Side 1 af 1

Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 3. feb 2008, 23:27
af mortenb
Hej Saabklub-medlemmer!

Jeg er ny bruger i dette forum, da jeg overvejer at købe en Saab. Min 18 år gamle Golf Gti er blevet voksen og har rundet de 400k km (de sidste 100k km med eftermonteret turbo) - så den har snart gjort det godt.

Som følge af prisnedsættelsen på 95 Aero, synes jeg at den er et meget interessant alternativ til den næsten lige så hurtige tysker. Samtidigt mener jeg ikke at der er andet på markedet som fanger mig i en grad som Saab, og i særdeleshed Aero har gjort på det sidste.

Det store spørgsmål er blot om jeg skal vælge sedan eller combi-modellen - prismæssigt er der jo "kun" 20k i forskel. Dog kan jeg umiddelbart bedst lide udseendet på sedan-modellen, men combi'en har jo nogle fordele rent pladsmæssigt. Jeg vil nok vælge den manuelle gearkasse uanset hvilken af dem jeg ser på.

Jeg bemærker at sedanen er en smule hurtigere, men det er vel ikke noget som betyder det store i praksis? Samtidigt er den lidt mere økonomisk, men igen ikke noget bekymrende...

Jeg har brug for "eksperternes" vurdering i "sagen", så derfor dette indlæg.

Hvad synes i? Hvad er Jeres erfaringer?

Der er vel lidt flere muligheder med Combi'en mht. videresalg, såfremt det skulle blive aktuelt på længere sigt?

De venligste hilsener fra en måske kommende Saab-ejer.

MortenB :-)

Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 3. feb 2008, 23:53
af Saab-daniel
Jeg kan da tilbyde en fuldstændigt subjektiv vurdering :D
Estaten er i mine øjne den flotteste, en 9-5 aero er jo en fantastisk vogn, der bare ser virkeligt godt ud...
Der er flere der har 9-5 aero'er her på forummet, de skal nok tilbyde deres mening ligeledes...
Velkommen ombord, du vil ikke fortryde det ;)
Daniel.

Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 3. feb 2008, 23:54
af troels
Hej MortenB og velkommen til forummet.

Jeg har ikke selv erfaring med 9-5'eren, men ville selv vælge stationcar udgaven pga. pladsen. Ved ikke, men måske lettere at sælge som brugt hvis stc. fremfor sedan. Du skal være opmærksom på at der enten i 2008 eller 2009 kommer en ny 9-5 på markedet, så nok derfor de har tilbud på dem i øjeblikket.

Tjaa der er vist også et hirsch opgraderingssæt til Aero'en selvom den jo har en del hk i forvejen, men GTI med turbo har jo nok heller ikke været langsom :-D

mvh
Troels

Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 4. feb 2008, 01:53
af BAAS
de fleste brugtbilsforhandlere har ikke nedsat priser på deres lettere brugte aero'er, så du finder ikke en der er billigere.

det er også meget sjovere at selv "designe" bilen end at lede på brugtvognsmarkedet i flere måneder fordi farven eller udstyret ikke som man vil have det.

tag en st-car, et par sekunder fra eller til betyder ikke det store, bare du ikke vælger tomatgear. Og du får sikkert 50% hk end i din gamle gti

Re: Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 4. feb 2008, 10:05
af 9-5Aero
mortenb skrev:Hej Saabklub-medlemmer!

Det store spørgsmål er blot om jeg skal vælge sedan eller combi-modellen - prismæssigt er der jo "kun" 20k i forskel. Dog kan jeg umiddelbart bedst lide udseendet på sedan-modellen, men combi'en har jo nogle fordele rent pladsmæssigt. Jeg vil nok vælge den manuelle gearkasse uanset hvilken af dem jeg ser på.
Der er ingen tvivl om, at en Estate vil holde brugtprisen bedre end en Sedan. Der er voksende efterspørgsel på Stationcar-modeller - og det vil fortsætte. F.eks. i Tyskland er 8 ud af 10 solgte Passat'er Stationcar-modellen!

M.h.t. gear, så ja, gå efter den manuelle version - den er sjovere.
mortenb skrev: Jeg bemærker at sedanen er en smule hurtigere, men det er vel ikke noget som betyder det store i praksis? Samtidigt er den lidt mere økonomisk, men igen ikke noget bekymrende...
De 0,3 sek. kommer du ikke til at mærke i praksis. Og hvis du mener at det er et problem, så kan jeg anbefale svenske BSR, som nemt kan hæve ydelsen lidt (eller meget) :twisted:
mortenb skrev: Jeg har brug for "eksperternes" vurdering i "sagen", så derfor dette indlæg.
Hvad synes i? Hvad er Jeres erfaringer?
Der er vel lidt flere muligheder med Combi'en mht. videresalg, såfremt det skulle blive aktuelt på længere sigt?

MortenB :-)
Ekspert og ekspert - jeg kører ihvertfald i en '02 9-5 Aero Estate - manuel... ;)

M.v.h.

Re: Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 4. feb 2008, 11:05
af viking
En sports wagon er mere attraktiv som brugt end en sedan. Der er et større marked for brugte wagon end der er for brugte sedan-er.

Jeg er selv sedan fan. Men det er nemmere at slippe af med wagon udgaven.

Den lille forskel i 0-100km/t mellem sedan og Wagon er ubetydelig.

Du kommer ikke til at tabe mange kr. på den attraktive AERO med den pris de kan købes til nu. Der kommer en ny 9-5 til efteråret og den bliver helt sikkert ikke billig..

Se lige her:

http://www.nordictuning.com/main.php?tu ... ub_page=11

Re: Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 4. feb 2008, 11:33
af hf-eco-power
viking - pas på, du ikke får Alfa Romeo på nakken :shock: Nå, pyt! Det var lidt fristende at drille lidt - "SportCombi" er navnet, når vi taler stationcars fra SAAB. :wink:

Ja, jeg kan desværre ikke bidrage med ret megen hjælp i valget mellem en sedan og en st.car, da erfaringen er lig 0, men må blot nøjes med at sige: Vælg den, hjertet banker for - så at sige - og giv pokker i bilens eventuelle attraktionsværdi ved et brugtsalg om (sikkert) en hel del år!!! HVIS du ret beset ikke har brug for en Combi af mere praktiske årsager, så ta´og overvej en ekstra gang, om den er værd at "spilde tid på"... :idea:

Iøvrigt er fællestrækket for disse biler, at de har så rigeligt med power ab fabrik, at en yderligere trimning er helt og aldeles overflødig - tjek blot linket til "Nordic". Det er vist ret beskedent, ikke sandt? Jeg tror oprigtigt ikke, at du under nogen omstændigheder kommer til at savne saft og kraft i lige præcis denne bil. Så ville man næsten også være et skarn. Netop maskineriet er en vaskeægte SAAB-perle og høster megen ros verden over 8) - st.car eller ej!!!

/Henrik

Re: Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 4. feb 2008, 11:41
af viking
Ja det er bilen vi alle savler over, sedan eller combi.

Hvor er den henne , hov nu er du overhalet...

Re: Evt. køb af 95 Aero, sedan/combi

: 4. feb 2008, 15:31
af BAAS
kan nogen huske hvad 9-5 aero '07 jubileums model kostede og hvad jubipakken indeholdt?

: 5. feb 2008, 17:48
af saabeddie
Jeg er som du sikkert ved også mest til sedan. Det ser klart ud som det er den hvor designet går op i en højere enhed. Estate ligner mere et klippe klistre projekt af en sedan. Nu får jeg høvl. :!: Hvis det er pladsen man går efter er der nok ingen tvivl om at estate er det rigtige valg. Sikkert rigtig god til barnevogn eller hund. :wink: :lol: Vælg den der siger dig mest og tjek lige hvor langt bagagerummet er i sedan`en.

: 6. feb 2008, 22:31
af mortenb
Hej alle,

i skal have mange tak for input.

Næste skridt bliver at tale med en forhandler om prøvekørsel af de to - så kan det være at vi kommer nærmere en afgørelse.

Mht. ekstraudstyr, såsom trækkrog, xenon-lygter, bak-sensor mv, kan det så bedst betale sig at få det monteret efterfølgende? Typisk sparer man vel så at betale registreringsafgift, og dermed betale 3 gange, for alle de dele?

SaabEddie: Ja, der er ganske god plads i bagagerummet i en sedan - der kan jo mindst være 20 rammer cola/øl. Mht. barnevogn, så er jeg ikke sikker på at "svigerfar" er klar til at blive "bedstefar" endnu 8)

MVH

MortenB :-)

: 7. feb 2008, 09:50
af viking
Till BAAS

Fabriksny 2007- 9-5 combi 2,0T- jub, med auto gear , læder, trækkrog, metallak og levering mv. 465.000 kr
(Vi var ude sidste forår og fik et tilbud fra Søborg Saab)

Så prisen på en ny AERO til 565.000 kr er lange mere valuta for kr-erne.. i dag.

: 7. feb 2008, 12:17
af 9-5Aero
mortenb skrev:Mht. ekstraudstyr, såsom trækkrog, xenon-lygter, bak-sensor mv, kan det så bedst betale sig at få det monteret efterfølgende? Typisk sparer man vel så at betale registreringsafgift, og dermed betale 3 gange, for alle de dele?

MVH
MortenB :-)
M.h.t. trækkrog, så er det noget man river på bordet, lige inden man sætter underskriften, så forhandleren smider det oveni, for at du skriver under. ;)
Det monteres alligevel bagefter, så det ikke er afgiftsbelagt. Bakcensor kan med fordel eftermonteres. Xenon kan IKKE eftermonteres! Men Saab kører tilbud på det, jeg mener at det koster 10.000,- at få bilen leveret med Xenon. Jeg vil helt klart anbefale IKKE at spare de penge. Xenon er så meget bedr end alm. lys.

M.v.h.

: 7. feb 2008, 13:00
af viking
"Xenon er så meget bedr end alm. lys."

OK bare ikke for de modkørende bilister

: 7. feb 2008, 13:05
af 9-5Aero
viking skrev:"Xenon er så meget bedr end alm. lys."

OK bare ikke for de modkørende bilister
Hvis det er original Xenon er der ingen problemer. Det er der ofte med uoriginale eftermonterede sæt.

M.v.h.

: 7. feb 2008, 14:20
af BAAS
100kilo er da også en slags penge... men jeg vil tro at jubi-ejere ikke var jubi-glade da de så aero tilbuddet :twisted:
viking skrev:Till BAAS

Fabriksny 2007- 9-5 combi 2,0T- jub, med auto gear , læder, trækkrog, metallak og levering mv. 465.000 kr
(Vi var ude sidste forår og fik et tilbud fra Søborg Saab)

Så prisen på en ny AERO til 565.000 kr er lange mere valuta for kr-erne.. i dag.

: 10. feb 2008, 20:30
af mortenb
Hej igen,

ja - så var vi ude at prøve en ny 9-5 Aero-sedan i fredags. Det er sørme en lækker bil. Forhandleren forsikrede mig at der ikke var meget forskel i køre-egenskaberne på sedan og combi'en, som han desuden "kun" havde med automat-gearkassen. Iøvrigt er det med pladsen ikke afgørende mere, da han forsikrede at der er rigeligt med plads i bagagerummet på sedanen, også til en barnevogn med tiden...

Bilen er rimelig kvik til 100, jeg synes dog at jeg savnede lidt i mellem-accelerationerne - der virker Golfen sgu kvikkere. Men årsagen skal jo nok findes i forskellen i gearingen af de to biler, tyskeren er jo gearet til at køre 190 på toppen, og svenskeren til 250 - og så er det vel rimeligt nok at man skal geare ned i 4 ved motorvejs-"overhalinger".

Når vi taler forskel i komfort og sikkerhed er der jo en verden til forskel - så her er vi naturligvis ikke i tvivl...

Mht. service, spurgte jeg til prisen på det årlige (eller 30.000 km) service - den kunne han dog ikke lige give mig. Er der noget af Jer som ved hvad man skal regne med i vedligeholdelsesomkostninger for sådan en svend?

Egentlig regner jeg jo med at jeg kan klare det meste selv, men af hensyn til den udvidede (uofficielle) motorgaranti på 8 år, vil det jo være klogt at få "autoriteterne" til at forestå det i de første mange år af bilens levetid.

MVH

MortenB :-)

: 10. feb 2008, 23:38
af Gundestrup
Jeg synes absolut ikke det lyder særlig rimeligt at man i en 9-5 aero skal geare ned i 4 for at foretage en overhaling på motorvej. Nu kender jeg ikke ret meget til 9-5 men det forekommer mig at en sådan overhaling uden problemer burde kunne foretages i 5. gear.

: 10. feb 2008, 23:48
af Gundestrup
9-5Aero skrev:
viking skrev:"Xenon er så meget bedr end alm. lys."

OK bare ikke for de modkørende bilister
Hvis det er original Xenon er der ingen problemer. Det er der ofte med uoriginale eftermonterede sæt.

M.v.h.
Hmmmmm, så må stort set alle xenon lygter på f.eks. ALLE MB'er, BMW'er m.m. jo være uoriginale eftermonterede sæt :roll: :roll: :roll:

: 11. feb 2008, 06:34
af fugmann
Jeg tror at du skal regne med at et stort service koster 5-6.000 kr. hvis det skal udføres aut.
Hvilken årgang er bilen?
Jeg kan bekræfte, at en klapvogn lettere kan transporteres i en sedan end i en estate. Sedanens bagagerum er højere, når man sammenligner med estatens - dog med dækpladen monteret. Når jeg går op i om dækplanden er monteret, så skyldes det, at jeg ikke bryder mig om at vise andre, hvad jeg tilfældigvis også måtte have lagt om bagi.
Forsikringen dækker ikke, hvis man f.eks. får stjålet en bærbar pc, hvis den ligger ved siden af en klapvogn i en "åben" estate.