Side 1 af 1

Hvor mange km på en SAAB-motor?

: 22. mar 2010, 22:49
af LGO
Hejsa.

9000eren har nu efterhånden rundet 410.000, og bortset fra et toppakningsskift i Dresden sidste år (selvfølgelig på ferien, langt fra egen workshop, øv) har maskinen aldrig været åbnet. Den spinder egentlig som en halvkælen missemjauwkat, uden unormale lyde af nogen art, får ny olie ca. hver 10k km, både motor og gear.
Spørgsmålet er bare, hvor længe mon den går endnu? :?

Ved godt at det afhænger meget af behandlingen af motoren, blyfod, olieskift og kvalitet osv., men er der nogen der har eksempler på hvor langt disse motorer har kørt før de afgik helt ved døden? Egne oplevelser, rekorder eller lign.
Evt. også erfaringer med nogle der ikke har holdt så længe som de burde.

Jeg synes dog at jeg kan mærke en lille effektnedgang de sidste 100k km. Jeg ved ikke om det bare er tilvænning eller indbildning, men mon ikke der er blevet lidt mere plads mellem stempler og cylindre? :roll:

Har også overvejet kædeskift, og anden forebyggende vedligehold, men jeg synes bare ikke den snakker i kædetrækket. Iøvrigt er jeg sikker på, at hvis man begynder at lukke den op så skal man lige skifte dét, og dét og dét og så også lige dét, og så ender det med at man lige så godt kunne have købt en ombytningsmotor med lavere km.

Så indtil videre kører jeg havari-baseret vedligehold. :sunglasses

Mvh Lars

: 23. mar 2010, 00:09
af Den_Gamle
Tjahh, der er en amerikaner, der har kørt 1 million miles med en B204 i en OG900. Der er vist nogle af de tidlige 9000 årgange, der her "bløde" kædehjul til balance akslerne, men det må nogle af 9000 experterne kunne udtale sig mere præcist om.

Selv er jeg af den overbevisning at kører den "som smurt" og uden mislyde skal man ikke begynde at pille. Jeg tror at halvhjertet pilleri kan introducere nye fejl. Delene i motoren er jo også slidt til sammen. Hvis man endelig vil gøre noget, så tror jeg at det er bedst at give den "den store tur". Men så kan du jo lige så godt vente til den brækker sig.

Evt. kan du prøve at give den en gang RVS. Det kan eftersigende "glasere" de invendige sliddele med en metal-keramisk overflade. Ja det lyder lidt voodoo-agtigt, men jeg har ikke hørt nogen tale grimt om det. Jeg har faktisk også selv prøvet det. Jeg synes dog at det var svært at vurdere forbedringen, men jeg er tilbøjelig til at sige at min OG900 kørte bedre derefter. Så nu er den klar til at køre 1 million miles også :lol:

: 23. mar 2010, 01:22
af Edwins
Lars skrev:

Så indtil videre kører jeg havari-baseret vedligehold.
Sådan har jeg opereret 96TT, V4, 99 og Og900 i 30+ år, nærmest ustraffet.Billede

If it works, don't try to fix it. (Murphy) :wink:

: 23. mar 2010, 08:25
af LGO
Ja, det er præcis det jeg mener, don´t fix anything that runs...

Det eneste minus er de årlige ferieture sydpå med det rullende imperium bagpå krogen.
Sidste år røg toppakningen som jeg nævnte før, i Dresden, heldigvis lige da vi trillede ind på campingpladsen. Fik dog en lækker ny 9-3 lånebil et par dage. Dog kostede det lige 7.500 kg, i modsætning til måske en tusse hvis det var sket i DK, og man selv kunne bikse.
Forrige år stod benz-pumpen af i Würtzburg, det blev lige 5kg, og da mine forældre havde bilen stod DI-kassetten af i München, det blev også 5 kg.

Herhjemme er det ligemeget, der slæbes den jo bare hjem i indkørslen af autohjælp, så kan man flå orglet ud og reppe.

Lars

: 23. mar 2010, 10:03
af Nicolai
Lytter lige med her, da jeg har samme bil som dig. Jeg har lige fået skiftet toppakning (240.000 km), så mon ikke den motor kan mange år endnu? Hvis man lader være med at tune forlænger man vel også levetiden betragteligt. Som Edwins siger: Motorens holdbarhed er ligefrem proportional med motorens litereffekt. Jeg er mere bekymret for min automatgearkasse - holder den mon også 4-500.000 km?

Mvh Nicolai

: 23. mar 2010, 10:46
af viking
Auto kassen har problemer med at holde så langt...

De bliver lids slappe efter 300-350 kkm. Bremsebånd bliver slidt og det hjælper olie skift intet på....

Ang. motoren : Kør til den kolapser. Den har rullet så langt at det ikke kan betale sig at åbne den. ALT er slidt.
En RVS kur er ikke en dårlig ide. Det kan nok livsforlænge lidt...

De manglende HK skyldes sikkert lav. komp. Få evt. testet komp. med et manometer...

MEN skift olie tit og varm den ordentligt op. Så biler den nok 500kkm gammel....

: 23. mar 2010, 12:39
af Marty
Hvor langt !
En af mine bekendte - taxivognmand i Stockholm - kørte 750000 km i sin første 2,3 9000 med tomatkasse. Tomatkassen blev skiftet ved 400000 km. Men bilen var stadig sund da den blev solgt. Det hører dog med til historien, at den blev serviceret af SAAB for hver 10.000 km, da de i de første mange år brugte den som referencebil, for at se hvor lang tid tingene holdt. De mange kilometer gav problemer, da jeg kunne få bilen foræret da den var 10 år. Daværende Told og Skat på Avedøre Holme troede ikke på, at en bil kunne have kørt så langt. Det ville i øvrigt betyde, at jeg skulle have penge af dem, hvis reglerne skulle følge, da jeg havde krav på 35 øre i nedsættelse af afgiften ud over de 150.000 km så 600.000 x 0,35 = ville give 210000 kr til mig ved indregistrering i DK. Og den går ikke. Så jeg opgav og bilen blev solgt i S for 20 kg.
Med hensyn til det bløde kædehjul, så var det det nederste, og defekten opstod ved almindelig kørsel ved omkring 180.000 km. Det var i øvrigt en mindre serie fra juli 1991 og frem til sommeren 92.
Marty

: 23. mar 2010, 15:17
af SGT
Marty, det med det svage kædehjul har jeg oplevet, den 9k 2,3 fra 92 min bror ruller rundt i, stillede klaveret ved 214.000 km. Det var netop det nederste tandhjul der havde tabt tænderne.

Jeg vil mene at en motor uden balanceaksel, har en længere levetid.

Ps: 9k automatgearkassen har kun ét bremsebånd og det kan strammes op udefra.

http://townsendimports.com/Web/transmis ... andadj.htm

: 23. mar 2010, 15:49
af Casper_Ankersen
Den_Gamle skrev:Tjahh, der er en amerikaner, der har kørt 1 million miles med en B204 i en OG900.
Det må så være en B202 da OG900 aldrig har haft B204 motor. altså ingen balance aksler her.

: 23. mar 2010, 15:59
af Den_Gamle
Nå, ja undskyld. Det er mig, der vrøvler :oops:

: 23. mar 2010, 18:27
af Asuka
min første og900 ruller 500k da jeg havde den og har aldri været åben, ham der købte den af mig skifte varmekørelseregulatoren og ruller ca 300k mere inden den desvære afgik ved død da en falck auto transporten ramte den i siden :(

: 24. mar 2010, 11:29
af JJ9000CSE
Min 9K'er fra '95 har rullet 445KKM nu - eneste der er skiftet er kobling. Den har manuelle gear og den går en smule ujævnt og pustende nu, men når den er varm kan den sagtens trække fra... den har for øvrigt næsten alle km været boostet fra oprindeligt 2,3 LTT til HTT og med en Aero chip.... det kører ret fint.. men desværre er den ved at afgå ved døden af andre årsager... Tror godt motoren kunne løbe 500KKM....

Altid huske: hyppige oliesikft, ikke køre tanken helt tom og aldrig trække nøglen ud når man lige har kørt sjovt...
Billede

: 24. mar 2010, 12:47
af Den_Gamle
Hvorfor må man ikke køre tanken tom?

: 24. mar 2010, 13:36
af troels
Der kan ligge skidt og snavs i bunden som så bliver suget med op, filteret burde selvf. tage noget af det, men det er problemet som jeg har forstået det. Du kan dog også gøre som Øko-Edwins og køre rundt med ½ tank hvilket jo i disse miljøtider betyder lavere vægt i bilen og dermed mindre co2 udledning :D

Der kan vel også være problem med kondensvand i tom tank vs fuld tank.

mvh
Troels

: 24. mar 2010, 14:08
af viking
En fuld tank danner ikke kondens.

MEEN det problem løses med karb. sprit. Det opløser fugten så det bliver spist med benzinen...

Det største problem med fugt er i gamle stål tanke. De rådner af fugt. Saab med plast tanke har ikke det problem.
Fugten giver dog tærringsproblemer i brændstofsystemet hvis der ikke hældes noget karb. sprit i tanken så fugten opløses.
Det er især gavnligt efter en kold lang fugtig vinter.
Dog er der ikke så slemt der er konstant frost som den vinter vi lige har haft da luftfugtigheden har været lav.( i g/m3 ).

Når biler langtids opbevares er det bedst med enten en helt tom tank eller helt fuld. Så dannes der ikke/meget lidt kondens....

: 24. mar 2010, 22:38
af Leifdalsgaard
hvorfor kommer der mere skidt i benzinen hvis tanken køres tom ??
Den suger da samme sted med både fuld og tom tank

: 25. mar 2010, 00:28
af Den_Gamle
Ja, også min tanke. Den suger vel (næsten) fra bunden uanset hvad. Hvis den står stille nogle dage, bundfældes evt snask alligevel.

Er det ikke bare noget "ammestue-snak"?

: 25. mar 2010, 01:26
af hf-eco-power
Den_Gamle skrev:Er det ikke bare noget "ammestue-snak"?
Jeg tror, du har en pointe her, Gamle :wink:

/Henrik

: 25. mar 2010, 01:38
af Edwins
Er det ikke bare noget "ammestue-snak"?

Jo, for en benzinbil, som jo er ligeglad med at løbe tør, den kræver jo ikke udluftning, har det ingen seksuel betydning. :wink:

Snakken stammer fra brændstofsystemer med faldtank, altså hvor tanken er anbragt højere end karburatoren, så som motorcykler, traktorer, højvingede papflyvere osv..

Der findes oftest en benzinhane, som man kan vælge OFF, ON og RES på. I ON løber vallen gennem et standrør, som står lidt op i tanken og ud til forbrugeren. Man tager således fuel højt fra tankbunden.

Når man så nødes til at vælge RES på hanen tager man nu fuel fra tankbunden, i stedet for fra standrøret. Det "afløb" som sidder rundt om standrøret i benzinhanen lukkes der op for.

Når et sådant køretøj sjældent har kørt på reservetank og så får brug for det, fyldes karbonaden op med vand, snask og fnadder fra den uplejede tankbund. Så standser apparatet.

Been there.. :oops:

: 25. mar 2010, 14:03
af BAAS
Den gamle Saab 900 2,0i (133hk) fra 1993 har jeg solgt for 4-5 år siden hvor den rundede 400.000km, men den tøffer stadig rundt i lille DK. Mon ikke der står 500.000 km på klokken idag :wink: