Jaja, Sven, vi har jo alle vore hobbyer.
Jeg synes f.eks. det er fedt at sejle stærkt, og flyve papflyver og se gamle W.C. Fields film. Andre synes det er underholdende at slå ihjel.
Det er vel også en slags sport, som nu elgjagten i Sverige. Det er et fair game, på naturens præmisser: Der bruges klappere, udsigtstårne, walkie-talkies, ATV'er og helikoptere. Man har så i sportens ædle navn undladt at bruge Agent Orange til at afløve skoven med, for at sikre sig at der er et element af fairness i jagten.
Lav Charles Darwin og hans "Survival of the fittest" teorier om til et suppositorium og anbring det rektalt, det er nemlig jægerne som regulerer bestanden. Bilerne gør det også, men (forhåbentligt) ikke forsætligt. Jeg har selv oplevet en jægerrregulering af bestanden af Norsk Elghund her i landet. Min hund. Han blev 2 år.
Nogle gange regulerer jægerne også bestanden af jægere. Det har jeg aldrig begrædt. Hvis man leger med syre kan man blive blind. Hvis man leger med krudt kan man miste en hånd. Hvis man leger med skydevåben risikerer man at få en kugle i skallen, men det er vel en kalkuleret risiko..
Katte, hvor søde de så kan være, er lidt lissom jægere: De slår ihjel for sjov. Når byttet så er dødt er det ej længere interessant og der ledes efter et nyt offer.
Her er et billede som jeg lavede til datteren, efter at have skræmt katten til at slippe musen. Jeg er ikke herre over naturen, men når jeg oplever dyrplageri bliver det fanme stoppet.

Der blev stukket et stykke pap under glasset, og musen fik lov at rende sin vej udenfor. At den så går i en fælde, hvor lyset slukkes
øjeblikkeligt kan jeg bedre leve med. Anskudt vildt er også dyrplageri af allerværste skuffe. Så hellere rende ind i en high-speed Bimmer. En hjort er et snotdumt dyr, men dens sensoriske evner er omend nok endnu mere veludviklede end menneskets. Så en kugle i maven er for den lige så smertefuldt som for et menneske. Det er strafbart og åhh, så forfærdeligt for et menneske at blive udsat for den behandlig, men det er "OK" og et uheld at udsætte en hjort for det samme. Mennesket bliver på stedet og beder om hjælp. Hjorten render ad helvede til, hvis den kan, og bliver måske ikke fundet.
Her en skuffet kat og en lille mus, stiv af rædsel:
Her er en sød lille pipfugl, jeg tror det er en Rødkælk, som jeg reddede ud af kæften på katten, så den ikke blev slået ihjel for sjov. Efterfølgende fløj den op på et køkkenskab, hvor den blev foreviget, før den fik sin frihed igen:
Jeg har noget familie, hvoriblandt der findes en voksen, normalt begavet mand, sidst i fyrrerne. Jæger om en hals. Når vi sidder til kaffeslabberas i haven om sommeren sidder denne mand med sit imaginære gevær og skyder småfugle som fiser gennem luften over os. Der er sgu da røget en printplade i bærret på ham..
Han holder nok op, når Vorherre har foræret ham en løbssprængning i Fars Dags gave..
Jeg har lidt ondt af denne fætter. Han brugte bare en skræmmepistol i vingården, til at skræmme fugle væk med høje brag, så de ikke åd hans druer, indtil at gøbben eksploderede. Havde han været jæger, havde det med at have ondt af ham kunnet ligge på et meget lille sted.
Når man graver en grav for andre, risikerer man selv at falde i den.
http://images.google.dk/imgres?imgurl=h ... %26hl%3Dda