Jeg har altid været glad for Conti, men de støjer lidt (for) meget, både vinter og sommer. Da jeg købte den nuværende SAAB 93 MY 06, var den monteret med 16 tommer sommer Michelin energy et eller andet..
Sikke noget lort (pardon my french). De er glimrende ved morfarkørsel i tørt føre, men det er også det eneste de er gode til Der er absolut intet, jeg mener intet vejgreb i vådt føre
De lider af den gamle Michelin-egenskab i tørt føre. fantastisk vejgreb indtil grænsen, og så slipper de det hele på en gang, uden advarsel, Kører man frisk, er de livsfarlige. På den anden side, så er de runde! og de er slidstærke. Godt hvis man kan lide dem, skidt, hvis man vil have noget andet, lige så snart de er slidt ned .
Conti er generelt godt, men de støjer, og er ikke altid 100% runde, de hopper sommetider, eller skal have mange klodser for at blive rimeligt afbalanceret. Er lidt mindre ensartede end Michelin. Jeg har generelt altid været glad for Conti.
Jeg har de sidste år prøvet Goodyear, først på en Golf II, hvor jeg kørte på temmelig brede winterdæk, og var helt klart positivt overrasket, godt vejgreb både i sne og på is.
Er fortsat på nuværende SAAB 9-3 med Goodyear , både vinter (15 tommer) og sommer (16 tommer). Det var en fantastisk oplevelse at skifte fra Michelin til Goodyear sommerdæk. Der er mere bid . Jeg skiftede selvom der var 5 mm tilbage på michelin-dækkene, nu kune jeg ikke klare dem længere. Fuld gas ud af en rundkørsel, selv i helt tørt føre, var næsten ukontrollabelt på Michelin, og i vådt føre direkte farligt.
Med Goodyear, er det 100% kontrolleret i tørt føre, og forsvarligt i rigtigt vådt vejr.
Min hidtidige erfaring er, at slidstyrken på Goodyear er bedre end Conti, men tilsyneladende lidt ringere end Michelin.
Conti kører kortere på literen end Michelin og Goodyear, som er næsten ens.
Hold da op, hvor er det subjektivt, men det er velment og er min helt personlige oplevelse over mange år .
Jeg håber, at der er nogen der kan bruge det.