Næhh, det foregår med håndkraft i firmaets vaskehal. Der hænger 2 koste på væggen, en lang og en kort.
Der står 2 dunke med saft, den ene med shampoo, den anden med voks. Der er vælgerhåndtag på væggen, som vælger hvilken vædske der skal komme ud af kosten.
Dog får den først med højtryksrenseren på
svageste blus, til at bløde op og fjerne salt og mudder fra hjulhusene. Bruger man højtryksrenser med knald på, skal man huske på at man får vand ind steder, hvor det ikke ville trænge ind, om man så kørte 500 km/t. i regnvejr som skomagerdrenge.
Boeing forbød højtryksrensning for 10-15 år siden, afledt af erfaringer om mere skade end gavn.
Tinas bil ligner bæ, og jeg blev sgu sur. Den fine dame ville ikke køre i sin forrige '83 900 mere, da hun fik kommentarer om at den lignede en rødhåret pige med fregner. Jeg skal lave alt på hendes bil, hvilket er helt OK, men hun skal selv vaske og støvsuge den.
Denne bil røg altså på dumpen, ikke på grund af strukturel rust. Så fik hun ikke lov at køre i den. Næhh, bilen var blevet en øjebæ, til dels grundet manglende vask og den høje alder og de mangfoldige eksponeringer udi det danske salthelvede.
At vaske sin bil er som at børste sine tænder, dem har man heller ikke lyst til at opleve råd i.
Her står hendes bil, som hun forsagede, pga. dens kosmetiske tilstand, som var selvforskyldt. Billedserien som jeg tog af den, da den ventede på huggeren hedder "End of the trail"..
Jeg elsker hende, men det forhindrer mig ikke i at sige at jeg har kastet perler for svin.
Her et 5 min. gammelt billede af mindst 1½ måneds salt og vejsnavs. Nikon'en havde lidt svært ved at fokusere i mørket, derfor står det ikke knivskarpt. Billedet findes i computerens SAAB kapitel og hedder "Svineri":
Man græmmes..
gør jeg så heller ik ..