Så vil jeg da gerne synge lidt om det:
Nu om dage bruges det som kaldes pansrede ventiler og sæder. Ventiltallerken og -sæde er belagt med Stellit, som er en Cobalt-Chrom legering som er satans hård.
Med denne hårdhed opnåes en meget slidstærk overflade som kører i mange år i det smøreløse miljø som er i motorens allerøverste del i forbrændingskammeret.
I gamle dage, før de pansrede ventiler, tilsattes Tetraethylbly i brændstoffet for at smøre ventiler og sæder. Noget forfærdeligt giftigt stads som forurener og gør os syge. Det er bla. derfor at man ikke måtte/må vaske sine beskidte hænder i benzin.
Udstødsprodukterne fra denne Tetraethylblybenzin var lige så giftige som produkterne fra Djævlens brændstof, altså ækelolie er i dag.
Det blev afskaffet og bilfabrikanterne var tvunget til at skabe motorer som kunne holde til at køre uden ventilsmøring. Altså med pansrede ventiler.
Der var en mellemperiode, hvor man hærdede ventilerne, men det var ikke ægte pansrede ventiler. Så kom forbeholdet: Hæld blyholdigt på hveranden gang.
For mig et det sort eller hvidt: Enten kan bilen køre blyfrit, eller også kan den ikke.
Hvis man kører blyfrit på en gammel bil, vil man opleve et stærkt accelereret ventil- og sædeslid, hvor ventilen graver sig op i sædet, og ændrer ventilspillerum meget hurtigt og ender med at blive utæt og brænde ventilen(erne) af.
Derfor kører min '83T med blyerstatning, for jeg tager ikke chancen, jeg skal ikke have klinket noget. Det er jeg som står med skægget i postkassen, jeg bliver ikke godtgjort nogen steder fra.
Derfor er debatten sort og hvid for mig.
