Da jeg fyldte 30, fik jeg et gavekort til 5 omgange på nordsløjfen på Nürburgring.
Min kone og jeg pakkede bilen til bryllupsrejsen, og Nürburg var første stop på vej mod Normandiet. Jeg havde glædet mig i 2 måneder, da vi endelig kom derned... og det var som himlen! En parkeringsplads ved banen, som mindede mest af alt om en rigmandsbiludstilling, og luften, som var tyk af benzin og drengerøvshygge.
Vores NG900 tiltrak alligevel en del opmærksomhed - om det var fordi det var den eneste SAAB, eller om det var fordi den var ½ gang højere end alle de andre biler ved jeg ikke, men... folk kiggede sgu efter os!
For lige at checke banen ud, aftalte vi, at jeg skulle køre en stille testomgang, for at vurdere om det var noget for hele familien... der kan være lidt tendens til køresyge...
Bilerne (og drengerøvene) holder og venter i opmarch-båse, og venter på deres tur. Man rykker langsomt frem mod bommen, som skal lukke een ind i drømmeland med sving, fri hastighed og brændt gummi. Der holdt 3 biler foran mig, og det virkede som en evighed inden det var min tur - til at køre en stille testomgang.
Da bommen lukker op, åbner vejen sig, og vi ruller stille afsted - et par sekunder - inden jeg får overbevist mig selv om, at der jo ikke sker noget ved at teste en lille smule hurtigere. Lidt længere fremme, hvor det første lange bløde venstresving dukker op, står nålen på 160 km/t, og dækkene hviner hele vejen igennem svinget. Det var for fedt! Resten af de 21 km foregår enten med speederen i bund - eller bremsen i bund!
Det sidste sving på banen er inde i kanten af en skov, og når man kommer fri af træerne kan man se de godt 2 km ned til målområdet. Der er kun et sted til speederen: Solidt plantet i gulvmåtten! Viseren siger 210 km/t, og jeg står på bremsen for at stoppe inden parkeringspladsen og muren af kegler, som skal sikre at jeg ikke bare kører rundt og rundt og rundt.
Da SAABen er plantet på parkeringspladsen igen, ryger det ud af skærmkasserne foran, den lugter af brændt bil - og jeg har aldrig prøvet noget der var vildere i en bil!

Vi nåede aldrig de sidste 4 omgange - både af frygt for ikke at komme videre på turen (også fordi der var en motorcykel, som var væltet en lille smule, så banen var lukket i en time).
Nissen i den lille røde bil smækkede forresten døren op i vores Conny (det hed SAABen), så resten af turen foregik med et stykke rød Ferrari-farve siddende fast på vognen! Mangel på respekt!
Jeg vil derned igen!