Selv i dag er der ikke fuld tiltro til separatsmøringens pålidelighed, og VRO-mekanismen på påhængsmotorer har doseringsproblemer, sådan at man indblander olie i benzinen for at være på den sikre side. Samme gælder for mange plasticscootere.
Der findes guddødemig stadigt totaktsfolk som giver 4% i benzinen, men det må være for at understøtte folks fordomme mod totaktere, at de så kører og lægger røg ud, og sovser udstødssystemet til. Mine egne totaktere opfører sig som den separatsmurte bil i filmklippet: Der er ingen røg, men en svag duft af blårøg, af fineste klasse. En sammenligning af 1.5% Castrol TTS i benzinen på en 47 år gammel SAAB eller en lige så gammel 50cc. Sachs motor, og så en moderne dieselmotor, er som at sammenligne Chanel No. 5 med lind, frisklagt hundebæ.
Da jeg i sin tid fik en soloprøvetur i Hr. Erik Cordius' Sonett II, 1966, S/N 16, med separatsmøring, fortalte han at jeg ville se olieadvarselslampen i tomgang, men at det var OK. Hvornår taler lampen så sandt, og hvornår gør den ikke?
Det er en sød detalje, men jeg er mere tryg med blandingssmøring.
Her holder et vred veteranknallerter i tomgang, klar til at køre Frykstarundan i Värmland. Et af Sveriges største veteranknallerttræf (Plasticscootere har
ingen adgang.

)Ingen røg, man kører jo med moderne olier, med lav indblandingsprocent. Dog ses en ignorant til venstre i billedet, med nok 4% i olien

:
