Rust findes over hele verden, og jo højere temperatur, alt andet lige, jo hurtigere foregår tæringen.
Vist har vi klamt, vådt vejr i Danmark, men hvis tæring af den art vi ser ikke skyldes deres forp*lede vejsalt, så skulle en "C"-stolpe på en bil se ud som reaktionsarmsfæstet på 99'eren tidligere i tråden.
Før de obligatoriske bilsyn gjorde jeg mig en del i "lynsminkning". Et gammelt skod kunne komme til at ligne et slikket bolche og holdt sig sommer og efterår ud. Når vi så havde været igennem en saltvinter kogte og boblede bilen igen under hattelakken.
På landingsbaner bruges Urea, tørret ko-pis som issmeltningsmiddel, da det er en anelse mindre aggressivt på understel og flykrop.
Selv i en galvaniseret bil gærer det også lystigt når bilen kører i mild saltsyresuppe, det tager bare noget længere tid før frembruddet af tæringsskaden.
Vejmand Frandsen styrede vejsaltningen i Dragør i gamle dage. Denne kommune med ca. 12.000 indbyggere spredte 100 tons salt for nogle vintre siden, på en enkelt vinter.
Han havde en Astma 929 med soltag. Jeg havde en drømmeforestiling om at fylde bilkabinen op med salt gennem soltaget, med deres eget grej, og stikke en haveslange i saltet og skride fra kommunens plads.
Tag lidt salt, Frandsen, nar, du har givet så meget til vores biler som så voldsruster, asfalten som går i stykker og bliver hullet, vejtræerne som dør, grøftekanterne som visner og hundepoterne som svider.
