Banner cycler

Så forstår man hvorfor piloter får mere i løn....

Alt mellem himmel og jord, men hold det sobert og frit for politik...

Redaktør: Bestyrelsen

Brugeravatar
9-5Aero
SAAB-MANIAC
Kontakt:
Indlæg: 3880
Tilmeldt: 26. apr 2004, 11:12

Så forstår man hvorfor piloter får mere i løn....

18. nov 2007, 18:03

...end de fleste andre:
http://www.youtube.com/watch?v=4RdxU-0W-RE

Seriøse landiger. Har prøvet noget tilsvarende i Frankfurt, under landing, i en 747 som få meter over jorden pludselig tiltede kraftigt til højre, hvorefter hjulene brutalt blev smidt i asfalten.

M.v.h.


Saab 9-5 Aero Estate sælges:
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat ... 349117.htm

Nyt forum for alle Saab-nørder og andet godtfolk:
Alternativt og uafhængigt dansk Saab forum
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

18. nov 2007, 18:35

Deres løn er vildt oppumpet. Enhver med sine sansers fulde brug, og normal intelligens kan blive pilot.

De er ligeså interesserede i at komme helskindede ned, som alle gæsterne i røret bagved dem. 100 kg. om måneden for en gammel garvet kaptajn, er meget godt for at udøve sin hobby.

De filmede flys landingsforløb er dog for lange. Her et par Piper Cubs, som jeg selv flyver. Rigtige mænd kører ikke langt for at flyve:

http://www.youtube.com/watch?v=OWDEYpqS ... re=related

http://www.youtube.com/watch?v=acc9VH3Nuk0 :wink:
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262
Bennyfrom
EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 394
Tilmeldt: 30. apr 2005, 13:32

18. nov 2007, 19:43

du Edwins

hvordan kan de overhovedet få de maskiner i luften på så kort afstand, det ser ikke ud til at være særlig mange meter de triller, før hjulene har sluppet jorden
RuneSM
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 22. mar 2005, 20:37

18. nov 2007, 19:52

Wauw!
Før: Saab 90 8v m/ Turbo // VW Polo '89 1,3 m/ Turbo // Saab 900 2,0 16v m/ Turbo & Megasquirt // Audi 80 // Avensis '01 Sedan
Nu: '01 Avensis Stationcar
Legetøj: BMW E36 316i med turbo. Snart 2,5i Turbo til drift og drag
mindblower
SUPER ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 1123
Tilmeldt: 1. okt 2006, 20:05

18. nov 2007, 19:53

:?:
Senest rettet af mindblower 6. sep 2008, 10:30, rettet i alt 1 gang.
Nothing I can do about it now !
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

18. nov 2007, 20:29

Et sådant fly vejer 350 kg. tomt, og propellerslipstømmen over high-lift vingeprofilerne + lidt modvind laver tilstrækkeligt lift.

- Når man lander i modvind med 60 km/t. på en græsbane, bruger man ikke bremserne, den løber selv farten af på ingen plads.

På tale om STOL-fly (Short TakeOff and Landing) er her nogle fede optagelser af Dash 8 Q 400's lillebror, Dash 7. Mit første mekanikercertifikat på en tung type, i 1983. 8)

En stor del af dette flys lift kommer også af propellernes luft henover vingerne. Nogle af jer må kunne huske det, det fløj indenrigs i Danmark i 9 år. Maersk Air havde 5 af slagsen:

http://www.youtube.com/watch?v=ezjfU4KtZtc

Det er ikke meget plads disse 20 tons skal have.. :shock:

Flyet har 4 x 1120 HK. En Metropolitan havde 2 x 2400 HK i dens 46 liter motorer og brugte 10 gange længere start- og landingsstrækning end Dash 7. :wink:

"Nuser":

Billede

Metroppen er fra '56, Dash 7 fra '77. Førstnævnte var 1 ton tungere. Så der er ikke tale om "overpowerede" moderne fly, men syvmileskridt i aerodynamik.

Et moderne flys vinger laver ikke mere luftmodstand end et 1 tomme vandrør med samme spændvidde. :wink:
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262
Brugeravatar
Sharky-1
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 122
Tilmeldt: 10. okt 2007, 20:22

19. nov 2007, 13:43

Det ser ud til at luftvejene er ligeså "gode" som landevejene... :oops:
To bee a SAAB, or NOT to bee a SAAB.
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

19. nov 2007, 15:06

De er klart bedre. De narrøve, og de findes, som gang på gang smadrer biler og påkører andre, bliver sorteret fra i flyveverdenen..

Har en bilist en tilstrækkeligt fed tegnebog, kan han smadre biler i én uendelighed, bare han er i stand til at købe en ny. Ingen stiller spørgsmål til hans evner som bilist.

Tag min svigerfar: Kryds i numsen hvor har han dog slået mange biler i stykker, og skamferet resten. Han får ikke lov at køre i mine biler, og ret beset skulle denne 62-årige mands kørekort inddrages. :wink:
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262
troels
SAAB-PSYCHO
Indlæg: 2790
Tilmeldt: 13. jan 2004, 20:45

20. nov 2007, 02:31

Dash 7 er næsten eneste fly indenrigs i Grønland, så er glad for at det stadig er så stabilt i forhold til Dash 8 Q400 modellen og at det var Dash 8, der blev grounded og ikke dash 7.

mvh
Nordboeren.
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

20. nov 2007, 12:15

Der findes ikke mange af dem. Der blev bygget 114 og 3 eller 4 er slået i stykker.

Der er stor efterspørgsel, da ingen fly med 54 gæster kan starte og lande på så korte baner. De er aldeles dyre i vedligeholdelsesudgifter, hvilket var årsagen til at Maersk Air skiftede dem ud. Der var i indenrigsregi heller ikke brug for flyets STOL-egenskaber.

Da jeg var knægt, var der ikke andre optioner end at flyve med Grønlandsflys Sikorsky S-61N helikoptere.


Billede


Der var ikke landingsbaner, kun heliporte, undtaget Søndrestrøm, Thule og Grønnedal.
I '67 var jeg kronvidne til en ganske traumatisk oplevelse i Godthåb, nemlig at en S-61 skvattede ned 2-300 m. fra mig. Jeg så den fra den lettede til den tog jorden med et brag, så rotorblade sprøjtede rundt, og den lå og røg og sydede. Vi, jeg og legekammeraten Torin løb mod den, da hans far, Capt. Bolwinkel, fløj den. Vi blev stoppet af de voksne, mod at komme for tæt på.

Ingen kom af dage, men der var brækkede lemmer og kraniebrud. Flyet var på testflight efter større eftersyn, og man havde vendt en hydraulisk en-vejsventil forkert, således at piloterne ikke kunne tage hovedrotorbladenes stigning af igen. Således blev helikopteren ved med at stige, udenfor piloternes kontrol. Da den nåede ca. 30 m. højde, havde piloterne ikke andet valg end at standse de 2 motorer.

Helikopteren blev tavs, tiltede over til venstre of faldt. Det så ikke ud til at gå så hurtigt. Den kappede gavlen af et træhus og lå så på venstre side. Torin græd sine modige tårer, indtil han fandt ud af at hans far var relativt uskadt.

Billeder, skreg I, og det får I så:

Billede

Billede

Billedet ovenover er taget ud af vores hoveddør, på Børnehjemsvej, så det var rimeligt tæt på. Men ser huset i baggrunden, med den afkappede gavl.

Billede

Billede fra før man var begyndt at splitte den crashede helikopter ad, bevogtet af en soldat. Bemærk kluden, som er smidt over husgavlen:

Billede

Henrik blev så umanerligt skidebange for disse helikoptere, at han løb indenfor, hvergang han hørte det karakteristiske rotor klop-klop-klop. (Som om det kunne beskytte mig.) Vi var hjemme på sommerferie hver sommer, og far og mor belavede sig på at vi måtte sejle med "Mayumbe" fra Godthåb til Søndrestrøm, da jeg ikke mere ville op i disse helvedesmaskiner.

Min far fik dog overtalt mig, med garantien om at den helikopter vi skulle flyve med just var kommet ud fra eftersyn. (Jeg vidste ikke at den crashede chopper jo også just var kommet fra eftersyn.. :roll: )

Dette uheld groundede hele verdens S-61 helikoptere i en måned tid, indtil man fandt ud af hvorfor den var kommet galt afsted.

Min første rejse til Grønland foregik i en DC-7 fra SAS, det tog 8 timer. Nu tager det det halve.

Billede

Der var endnu ikke helikoptere på Grønland dengang jeg første gang kom til øen, så rejsen fra Søndrestrømfjord til Godthåb foregik i en Grumman Albatross fra USAF. Min onkel var i USAF, derfor fløj vi med det amerikanske flyvevåben.

Billede

Ahh, jeg husker Søndrestrøm som en sydende heksekedel, midt i den kolde krig. Nu kan jeg forstå at det er en uddød spøgelsesbase. :?

Jeg ville gerne have familien med op og se det hele igen, efter alle disse år, men det er så stinkende svinedyrt, at jeg antageligvis får en regning på 3-400 kr. fra Hjemmestyret, bare for dette indlæg..

Det giver en idé om prisniveauet. Jeg vil ikke betale det samme for en uge på Grønland, som 3 uger i Australien. :wink:
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262
Brugeravatar
Peter
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1828
Tilmeldt: 3. feb 2004, 19:49

20. nov 2007, 14:45

Åh nej, tal ikke om vandflyvere. Denne tråd er allerede helt og aldeles afsporet, hvorfor jeg ligesågodt kan indrømme at jeg er (næsten) lige så stor en fly-tosse som Edwins (dog uden nogen form for certifikater).

Edwins, kan du huske http://en.wikipedia.org/wiki/Tales_of_the_Gold_Monkey ?? Denne serie kørte på svensk TV i tidlig-80'erne. Én af hoved-"personerne" var en Grumman Goose, og lille Peter sad LIMET til skærmen for at nyde Goose'ns motorlyd.

Min kære fader, RIP, slæbte mig snart herefter til Tune Lufthavn's fly-show. Dengang var der rundflyvninger med alskens gammelt metal. Både DC3 og Gud-bedre-det også Falck-Zonens gamle KZ, og det kostede næsten ingenting. Oh fryd...
Den som ingen turbo har, han må køre uden bar.
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

20. nov 2007, 16:17

Tråden er jo om dygtige (og tossede) piloter. Her en Grumman Goose, som de ikke helt har styr på.

http://www.youtube.com/watch?v=P-wTqIDgTQg

Peter, jeg har selv et blødt punkt med vandflyvere. Når man også er skudt af at sejle, får man jo så begge dele. :D
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262
Brugeravatar
Peter
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1828
Tilmeldt: 3. feb 2004, 19:49

20. nov 2007, 20:04

Den film har jeg set et par gange. Tænker hver gang: "Stakkels fly..."
Den som ingen turbo har, han må køre uden bar.
Lars-O
SAAB NET NYBEGYNDER
Indlæg: 48
Tilmeldt: 29. sep 2006, 12:49

21. nov 2007, 12:24

Ja, at selv være bag pinden på en flyver er noget særligt.
Har selv fløjet i nogle år, men kun de små radiostyrede.. :)

Man kan så sige at det er heldigt nok, idet jeg flere gange er kommet hjem efter flyvning, hvor at hele flyveren pludselig kan være i en plasticpose... :roll: Ofte var motoren væk, den lå dybt nede i jorden.
Da jeg som kid gik til modelbygning havde læreren et uheld med en flyver, som mistede modtagerbatterierne, og derved fortsatte med fuld gas. Han prøvede at følge efter den i bilen, men mistede kontakten.
Nogle dage efter ringede de fra Jysk Telefons administrationsbygning i Slet ved Århus, om ikke han ville komme og hente hans dele der sad i murværket...

Lars O
Brugeravatar
Edwins
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
100% ABSOLUT SAAB WACKO FOR LIFE !!!
Kontakt:
Indlæg: 12248
Tilmeldt: 19. aug 2005, 08:27

21. nov 2007, 13:04

Jeg har selv bekostet noget der ligner 25 på fjernstyrede fly. Bla. en Bell 212 helikopter med 10 cc. Bernhard motor og Graupner MC-16 programmérbar fjernstyring. Længde 190 cm. Rotordiameter 1.60. Jeg har selv arbejdet på den ægte vare i gamle dage, derfor Bell 212.

Billede

Slog den i stykker på jomfruflyvningen. Nu hænger den i værkstedet med en "out of order" tag på. :roll: En modelsnedker hos Nokia har genskabt rotorbladrødderne, som jeg end ikke kunne få i verdens største modelhobbyforretning, som ligger i Berlin.

Jeg har fjernet servoer og modtager og anbragt dem i en Piper Cub model, som tog så længe at bygge, at jeg kunne have restaureret en rådden SAAB på samme tid. Jeg flyver selv "the real stuff", derfor blev det en Cub. Vingefang 1.80. Cobalt-Samarium elektromotor med remtræk til nedgaringen til propellen. Denne el-motor yder momentant 0.8 HK.

Konen kunne lide den i skelet-form, og byggeriet gik i stå og nu hænger den i loftet i stuen. Når tid kommer, bygger jeg den færdig, så jeg kan få smadret den. Det er meget nemmere at flyve en rigtig flyver, end en model. Bla. skal man reversere alle styreinputs, når flyet flyver imod manden som står med fjernstyringen.

Billede :wink:
En rigtig bil har langsliggende motor.

If you can't dazzle them with brilliance, baffle them with bull (W.C. Fields)

Med lem nr. 262

Tilbage til "Off Topic !!!"