En trist historie "min"
: 30. mar 2009, 19:02
Hej alle saab glade venner her kommer en trist historie fra det virkelige liv.
Bor på Langeland hvor der aldrig sker noget (tror jeg kunn lade nøglerne sidde i uden dette vill give nogle den mærkelige idee, at dette måtte betyde bilen var til fri afbenyttelse).
Vi skulle til familiefødselsdag på Sjælland (læs: Djævleøen
), hvor vi lige skulle forbi IKEA Tåstrup bilen blev parkeret med trailer på pladsen og vi var vel i butikken 1 - 1 1/2 times tid inden vi skulle bruge bilen igen, men hvad var nu det den lignede da ikke den jeg efterlod lidt tidligere.
En eller anden ynkelig sjæl havde taget en sten på størrelse med en stor brosten og kastet den igennem bagruden ud over sten umiddelbare skade med stenen fandt jeg flere ridser og mindre buler børnestolene var dækket af glas og en pose tøj var lige ledes fyldt med skår og glas"støv".
Nu er jeg den rolige type hvorfor aftenen ikke gik op i edder og forbandelser, men man tænker dog på hvad det er der giver lysten til denne meningsløse hærværk og tanken der sluttelig indtræffer er dybest set ynk
over for disse mennesker som lader sig definere af denne type handlinger. Gad vide hvad deres bedste dag indeholdte (hvad laver de når jeg hygger med familien) ??.
Når så selrisikoen er betalt og ærgelserne er trådt i baggrunden så hygger jeg stadigvæk med familie og venner, og de har stadigvæk intet værdifuldt bagage, bare min mening
.
tidl. djævleøen (kommer selv derfra inden nogen føler sig truffet).
vh Morten
Bor på Langeland hvor der aldrig sker noget (tror jeg kunn lade nøglerne sidde i uden dette vill give nogle den mærkelige idee, at dette måtte betyde bilen var til fri afbenyttelse).
Vi skulle til familiefødselsdag på Sjælland (læs: Djævleøen
En eller anden ynkelig sjæl havde taget en sten på størrelse med en stor brosten og kastet den igennem bagruden ud over sten umiddelbare skade med stenen fandt jeg flere ridser og mindre buler børnestolene var dækket af glas og en pose tøj var lige ledes fyldt med skår og glas"støv".
Nu er jeg den rolige type hvorfor aftenen ikke gik op i edder og forbandelser, men man tænker dog på hvad det er der giver lysten til denne meningsløse hærværk og tanken der sluttelig indtræffer er dybest set ynk
Når så selrisikoen er betalt og ærgelserne er trådt i baggrunden så hygger jeg stadigvæk med familie og venner, og de har stadigvæk intet værdifuldt bagage, bare min mening
tidl. djævleøen (kommer selv derfra inden nogen føler sig truffet).
vh Morten