viking skrev:...konstruktiv kritk at Saab benzin motorer mv.
Det er altså svært at komme med konstruktiv kritik af nogen maskiner der er så solide, stærke og omdrejningsvillige som Saab's Otto-moterer med føntørrer.
Men selve brændstoffet kan man sagtens kritisere. Det meste hænger sammen med at
benzin er et langt mere flygtigt stof end dieselolie, og det giver en række uønskede effekter:
1)
Benzin skal altid opbevares i hermetisk lukkede beholdere, gør man ikke det, kan det af sig selv blande luften i et rum op til eksplosiv gasart. Den lette fordampning er samtidig årsagen til, at man ikke ser det fedtede svineri ved benzinstanderne som desværre præger mange selvbetjenings diesel-standere.
2)
Hvis man har en lille utæthed i brændstofsystemet kan den forblive uopdaget længe, fordi benzinen fordamper, til skade både for det nære og globale miljø
3)
Benzin er (så vidt jeg har forstået) resultatet af en langt grundigere raffinering af råolien end diesel-olien. Det gør den dels dyrere, men det medfører også en lang række spildprodukter, som det ville være svært at afsætte, hvis man altså ikke havde olieforbrændende enheder som kan udnytte disse spild-produkter.
Som nævnt under 1) er dieselolie sikkerhedsmæssigt langt at foretrække for benzin. Jeg ved godt, at en benzindreven bil ikke eksploderer som på amerikanske film, hvor de brager i luften, når blot de passere et vejbump i for høj hastighed

. Men benzin og høj varme er dog en langt farligere cocktail end diesel og tilsvarende varme.
Forskellen mellem sikkerheden ved de 2 brændstoftyper blev tydeligst demonstreret under WW2 i Tunesien. Pattons Sherman-tank var udstyret med benzinmoterer, mens de tyske havde diesel-do. De stakkels amerikanske tankbesætninger brændte ofte til døde, hvis køretøjet blev truffet med en brisantgranat. De tyske tankbesætninger kunne derimod ofte kravle ud af deres ødelagte dieseldrevne tanks. Måske nok sårede men dog i live!
Desuden skulle de tyske tanks træffes med anti-panser granater for at få ram på motoren.
Amerikanerne lærte lektion, og langt hovedparten af de amerikanske tanks blev derfor siden hen udstyret med dieselmotorer. I dag benytter de en form for jetmotor (gasturbiner) på de Abrams-tank som nu er i tjeneste. De lider af en skrækkelig tørst, men brændstoffet ( JP-8 ) er baseret på petroleum og selv om det ikke (så vidt jeg har forstået) er lige så spontant eksplosivt som benzin, er det dog mere flygtigt end diesel, og motorerne stiller højere krav til rette brændstof end en modsvarende dieselmaskine ville.