Side 2 af 2
: 2. feb 2010, 19:33
af Damgaard
Ja, det er smukt. Hvad nytter det at være behørigt væbnet til kampen mod kong vinter, når man hænger efter Søren Sommerdæk, der i sin bagskubber af en BMW forsøger at forcere en svag stigning. Ynkeligt!
Hvis man skal lære noget af denne vinter – og det sku' vi da meget gerne – så må det da være, at der skal massive kampagner til, inden sneen falder, så det der med vinterdæk forhåbentlig også siver ind hos førnævnte Søren, men også hos hr. og fru Danmark, der absolut skal ud at køre i Hyundai'en eller Kia'en efter to pund smør på tilbud.
At lastbiler og anden tung trafik hænger på bakkerne, så snart det bliver lavtryk over Danmark, det kan man i et vist omfang forholde sig til, men den der med lige at snige sig gennem vinterhalvåret på trætte, brede sommersåler ... det burde altså koste et klip i pappet.
: 2. feb 2010, 19:37
af slyngborg
Puha det er godt vi ikke har større problemer i Danmark end en smugle sne..
: 2. feb 2010, 21:36
af andersø
Har i dag haft fornøjelsen af stige ud og bede en grønlænder om at trække ind til højre sammen med en 4-hjuls trukken dansker, så far kunne komme uden om og hjem til varm cacao og hjemmebagte boller- højere oppe ad bakken kæmpede en dumper med at slæbe en lastbil op og bussen havde opgivet- spørg mig lige om jeg grinede højlydt hele vejen op. Fed Bil på gode vinterdæk, man får helt lyst til at køre en tur, bare for lir.

: 2. feb 2010, 23:38
af Peter
Jeg kørte i aften ad små veje fra Øksendrup til Ringe på Fyn, og jeg fandt endda nogle veje der var helt uberørte af sneplove. "Lukkede" veje, med snedriver på, og ingen hjulspor.
Men tror I jeg kunne køre Saab 9000'eren fast? Næ! Jeg prøvede ellers virkelig (man kan jo altid bakke lidt hvis det går helt galt), men nej, den pløjede bare lige igennem snedriver der var op til halvanden meter høje. Imponerende. Så længe det blot er fygesne, så kan man åbenbart ikke køre en 9000 fast. Jeg kører på Nokian vintersutter, uden pigge.
Jeg skal ikke tidligt op i morgen, så den står på en lille, sen aftentur i totakteren. Den har Gislaved 165-15 pigdæk på. Snedriverne kan bare komme an, hvis jeg kan finde nogen..

: 3. feb 2010, 01:14
af BAAS
Idag så jeg en Suzuki Wagon R+
sejle frem og tilbage, jeg tror det tog ham 5 minutter at køre 1 meter hvor der var lidt sne og vejen var helt lige
Jeg håber han kan spare benzin på andre og lidt varmere tidpunkter af året.

: 3. feb 2010, 02:17
af hf-eco-power
Peter skrev:Jeg kørte i aften ad små veje fra Øksendrup til Ringe på Fyn, og jeg fandt endda nogle veje der var helt uberørte af sneplove. "Lukkede" veje, med snedriver på, og ingen hjulspor.
Men tror I jeg kunne køre Saab 9000'eren fast? Næ! Jeg prøvede ellers virkelig (man kan jo altid bakke lidt hvis det går helt galt), men nej, den pløjede bare lige igennem snedriver der var op til halvanden meter høje. Imponerende. Så længe det blot er fygesne, så kan man åbenbart ikke køre en 9000 fast. Jeg kører på Nokian vintersutter, uden pigge.
Jeg skal ikke tidligt op i morgen, så den står på en lille, sen aftentur i totakteren. Den har Gislaved 165-15 pigdæk på. Snedriverne kan bare komme an, hvis jeg kan finde nogen..

SÅDAN, Peter! Dette understreger til fulde min påstand - eller opfattelse - om at en 9000 er et sublimt vinterkøretøj, særligt for den størrelse bil

Forudsat, naturligvis, at den har det rette fodtøj på. Apropos fodtøj til vores kære biler, så mangler der ganske enkelt konsekvens herhjemme. Gør som i Sverige. Gør det obligatorisk for statsborgerne at bruge vinterdæk i en lovmæssig, fastlagt periode. Så er der ikke mere at rafle om. Det skal simpelthen koste, når man forsøger at snige sig udenom. Vi snakker jo sikkerhed her. Der er en udbredt misforståelse i befolkningen hos de knapt så bilteknisk mindede: De tror seriøst, at de kører på "helårsdæk"! De findes næsten ikke mere, men de ved simpelthen ikke bedre. Synd for dem, faktisk, at nogen har bildt dem dette ind :Idonno
Således også i forgårs, hvor jeg inspicerede en Citroën C5, der havde været på en lille rutchetur i dette ikke helt ufarlige vinterføre. Vi talte netop om moderne vinterdæk´s lyksaligheder (ja, det var mest mig, der førte ordet

). Han forklarede, at han sandelig kørte på...ja,
helårsdæk . Så det gik jo nok altsammen med hans beskedne brug af bilen. Jeg skulle lige tjekke efter for en sikkerheds skyld. På bilen sad der såmænd Goodyear Eagle NCT 5...et RENT og SKÆRT sommerdæk :Hvadhulen Han blev noget tavs efterfølgende, da jeg serverede disse facts for ham. Moralen er, at der utvivlsomt findes rigtig mange af hans slags rundt omkring. Derfor mit ønske om et klokkeklart påbud om vinter(lamel)dæk
/Henrik
: 3. feb 2010, 08:16
af viking
Blev kraftig forsinket forleden pga. en Alfa MITO turbo. med ekstra brede sommer dæk. Efter 15 km bag ham med 20 km/t, kom jeg endelig udenom , ved at overhale og presse ham ind i et bus felt. og der kom han til at sidde total fast... he he. Så kan vedk. blive hjemme med de elendige sommer dæk.
Hvis der er råd til en 400 kkr bil er der også råd til vinter dæk, eller et klippe kort til bussen !!!!!!!
hf: enig krav om vinter dæk. De er både gode til sne mudder og meget regn.... MEN så skal de dælme også af når det bliver sommer !!!!
: 3. feb 2010, 10:57
af hf-eco-power
Enig! De skal af til sommer, men det er trods alt bedre at køre på vinterdæk om sommeren end sommerdæk om vinteren. Det er der vist efterhånden set så mange skrækeksempler på, at det halve kunne gøre det
Til ham i Alfa´en: SÅ KA´ DU LÆRE DET, KLAPHAT!!!
/Henrik
: 3. feb 2010, 13:26
af Grenaa
Ja, det er ikke altid lige let.
Idag kørte jeg på motorvejen fra Århus syd på ved 8.30 tiden, til min skræk opdagede jeg en SAAB OG 900 der havde mistet
fodfæstet og var landet i midterrabatten, en pæn ældre mørkegrø, håber kun at det var chaufføren der mentale ridser i lakken,
da egne evner slap op. HUSK i dette vejr at holde dobbelt afstand, ikke på grund af dine evner men de andres.
: 3. feb 2010, 13:47
af Speedy
Jeg har en tilståelse, som har ref til overskriften.... min far kører på helårs/sommerdæk og er iøvrigt en meget mådeholdende/erfaren billist.
En kort anekdote om hans forrige køb af dæk. Han var nede i et dækcenter ejet af en ældre herre i Roskilde. Dæk-fatter stod bag skranken og betjente kunden. Min far snakkede med ham om 4 nye helårsdæk og dæk-fatters attityde var ret tydelig at det ikke huede ham at sælge min far 4 relativt billige dæk kontra et sæt sommer- og et sæt vinterdæk (det foregik om sommeren). Da han var nået til enighed med min far om model og pris holdt han hånden for munden og råbte af sine lungers fulde kraft bagover skulderen:
"Lille-mor, hent lige 4 dødsdæk nede fra lageret"
Jeg smiler tit lidt over episoden når jeg kommer i tanke om den

: 3. feb 2010, 15:04
af LIL
I december skulle jeg hjælpe min kammerat med at skifte til vinterdæk på hans ældre Citroen. Og da vi bor i etageejendom i Kbh, foregik det naturligvis på gaden. - Citronens hydraulik hævede vognen til max. Ind under med 2 hjul og hydraulik til min. nu var hjulene fri af jorden og kunne skiftes uden brug af donkraft. Smart
Under oprerationen kom en nabo forbi. En Skolelærer med stort "S". Sådan een af dem der er så ufattelig kloge, at han kun kan høre sig selv tale

latterlig.
Skolelæreren kunne så fortælle om undersøgelser og tests og hvad v jeg,,, om hvorfor det ikke var nødvendigt at skifte til vinterdæk - og at de bremsede meget dårligt. at det aldrig var vinter i DK osv. osv.!
Hold da op.. han var godt nok klog. - jeg orkede ikke at sige noget, men skiftede stille og roligt hjulene. Om aftenen gav det sne, og min kammerat var godt til pas m sine vinterdæk.
Vejen jeg bor på er af de veje, der rydes sidst - og det er fedt for os m vinterdæk. - I går ku jeg høre en bil sidde fast. Og minsanten..... Det var skolelærere
Åbenbart havde min kammerat også hørt/set det, og uden vi havde talt sammen mødtes vi på gaden. - Skolelæreren troede vi kom for at hjælpe ham

men næ nej... min kammerat og jeg skulle da bare ud og leje i vores biler - Skolelæreren havde jo fortalt at det ikke var nødvendigt at have vinterdæk på

: 3. feb 2010, 15:07
af viking
"Lille-mor, hent lige 4 dødsdæk nede fra lageret"
Det er dælme "Klasse"
og HF , jep den lille MITO sad uhjælpeligt fast....
Det er hævnen for at lave en trafikkø fra Hellerup til Rungsted kyst... !
: 3. feb 2010, 17:11
af Damgaard
På vej i morgentrafikken fra Solbjerg ind mod Århus kunne jeg igen være vidne til, hvad der sker, når de to værste typer vinterbilister mødes på glatte veje. Forrest kører en Mazda 626, hvis fører tydeligvis er den nervøst anlagte type, som er panisk angst for vintervejr = MEGET langsom kørsel på en rimeligt farbar landevej. O.k., hvis man ikke føler, at man har herredømmet over bilen, så skal man naturligvis ikke køre hurtigere end evnerne rækker til ... men helt blive væk fra morgentrafikken. Kunne ikke se, hvilke dæk han listede rundt på, men det var ikke brede sommersko. Måske "dødsdæk"
Bag ham den anden type - ham i Passaten, der er herre over vind og vejr, og hvis køreevner på ingen måde er udfordret endsige begrænset af det hvide element - og for hvem andre trafikanter er fjender, der skal overhales og chikaneres. Hvad skal ham vintermesteren i sin Spitzenklasse-vogn ... jamen, han skal da om. Ingen tvivl om det. Så han lægger ud med at placere sin VW helt oppe i kofangeren på Mazdaen og venstre hjulsæt et godt stykke over midten af vejen, så han gentagne gange må bremse, afbryde sit overhalingsforsøg og slingre ind, når der kommer modkørende. Det lykkedes desværre klaphatten at komme forbi ... ca. 100 m før det sted, hvor én vejbane bliver til to ... men ikke uden voldsom slingren og blinkende lygter fra de modkørende, der nok syntes, at han kom lige tæt nok på.
Det (tragi)komiske ved det hele var så, at han ved næste lyskryds havde placeret sig i den forkerte vejbane bag en kæmpende kassevogn, så hele striben af bilister (mig selv inklusive) kunne passere fjolset let og elegant. Han blev ikke lukket ind. Lidt retfærdighed er der åbenbart til

: 3. feb 2010, 17:31
af Esbenw
jeg vil så ikke helt give ret i at helårsdæk udelukkende er noget lort, for jeg køre med goodyear Eagle Vector EV-2+, (godt nok også de bedste helårsdæk jeg kunne finde i test), men de har vist sig at være ret gode i det her vejr, faktisk en del bedre end flere af de vinterdæk jeg har prøvet igennem tiden, jeg var lige ude og køre i mine forældres volvo 940 med Goodyear UltraGrip 7 for at sammenligne, og de var bedre ja, men i bund og grund var der forbløffende lille forskeld, så man kan godt komme sikkert frem med dødsdæk
: 3. feb 2010, 20:52
af Tiwar
Egentlig en mærkelig udveksling af oplevelser med dæk.
En svensker som forsker lidt i "alt det støv pigdæk river af vejbanen og lige ned i folks lunger" udtalte om (pig)dæk at for ham så er (pig)dæk da noget som ER moteret når der er brug for det, og ikke dagen efter.
Jeg må indrømme at jeg har det på samme måde. I garagen står tre sæt hjul til hver bil, sommer, vinter og pig. Det tager cirka ti minutter at skifte og så får bremserne også lige et eftersyn. så hvorfor skulle jeg risikere liv og lemmer bare fordi en bunke genier hvert eneste år kommer med deres latterlige påstande om hvordan DE mener det hele er skruet sammen.
Dette være skrevet af en mand der bor langt ude på landet og desværre har skiftende vagter, i et land hvor man har sparet snehegn, ordentlige sneplove på lastbiler, lokalkendskab og erstattet det med et geni på en traktor med saltspreder, som får information fra et andet geni cirka 100 km borte.
: 3. feb 2010, 21:03
af Deja-wuzzz
På isglatte veje står vinterdæk Ikke bedre fast end helårs dæk.
Erfaringen er høstet mellem en lille Saxo med alm dæk og min egne OG900 med Michelin Alpin2 dæk.
Alpin dækkene har enda mere mønster (Ca 8 mm.)
Men når der så sne på vejen så griber de da lidt bedre fast...men ikke en himmelråbende forskel
Uanset dæk så er det bare glat derude...
: 4. feb 2010, 20:46
af T
æææh, husk lige saxoen har meget smalle dæk, hvilket jo er en fordel, så ingen helt rimelig sammenligning
: 4. feb 2010, 22:29
af Deja-wuzzz
Smalle eller brede dæk...?
umiddelbart vil jeg da mene at det er en fordel at have så stor overflade som muligt...
Der skal ikke drænes vand...
Smalle dæk som kan bruges som skære skiver og komme ned til asfalten, ja så virker det.
Men det kan man ikke uanset på sne med is nede under.
Nogen der ved bedre...jeg må vist kaste kluden i ringen!
: 4. feb 2010, 23:01
af Speedy
Deja-wuzzz skrev:Smalle eller brede dæk...?
umiddelbart vil jeg da mene at det er en fordel at have så stor overflade som muligt...
Der skal ikke drænes vand...
Smalle dæk som kan bruges som skære skiver og komme ned til asfalten, ja så virker det.
Men det kan man ikke uanset på sne med is nede under.
Nogen der ved bedre...jeg må vist kaste kluden i ringen!
Mjaa....der er testet og testet på de forskellige påstande om brede/smalle dæk og hver gang er det på vinterdækl og dårligt/glat føre faldet ud til de smalle dæks fordel.
Der er med garanti helårsdæk, der besider gode egenskaber i dårligt vejr og glat føre, især et kvali dæk....
Men når der nu findes dæk specifikt designet til vinterbrug skulle man jo trodse elementernes rasen og eksperternes forskning hvis man påstod at der ikke er bedre vejgreb på vinterdæk end på sommer
Diskussionen om smalle/brede dæk har udfoldet sig herinde maaaange gange. Et af de efter min mening tungeste argumenter for de smalle vinterhjul er at dæktrykket mod vejen målt på tryk pr. cm2 er højest og højere på et smalt dæk kontra et bredt. Derved forhøjes de egenskaber det gode vinterdæk har mod underlaget. Et bredt dæk har et lavere tryk da overfladen er større og derfor ringere vejgreb + den forøgede overflade giver langt større mulighed for aquaplaning i vådt føre end med et smalt

: 4. feb 2010, 23:36
af Nikolaj
var ude at køre i min 9000 på prøveplader og sommer dæk med masser af mønster og der var bare ingen vejgreb på sne
hvor imod min vito med vinter dæk står maget godt fast selv om bilen vejer ca 2,1t med at mit værktøj i bilen
: 5. feb 2010, 01:01
af Edwins
Speedy, du kan ikke overbevise dem. Der er folk som er så forhippede på brede dæk at de ikke er modtagelige for sund fornuft. Det ser jo godt ud med brede dæk.
Af de 80 mekanikere der var i Maersk Air i gamle dage, var jeg
suverænt den som havde den bedste og mest fremkommelige vinterbil af dem alle, med min '63 96 TT med 155 dæk og 38 HK. Ingen var bare i nærheden af den bil mht. fremkommelighed. Det var ikke kun bilmærket og fabrikatet som gjorde det, men også de klinger den kørte på.
Men skide nu med det, det ser baskegodt ud med brede dæk..

Nogle har også indset det og har slået sig i tøjret og er gået ned til 245 vinterdæk på deres biler.
Moren og jeg har 185'ere på. Man kan desværre umiddelbart ikke få dem smallere.

: 5. feb 2010, 01:08
af blacksaabrules
På min volvo har jeg nye Dunlop SP Winter Sport 3D i størrelsen 235/45-17. På trods af (eller på grund af?) bredden pløjer bilen sig gennem alt hvad man byder den.
Jeg kørte de første par snedage med sommerdæk, da mine nye vinterfælge havde været 2 måneder undervejs....
Der er ingen sammenligning. På trods af firhjulstræk kunne jeg kun lige liste afsted, nogenlunde sikkert, med sommerdækkene. Med vinterdæk klarer den alt. Det er som om man bare lige skal nedjustere kørslen med 10%, så kører det (for dig)
Jeg har altid kørt vinterdæk. Så kan man også skifte hjul hvert halve år....så sker der lidt
Og ja, trods de brede dæk, stopper, styrer og acc. den bedre end mine tidl. Saab 99 og og900 på vinterdæk.
: 5. feb 2010, 09:11
af troels
Iht. overskriften på indlæg, så kan jeg da tilføje at udlejningsbiler også kører på sommerdæk pt. Så jeg var ude at køre i Ford Transit i går på sommerdæk, fandt ud af allerede i parkeringsbåsen, at jeg vist hellere måtte passe på, jeg kunne dårligt komme over den lille bakke af sne ud til vejen. Senere ude på vejen, så lå der lidt sne/sjap på vejen, det var nok til at den lavede hjulspin ved moderat brug af speeder. ABS bremsen virkede da også, det var ikke altid til at se der lå sjap på vejen, men ABS bremserne gjorde da opmærksom på det.
Alt i alt udlejningsbiler som ofte bruges af urutinerede bilister eller rutinerede bilister i andre typer køretøjer end deres egen f.eks. varevogn kontra personbil, ja de nøjes altså med at køre på sommerdæk i denne tid. Så kan man selvfølgelig blot lade være med at leje bil eller bede om at få udlejningsbil med vinterdæk.
Mvh
Troels
: 7. feb 2010, 01:30
af SÅB
JA jeg gør det.
Har endnu ikke nået at få vinterdæk på. Har ved eftertanke aldrig prøvet vinterdæk, har haft kørekort siden 1984. Min kørelærer sagde det jeg kører efter.
HUSK AT KØRE EFTER FORHOLDENE GÆLDER ALLE ÅRSTIDER
: 7. feb 2010, 15:36
af tljsaab1
I sne vil jeg mene smalle dæk er bedst,kører selv med conti vinterdæk i str.185/65/15" det ser sku tosset ud ,men kommer frem selvom man skraber sne med frontspoileren

har tidligere kørt med 215/55/16 jeg syntes ikke de stod lige så godt fast,men måske fordi det var toyo vinterdæk