Side 1 af 1
Har du en SAAB eller Saab ?
: 31. jul 2009, 16:28
af Vels
Her er lige et lille indlæg til ørertævernes holdeplads..
Spørgsmålet er simpelt, har du en SAAB eller en Saab? Mange OG900 ejere bryster ofte med stolthed frem at de har en SAAB, andre er ligeglade og nogle er blot bevidste om at de har en Saab..
Men hvordan er det nu lige det er, og hvorfor nu alt dette på grundlag af 3 bogstaver med stort eller lille - nogle kalder det puritanere og forbinder det med netop ovenstående.
Jeg syntes det var lidt sjovt og prøvede derfor at kortlægge hvad der var hvad.
Et sted omkring 1944 efter krigens slutning besluttede man at ville lave biler og SAAB automobil divisionen blev født.
SAAB skiftede officielt navn til Saab AB i maj 1965, for at reflektere en bredere vifte af aktiviteter. I 1968 slog man sig sammen med Scania-Vabis og det nye navn i 1969 var Saab-Scania AB.
i 1990 køber GM 51% af aktierne i Saab automobil divisionen, og fremadrettet herfra hedder det igen Saab AB.
Nogle kilder påstår at SAAB blev til Saab allerede omkring 1950'erne i reflektion af automobil divisionen.. én ting er dog sikkert, at der står SAAB bagpå vore biler inkl. f.eks. min OG9-3 fra 1999 er rent logo mæssigt og har ingen relation til det andet.
Så til stor skuffelse for Saab 99 ejere og fremad samt måske enda Saab 96 ejere med V4 fra omkring 1969 og frem, så påstår jeg hermed at i ikke har en SAAB, men derimod en Saab.
Jeg fandt lidt materiale til at underbygge lidt af historien..( beklager billedstørelsen, men det skulle også være læseligt ) :
Hvad siger i andre til hele den omgang fluekn***** ?? Glæder mig til at høre mere fra i andre

Har du en SAAB eller Saab ?
: 31. jul 2009, 16:40
af Vels
I øvrigt her er logo'erne, selvom de ikke er afspejlet på modelbetegnelserne på papir :
1949 -1962
1963 - 1969
1969 - 1974
1974 - 1983
1984 - 1995 ( reelt brugt frem til 2000 )
2000 - 2002
2002 - 2008
Fremadrettet siger kilderne at dette vil blive brugt "igen"

: 31. jul 2009, 17:36
af Edwins
Tjaee, jeg har altid skrevet det med stort, det er jo en sammensætning af ord, hvis begyndelsesbogstaver nu åbenbart er blevet et ord i sig selv.
Andet man skriver med stort:
Kædefabrikatet JWIS
Dansk Stål Industri DSI
Værftet B&W
Bilen BMW (Bmw, nej vel?)
Luftfartsselskabet SAS (Sas?)
Men man må lade at FIAT, som også er en sammensætning af ord, er blevet til Fiat.
Så for mig er det SAAB og det rigtige logo er det andet og tredieøverste i Vels' logokavalkade..
Men øhh, hvoffe skriver man SAAB med stort på bilerne, men Saab i litteraturen?
Spurgte Edwins, som har haft SAAB siden sit 18. leveår.
Jeg vidste ikke at GM havde infiltreret SAAB siden 90.

Det må have gjort ondt at sådan en stor koncern har spildt penge på den produktionsdyre Og900, med dobbelte triangler, Watts bagtøj, pengeskabsdøre, forhjulshåndbremse, dipstick i gearkassen og bremserør inde i bilen..

: 31. jul 2009, 18:16
af SGT
SAAB!
: 31. jul 2009, 18:27
af Ydegaard
Jeg skriver Saab. Af den ene grund at jeg er for doven til at holde shift inde i så lang tid, og inderst inde er jeg også en smule ligeglad. BMW skriver jeg dog altid med stort, eller hvis dovenskaben tager over skriver jeg bmw. Aldrig Bmw. Og det hænger sammen med at BMW stadig er en forkortelse, hvor de andre mærker (Fiat, Saab osv) er blevet til ord med tiden i stedet for forkortelser.
Skriver Seat ikke også deres med stort?
: 1. aug 2009, 19:34
af Jsa
Jeg tror det har meget med fremtoningen at gøre. Og hvem, og i hvilken sammenhæng, det bliver brugt.
Det er nok rigtigt nok, det der med at en forkortelse, tilsidst bliver genkendt som et ord i stedet for det, det egentligt er.
Men her kikker vi dog kun på to løsningsmodeller, SAAB - Saab. Der er andre der har haft langt flere bolde i luften.
Disneyland after Dark - D.A.D - D-A-D - D:A: D Ja det kan være svært at bestemme sig

Det første var retten der bestemte,
men resten, har de selv lagt og rodet med.
Og for resten, så kører jeg SAAB...... eller Saab, ja jeg ved det sku ikke.
: 1. aug 2009, 19:59
af khrisdk
Hej
Ja det er en af de svære.
Spørgsmålet opstod vel egentligt i forbindelse med The Saab Register, Stavet The SAAB Register i grafikken i toppen.
Vi har jo valgt at opdele modellerne i to mærker SAAB og Saab, efter hvad der nu er den mest gængse opfattelse, og for at gøre det nemmere at overskue modeludvalget
Det har så vist sig at være noget glidende hvad der egentligt er rigtigt.
Men skidt.
Nu ved os stakkels GM chauffører at selv en gammel SAAB også er en Saab, eller var det omvendt :bigsmile :mrcool :Idonno
Mvh
: 1. aug 2009, 20:49
af fugmann
SAAB!
: 1. aug 2009, 22:11
af Jensen
Nu kan BMW jo ikke udtales. Det kan til gengæld både SAAB og FIAT mfl., så derfor har det gennem tiden tranformeret sig fra at være en forkortelse til at være et ord. Men jeg skriver også konsekvent SAAB med store bogstaver, fordi for mig er SAAB stadig den svenske flyfabrik der udvidede produktionen til biler.
MVH Mads
: 1. aug 2009, 22:48
af Jsa
Det er nok rigtigt nok. Grundtanken, som du nævner, Svenska Areoplanfabrikken AB, eller i den stil , der begyndte at lave biler.
I dalig tale udtaler de fleste nu næsten BMW når det skal gå stærkt, som et ord >BM< sammen som een stavelse, og V som næste stavelse.
Vi udtaler på flat dansk jo heller ikke FI-AT, men noget i retningen af Fijat, eller Fjat.
Derimod Saab, med en dejligt laaang og bløød vokal i midten, ligesom een, Det både lyder som det er stavet, og skal siges.
Bortset lige fra nogle gamle klasse-kammerater, der holdte hårdt på at dobbelt a var å. Det var der meget rart at hive forklaringen op af skufften,
at det jo var en forkortelse. Det kunne jo så godt betyde at det er nemmere for alle de enfoldige danskere vi går rundt iblandt, at sige at vi kører SAAB,
i stedet for Saab-såb, som de en gang i mellem twister det til. Dumme dem

: 2. aug 2009, 11:50
af marcel
En af mine venner skriver i et blad med rigtig meget teknisk indhold, og dermed en masse forkortelser.
Han bruger det princip, at skrive med stort, når bogstaverne udtales enkeltvis.
Altså: PC, TV, JVC, CD, DVD, men naturlivis Sony, Philips osv.
Det er en god enkel regel, selv om den måske ikke er approberet af DS (Dansk Sprognævn.)
Efter den regel bør det så hedde BMW, DKW, MG, VW, men altså Fiat, Seat, Ford, Audi og dermed også Saab.
Selv skriver jeg det nu SAAB alligevel...
Mvh
Marcel
: 2. aug 2009, 12:18
af hf-eco-power
...det samme her!
Det er vel en udløber af, at os SAAB-ejere
ved, hvad det handler om, i stedet for majoriteten/almenheden blandt bilfolk, sværgende til ligegyldige stangvarekøretøjer, nemlig at ordet gemmer på en forkortelse af et stykke storartet svensk industriprodukt, istedet for at betragte ordet som...ja, et ord, et navn el.lign. Og oveni hatten at sammensætte de 2 a´er til et "å".
Iflg. en artikel for mange år siden i et unavngivet motortidsskrift, forlød det, at denne form for udtale - [
SÅB] - enten skyldtes
misundelse eller
uvidenhed! Den har jeg tænkt over mange gange siden...
Desforuden er det vel også i lige så høj grad et spørgsmål om, hvad der er alment accepteret udover, hvad der er grammatisk korrekt. Jeg har selv ingen problemer i, at "SAAB" skrives som "Saab", da det netop lader sig udtale. Derimod koger jeg indvendigt, når folk helt og aldeles bevidst siger "SÅB"
Sådan er der så meget...
/Henrik
: 2. aug 2009, 16:01
af Jsa
difrencen ligger vel også i den danske bløde og flade udtalelse, Saab, mod den svenske udtalelse SA-AB hvor man ligesom ligger to små tryk i ordet, og dermed udtaler forkortelsen.
: 3. aug 2009, 09:27
af Speedy
En ting er fakta men denne debat bliver lynhurtigt en holdningspræget debat. Personligt finder jeg anledning til smil og lidt glæde over at vi entusiaster (som udenforstående vil kalde os, andre måske med betegnelsen bilglade idioter

) gider bruge tid, krudt og krafter på den slags. Jeg synes faktisk at det er fedt at I gider debatere det og finde ud af hvad I selv synes om det for som jeg ser debatten er det netop hvad den handler om.
Jeg er selv fuldkommen ligeglad om folk siger/skriver saab, SAAB, Saab, Såb, Svenska Aeroplan aktiebolaget eller bare saaaaab... uden at det må/skal opfattes som en nedladende holdning til debatten, så er mit liv for kort til den slags hysteri.
På samme vis har jeg det præcis med folk/bilfolk/saabfolk, som med meget indgroet holdning mener at de har ret i hvad en "rigtig" saab er. De rigtig gamle, de gamle, de klassiske, dem fra før 1993, dem efter 1993, dem med dobbelte triangler, dem uden osv..... for meget kendetegner en saab sig ved de gennemtænkte løsninger og det indhold, man bruger sine evner på at få det bedste ud af.
OM det er en saab eller en SAAB rager mig en skid, bilen kan være akurat så original og fed og ligeså kan personen bag rattet. Det er nemlig essensen af det at være entusiast i et bilmærke og ikke i en bilmodel !
Mvh. Anders
: 3. aug 2009, 09:51
af planken
Sjov sag dette - men jeg må nu give speedy ret
sådan kunne det også se ud
Og nej - det er ikke min bil

: 3. aug 2009, 13:46
af khs
Inden for den snævre kreds af SAAB venner her til lands, er der jo også to udtaler. I øst er det en SAAB med A-lyd som i "ar" og i vest er det med A-lyd som i "abe".....
: 3. aug 2009, 14:13
af svenT16
Tomatoes tomaatoes,,,, es lo mismo. bare man har en så er man en heldig fyr.

: 3. aug 2009, 14:15
af khs
Du har ret Sven

: 3. aug 2009, 17:44
af Edwins
Man bør dog udtale navnet som svenskerne selv gør det, nemlig Sarb.
Jeg er selv blevet skoset for at udtale bilmærket Austin som det udtales af englænderne, nemlig Orstin, ikke Avstin.

: 3. aug 2009, 18:23
af planken
Edwins skrev:Man bør dog udtale navnet som svenskerne selv gør det, nemlig Sarb.
Er der så med den skånske dialekt eller er det fra en 08'er
(sthlm)
: 3. aug 2009, 18:39
af Edwins
Skåninger er jo halvdanskere, så de gælder ikke med..
Den rigtige udtale kommer vel fra Västra Götaland.
: 3. aug 2009, 18:49
af MacBaby
Ja, hvordan ville i forresten udtale Saab? Forhandleren hvor jeg købte min bil, udtalte det Sa-ab, og det har jeg hørt mange andre også gør. Jeg udtaler det også Sarb, hvilket i mine øjne er den eneste rigtig måde. Min forsikringsdame kaldte det Såb, og det var ikke for sjov

: 3. aug 2009, 19:02
af khs
Saarb med langt a
: 3. aug 2009, 19:11
af slyngborg
Saab med langt a de fleste gange.
Men jeg siger nu også Saab på samme måde som Zapp isen!
: 3. aug 2009, 19:21
af Edwins
Hvis man ikke trækker ordet lidt i langdrag er det jo en SABB, hvilket er en norsk bådmotor.

: 4. aug 2009, 22:09
af SteenHansen
Mon ikke Jan Åke Jonsson kan udtale det korrekt i interviewet på følgnde link:
http://newsroom.saab-web.com/news/news/ ... 01532.html
Steen