Side 1 af 1
Sort bremsevæske ? - eller hvad
: 9. mar 2008, 17:15
af Claus90
Bremseadvarselslampen i min 900 årg 90 begyndte at lyse forleden - ikke konstant, men indimellem.
Jeg tjekkede standen i bremsevæskebeholderen og da den stod unde MIN besluttede jeg at toppe op med væske. Købte en DOT4 - tørrede beholderen af udvendigt og skruede låget af.
Fyldte i op til lige under MAX og ville så sætte låget på igen. Men, der løb så en helt sort væske fra indvendigt i låget ned i beholderen - hvad kan det være ?
Jeg kan ikke forestille mig at der er kommet noget ind i beholderens låg, så spørgsmålet er om det er bremsevæske der har afsondret sig i låget ?
Er der nogen, der har et bud ?
Claus
Sort bremsevæske ? - eller hvad
: 9. mar 2008, 17:29
af SGT
Det lyder som om din bil trænger til ny bremsevæske, I HELE SYSTEMET!!!
Sort bremsevæske ? - eller hvad
: 9. mar 2008, 17:45
af troels
Medmindre at der er en utæthed, så er et niveau under minimum også et tegn på at bremseklodserne er slidt ned og skal skiftes. Det er ikke så svært hvis ellers "lortet" ikke sidder fast som det gjorde på min egen, men det kan være rart først gang at have hjælp af en som ved hvad det drejer sig om.
mvh
Troels
: 9. mar 2008, 19:39
af Edwins
Bremsevæsken formørkes af alder og gummislam fra de afgnavede gummistempler.
Man bør rengøre så godt man kan, ved at rode op med en cykellakpensel i det kammer man nu kan komme til. Mens partiklerne svæver i væsken, suger man væsken ud af reservoiret, så det ikke hives med gennem systemet. Gentag evt. processen med ren bremsevæske.
Nu kan man så starte bremsevæskeskiftet, begyndende med den nippel som sidder længst fra reservoiret. Skal det være gjort ordentligt er der mindst tilgået en liter af stadset.
Et væskereservoir bør ikke efterfyldes mellem klodsskiftene. Hvis det er nødvendigt, sidder der en Ethiopier i systemet og drikker bremsevæske.
Hvis man med godt nedslidte bremser topper et reservoir op, får man bremsevæskecirkus ved klodsskift, hvis man ikke er opmærksom på problemet, nemlig at man jo møjer væske op i reservoiret når man skubber hydraulikstemplerne tilbage. Så løber reservoiret over, og bremsevæske er lisså godt som Bums til at fjerne maling.
Fotografisk materiale af ubodelig korrosionsskade på hydraulikcylindre, pga. manglende bremsevæskeskift, haves.

: 9. mar 2008, 20:09
af SÅB
Heey Claus90 man efterfylder ALDRIG bremsevæske medmindre den udskiftes eller der er en lækage. Det er det bedste tegn på slidte bremser.
: 9. mar 2008, 21:18
af Claus90
Tak for gode svar.
Jeg vil straks få systemet efterset og væsken udskiftet.
Claus
: 9. mar 2008, 21:30
af Edwins
Husk også med en gammel bil: Træd aldrig pedalen længere ned end dens normale bevægelsesområde, under luftningen. Der kan sidde et sår i hovedcylinderen, som bilen kan køre med de næste 10 år, dér hvor cylinderen ikke bliver bestrøget af stemplerne under normal drift.
Trædes pedalen så ned til hvor den normalt ikke færdes, kan man rive gummistemplerne, hvis der skulle sidde et sår i det normalt ubestrøgne område i cylinderen..
I reglen er jeg alene under luftning. Jeg tager udluftningsniplerne ud og og lægger lidt langhåret marinefedt om gevinderne. Så tages der ikke falsk luft når jeg med min hospitalsbabber suger væsken gennem anlægget. Bremsepedalen røres ikke.
