Side 1 af 1

En god værkstedsoplevelse

: 30. nov 2009, 20:12
af Damgaard
Hvis der er noget, vi bilejere er gode til, så er det at pege fingre ad de autoriserede værksteder. Og sikkert med rette. Gang på gang kan vi læse om uhyrlige oplevelser med enten dårligt udført arbejde, for lidt eller for meget udført arbejde og altid krydret med en uhyrlig pris.

Derfor synes jeg, det er vigtigt at nævne en lille succeshistorie i ny og næ – for den gode værkstedsoplevelse er derude, om end der kan være langt mellem snapsene.

Jeg oplevede fin, fin service hos min lokale autoriserede SAAB forhandler i Århus i dag. Jeg indkøbte for ca. 14 dage siden fire stk. nye hjulkapsler til at pryde 9-5’erens 15” vinterstålfælge, men har haft et frygteligt bøvl med at få dem til at sidde fast. Det lykkedes mig endda at slå et stykke af en af kapslerne i processen.

Derfor rullede jeg i dag forbi SAAB Århus for at få dem til at se på sagen. Det kunne jo tyde på, at kombinationen af stålfælg og kapsel ikke var helt, som den skulle være.

Jeg talte med en ung mand fra værkstedet, som også prøvede at klappe en kapsel på bilen ude i gården, men uden held. Han spurgte, om jeg havde tid til at kigge ind på værkstedet, for så ville han lige afmontere hjulene og prøve igen uden hjulboltene monteret. SAAB’s kapsler er åbenbart beregnet til at sidde på stålfælgen permanent og monteres derfor lettest, inden hjulet monteres på bilen. Se det var jeg ikke klar over.

Det lykkedes ham dog ikke at få kapslen på, så han fik fat i en kollega, som kunne oplyse, at ikke alle kapsler passer på alle stålfælge, og at den model, vi bøvlede med, passede på en 9-3, ikke en 9-5. Der blev fluks fremskaffet fire nye kapsler i et lidt andet design, som selvfølgelig passede på med det samme. Kapslerne blev monteret, hjulene blev monteret, momentspændt og rengjorte, dæktrykket blev tjekket, hvorefter den unge mand nærmest undskyldende siger ”Nu håber jeg ikke, det tog for lang tid. Den er klar til dig nu. Ha’ en fortsat go’ dag.” Ingen regning for den ødelagte kapsel, den blev bare taget retur. Ingen regning for de 20-25 min., værkstedet havde brugt på mig. Bare et smil og god service.

Jeg kunne forlade værkstedet glad og tilfreds og en god værkstedsoplevelse rigere.

Fortsat god aften!
Jan

En god værkstedsoplevelse

: 30. nov 2009, 20:28
af fugmann
Sådan Jan - du har fuldkommen ret - man skal huske at omtale positive oplevelser. Tænk jer hvordan det villle være at læse Ekstrabladet, hvis den var proppet positive artikler ;-)

En god værkstedsoplevelse

: 30. nov 2009, 20:57
af Ydegaard
Godt at høre en positiv omtale. Dog vil jeg kun meget nødigt aflevere min bil andre steder end hos GEPA lidt nord for Århus.

En god værkstedsoplevelse

: 1. dec 2009, 01:00
af Jensen
Nå for den da, det var da positivt. Og jeg troede bare at det var mig der var mærkelig at lade kapslerne sidde på fælgene efter afmontering ;)

Uhøflig betjening og decideret klamphuggeri har mærkeværkstederne skam ikke patent på, det forefindes skam også i stor stil hos de "fri" værksteder, og dette bør man aldrig finde sig i.
Til gengæld har mærkeværkstederne den fordel at de bør indenfor rimelig tid kunne skaffe alle dele til alle biler indenfor mærket der ikke er over 10 år gamle. Derudover bør de have den fornødne specialviden som gør at ens bil er i trygge hænder når man efterlader den på værkstedet, og så er der alt det med kulance mm.
Jeg mener ikke at man direkte kan sammenligne et mærkeværksteds priser direkte med et uautoriseret værksteds.
Jeg husker et indslag i et forbrugerprogram på tv for et par år siden, hvor man indhentede pris på et syn og klargøring til en bilferie gennem Europa for en ældre Passat. Den havde en række fejl der på mærkeværkstedet blev takseret ca 18.000 kr. En uautoriseret kunne gøre det for 7000 altså lidt over 1/3 af prisen. Fejlene var en defekt katalysator, bremser skulle overhales, samt en forlygte var fejljusteret og kunne ikke justeres. Det autoriserede ville skifte hele udstødningssystemet samt bremser og forlygten (måske begge?) Et originalt udstødningssystem inklusiv kat er ikke billigt og stod for en god portion af prisen. Baggårdsværkstedet skiftede kun katten. Forlygten blev justeret ved at mekanikeren stod og fumlede med en skruetrækker ned gennem et hul. For den uvidende bilejer er det samme service for 1/3 af prisen, men hvor fedt er det at holde midt i Tyskland med et udstødningssystem der har givet op, for at spare et par tusind kr. Det kan snart blive dyrt.
Jeg siger ikke at mærkevareværkstedernes højere priser altid kan forsvares, men de har en større forpligtigelse overfor kunderne. Blandt andet kravet om et næsten komplet reservedelslager til nyere modeller. Det koste penge at have liggende, og det vil selvfølgelig afspejle sig i priserne.

Med de lettere bedagede biler jeg tøffer rundt i søger jeg da også kun af nød til et originalt værksted, men for de der ikke selv kan skrue og alligevel er meget afhængige af deres bil er det en nødvendighed.

MVH Mads

En god værkstedsoplevelse

: 1. dec 2009, 09:56
af SGT
Mads, det klip du omtaler kan jeg også huske. Udstødnings-røret var brækket ved katten og det uautoriseret værksted havde svejset det, mens det sad på bilen! Hvor let er det lige at komme til at svejse oppefra vognbunden? Det var så vidt jeg husker løst med at tvære firegum ud over samlingen....

En god værkstedsoplevelse

: 1. dec 2009, 11:08
af Jensen
Tjae, det kan godt lade sig gøre med et spejl, men det er vist at betegne som en nødreparation.

En god værkstedsoplevelse

: 1. dec 2009, 12:07
af Peter
... Og de er skam gode til totaktere i ..Slettet grundet GDPR.... (Tak til Jakob Jensen...) :D

En god værkstedsoplevelse

: 13. dec 2009, 17:26
af 2FAST4U
Nu der diskuteres værkstedsoplevelser. Hvilke oplevelser har FORUM'et med HC i Randers ?

En god værkstedsoplevelse

: 13. dec 2009, 20:54
af andersø
Roses skal de der fortjener det. Uggerhøj Aalborg fortjener også ros har 2 gange inden for kort tid fjernet en sten fra mit hjerte, først med en "død" bil, op på bordet med den med det samme og en sms inden fyraften, værsågod din bil er klar til afhentning. 2 gang larm fra udstødning(var begyndt at tænke rustfrit og aftale med værkmesteren for tid næste dag. I kommer Mekkeren"tag en kop kaffe vi fixer det med det samme, kun en spændebøjle, der var tæret over. en halv avis senere var jeg på hjul igen. Og så laver de god kaffe og har et godt humør.
Jeg har ingen dårlige oplevelser med arbejdet hos HC i randers.
Ejheller Thyregod i Brædstrup fin service begge steder :)

En god værkstedsoplevelse

: 13. dec 2009, 22:16
af Ydegaard
Min far har brugt HC et par gange og har ikke haft en finger at sætte på dem. Du kan trygt overlade din bil hos dem.

En god værkstedsoplevelse

: 14. dec 2009, 10:39
af JJ9000CSE
Kan kun slutte mig til koret der hylder GEPA... Det er den ubetinget bedste mekaniker oplevelse jeg nogen sinde har haft. Har fået min 9K serviceret der siden jeg købte den i 2005, og jeg har ALDRIG fortrudt. Eneste dårlige oplevelse i den periode var da min far satte min bil på et Opel (!!!) værksted i Hjørring.. mage til sure klamphuggere skal man lede længe efter. Sagde til dem de skulle putte de afmonterede stumper tilbage i bilen og ellers holde fingrene fra den til Falck kunne hente den og køre den ned til GEPA... BASTA... Gert er en eminent og meget rimelig mekaniker, som elsker SAAB og som aldrig er bleg for at sige sin mening. Han har netop dødsdømt min 9K'er, og gu gør det ondt, men jeg ved også at hans råd er givet i klart den bedste mening. Det vill være penge ud af vinduet at forsøge at gøre den i prima stand, så jeg er glad for at han siger det rent ud af posen.

At han så også har en god værkstedshumor gør jo ikke sagen ringere :o)

- JJ

En god værkstedsoplevelse

: 14. dec 2009, 12:45
af svenT16
ikke for at kopiere de andres meninger, men jeg kan endnu ikke huske at Gepa har lavet noget på min vogn hvor jeg tænker aahhh, var det nu osse nødvendigt.
Man får hans ubetingede mening om man så kan lide det eller ej. Det har da osse kostet ham et par kunder har han engang nævnt, men de må gerne køre over hos andre dyrere, og Meget mindre kompetente værksteder hvis de vil det. Gepa er ubestridt en af dk`s bedste SAAB mekkere, og han skruer Kun i SAAB, med mindre knejtens crosser er gået i stykker. :wink:
tror osse at jeg har været hos ham flere gange for at sige god jul inden osv.
Min svigerfatter plejer at prale af at han får en lille bager kage, eller en dusk blomster til jul af hans mekker,,,, hvor mon de penge kommer fra :roll: :roll:

: 15. dec 2009, 01:32
af ih514
Det eneste jeg har at udsætte på HC i Randers var dengang Henrik forsøgte at sælge mig en OG900 årgang 1984 med 154k på tælleren, det skal siges det var en fin lyseblå bil, den var rustbehandlet efter alle foreskrifter, han skulle bare have skiftet pedalgummiet så havde jeg sku troet på kilometerne. Man kan ikke snyde en gammel saab indianer med et pedalgummi der siger 100k extra.

: 7. jan 2010, 20:13
af 2FAST4U
Så har slæden været hos HC. Kun positiv oplevelse, de fandt hurtigt årsagerne til de forskellige irritationsting der var (DI kasette, kødben, tændingslås) + lidt andre graverende sager som absolut bare skulle laves nu !

Det var også dejligt at se at den tidligere værkfører fra Chr. Østergaard i Århus - som virkelig ved noget om SAAB - nu er ved HC.

: 10. jan 2010, 08:49
af LarsHoelgaard
Kan også slutte mig til Gepa-tilfreds-klubben. Kom der med min ng900 og han var sgu altid til at snakke med. Kunne stort set tage den fra dag til dag, ringede hvis der var noget vi skulle drøfte i forbindelse med motor hovedrenovering.
Helt sikkert et sted jeg vil komme med min nye 9-5.
Håber Gert overlever krisen...ville være synd, hvis sådan et godt sted skulle lukke

: 10. jan 2010, 21:46
af Stoffer
Ja der er heller ikke andre end Gepa, der skal røre ved min bil..

: 10. jan 2010, 22:16
af Edwins
Jeg har det jo sådan at ingen andre end jeg selv skal røre ved mine biler med værktøj. :D

- Værkstedet har ingen åbne/lukketider. Der må ryges ad libitum. Der er kaffe, sodavand og bajere, nogengange hjemmebag. Der holdes 20-21 grader i biksen. Der bruges uhøvisk sprog med hyppige referencer til genitalier og rectum, specielt hvis det driller. Der er kun reservedelsregninger, men ikke mange.

Det meste værktøj haves. Al relevant teknisk litteratur er til stede og man læser på lektien før færd i uudforsket land. :wink: Reklamationer er så sjældne at man har opgivet at føre statistik på samme. :sunglasses

Mirakler udføres på 5 minutter, det umulige kan tage lidt længere tid. :oops:

: 10. jan 2010, 22:19
af 2FAST4U
Det er humor :D

: 10. jan 2010, 22:19
af Stoffer
Edwins skrev:Jeg har det jo sådan at ingen andre end jeg selv skal røre ved mine biler med værktøj. :D

- Værkstedet har ingen åbne/lukketider. Der må ryges ad libitum. Der er kaffe, sodavand og bajere, nogengange hjemmebag. Der holdes 20-21 grader i biksen. Der bruges uhøvisk sprog med hyppige referencer til genitalier og rectum, specielt hvis det driller. Der er kun reservedelsregninger, men ikke mange.

Det meste værktøj haves. Al relevant teknisk litteratur er til stede og man læser på lektien før færd i uudforsket land. :wink: Reklamationer er så sjældne at man har opgivet at føre statistik på samme. :sunglasses

Mirakler udføres på 5 minutter, det umulige kan tage lidt længere tid. :oops:
:mrcool :tihi :tihi

: 11. jan 2010, 15:41
af andersø
Jeg har det til gengæld sådan, at fremmede gerne må røre ved min bil, men ingen fremmede får lov til at røre mit værktøj! ;-)

: 11. jan 2010, 17:17
af svenT16
andersø skrev:Jeg har det til gengæld sådan, at fremmede gerne må røre ved min bil, men ingen fremmede får lov til at røre mit værktøj! ;-)
Sådan forholder det sig osse her!!,
dvs. sålænge værktøjet er iorden. Skulle det ske at der skulle opstå problemer med værktøjet, må lægen da gerne kigge lidt på det 8) hehe