22. apr 2007, 16:08
Jeg har selv ufatteligt dårlige erfaringer med et autoriseret SAAB værksted, da min mors 96 V4 blev skamferet af en Volvo 240 serie på SAS ansattes store parkeringsplads ved lufthavnen. Det var jo en forsikringsskade, så selvfølgeligt sagde jeg til min mor at den skulle på autoriseret SAAB værksted, dér kunne den ikke være i bedre hænder. Vorherrebevares..
Det var i de yngre år, og jeg var derude på parkeringspladsen 4-5 gange, med en pighammer i en sportstaske for at finde denne 240 med blå maling på kofangeren. Den havde skamferet hele siden og en del af fronten på hendes bil.
De snød, fuppede og bedragede både min mor og forsikringsselskabet. Efter 3. reklamation fra denne irriterende mandsperson som havde et ubehageligt detaljeret typekendskab til en sådan 96 V4, var bilen så nogenlunde i orden. Men først da jeg ved nr. 2 reklamation snakkede meget højt om forsikringssvindel.
Som jeg har opfattet det, er det oftest galt med de autoriserede, som om at laurbærrene ved det "autoriserede" giver dem mere ret til at snyde, fuppe og bedrage folk.
Det lille værksted på hjørnet, som tager alle biler ind hører man sjældnere skidt om.
I Bergen i Norge kørte jeg som udstationeret flyvemekaniker rundt i et folkevognsrugbrød med ækelmotor. Den skulle til stort service og var væk i 2 dage hos VW, jeg i lejet bil i mellemtiden. Det første jeg så da jeg hentede bilen var de knastørre dørhængsler. I hånden havde jeg en smørrebrødsseddel af en fuldkrydset checkliste.
Jeg gjorde ikke noget ved det, men havde det været min egen bil var jeg eksploderet der på parkeringspladsen i frådende raseri.
Stig, min hedengangne sølvmedaljebelønnede mekanikerven sagde at hvis man skal springe over det lave gærde, er dørsmøring noget man aldrig springer over, da kunden kan se lige med det samme. Det var disse autoriserede nordmænd ikke kvikke nok til.

En rigtig bil har langsliggende motor.
If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)
Med lem nr. 262