Der findes ikke mange af dem. Der blev bygget 114 og 3 eller 4 er slået i stykker.
Der er stor efterspørgsel, da ingen fly med 54 gæster kan starte og lande på så korte baner. De er aldeles dyre i vedligeholdelsesudgifter, hvilket var årsagen til at Maersk Air skiftede dem ud. Der var i indenrigsregi heller ikke brug for flyets STOL-egenskaber.
Da jeg var knægt, var der ikke andre optioner end at flyve med Grønlandsflys Sikorsky S-61N helikoptere.
Der var ikke landingsbaner, kun heliporte, undtaget Søndrestrøm, Thule og Grønnedal.
I '67 var jeg kronvidne til en ganske traumatisk oplevelse i Godthåb, nemlig at en S-61 skvattede ned 2-300 m. fra mig. Jeg så den fra den lettede til den tog jorden med et brag, så rotorblade sprøjtede rundt, og den lå og røg og sydede. Vi, jeg og legekammeraten Torin løb mod den, da hans far, Capt. Bolwinkel, fløj den. Vi blev stoppet af de voksne, mod at komme for tæt på.
Ingen kom af dage, men der var brækkede lemmer og kraniebrud. Flyet var på testflight efter større eftersyn, og man havde vendt en hydraulisk en-vejsventil forkert, således at piloterne ikke kunne tage hovedrotorbladenes stigning af igen. Således blev helikopteren ved med at stige, udenfor piloternes kontrol. Da den nåede ca. 30 m. højde, havde piloterne ikke andet valg end at standse de 2 motorer.
Helikopteren blev tavs, tiltede over til venstre of faldt. Det så ikke ud til at gå så hurtigt. Den kappede gavlen af et træhus og lå så på venstre side. Torin græd sine modige tårer, indtil han fandt ud af at hans far var relativt uskadt.
Billeder, skreg I, og det får I så:
Billedet ovenover er taget ud af vores hoveddør, på Børnehjemsvej, så det var rimeligt tæt på. Men ser huset i baggrunden, med den afkappede gavl.
Billede fra før man var begyndt at splitte den crashede helikopter ad, bevogtet af en soldat. Bemærk kluden, som er smidt over husgavlen:
Henrik blev så umanerligt skidebange for disse helikoptere, at han løb indenfor, hvergang han hørte det karakteristiske rotor klop-klop-klop. (Som om det kunne beskytte mig.) Vi var hjemme på sommerferie hver sommer, og far og mor belavede sig på at vi måtte sejle med "Mayumbe" fra Godthåb til Søndrestrøm, da jeg ikke mere ville op i disse helvedesmaskiner.
Min far fik dog overtalt mig, med garantien om at den helikopter vi skulle flyve med just var kommet ud fra eftersyn. (Jeg vidste ikke at den crashede chopper jo også just var kommet fra eftersyn..
)
Dette uheld groundede hele verdens S-61 helikoptere i en måned tid, indtil man fandt ud af hvorfor den var kommet galt afsted.
Min første rejse til Grønland foregik i en DC-7 fra SAS, det tog 8 timer. Nu tager det det halve.
Der var endnu ikke helikoptere på Grønland dengang jeg første gang kom til øen, så rejsen fra Søndrestrømfjord til Godthåb foregik i en Grumman Albatross fra USAF. Min onkel var i USAF, derfor fløj vi med det amerikanske flyvevåben.
Ahh, jeg husker Søndrestrøm som en sydende heksekedel, midt i den kolde krig. Nu kan jeg forstå at det er en uddød spøgelsesbase.
Jeg ville gerne have familien med op og se det hele igen, efter alle disse år, men det er så stinkende svinedyrt, at jeg antageligvis får en regning på 3-400 kr. fra Hjemmestyret, bare for dette indlæg..
Det giver en idé om prisniveauet. Jeg vil ikke betale det samme for en uge på Grønland, som 3 uger i Australien.
