperen af i toppen for bolten var kommet lidt løs for så at kile sig uhjælpeligt fast i røret, så den måtte ud.
Jeg prøvede først med hammer og mejsel hvilket ikke havde anden effekt end at beslaget blev voldsomt deformeret. Dette blottede så røret så jeg ville prøve at svejse noget fast der så kunne forhindre røret i at rotere sammen med bolten. Det kunne dog ikke lade sig gøre da røret åbenbart er lavet i støbejern eller lignende.
Svejsningen sprang bare af når man satte moderat kraft på bolten med en gaffelnøgle.
Sidste udvej var at afmontere støddæmperen i toppen og hive akslen ud bag bilen og simpelthen skære beslaget i støddæmperen op med en minisliber.

Ikke kønt men effektivt. Jeg havde stadig de gamle støddæmpere fra min ng900s fejlsøgning. De havde kørt ca 100000 km hvilket jo var en smule bedre end de 250000 de nuværende, så begge dæmpere blev skiftet ved samme lejlighed.
Nå men bøsningerne til bagakslen var som forventet ikke i specielt god stand. Røret i midten som burde være vulkaniseret fast var gået løs i begge sider hvilket i sig selv gøre bagenden lidt løs. Selve gummiet fejlede dog ikke noget, men da det jo skal være én enhed dur det jo ikke rigtigt at den er i to dele.

Her er powerflex monteret inden monteringen af akslen. Beklaget kvaliteten af billedet fra min telefon.
Efter monteringen kørte bilen som forventet en anelse bedre. Ikke så ustabil i kraftig vind på de små veje, men stadig ikke helt perfekt. Næste opgave bliver nok at udskifte forreste bærearme og bøsninger med powerflex.
MVH Mads
Mads Jensen, (og medlemnr. 143)
Daily driver vinter: 9-3 SportCombi TiD 8v '08
Daily driver sommer: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99