Så er der grund til klynk og jammer igen
Alt var godt. Bilen var atter kørende med ny gearkasse (fra Lanng).
Her i onsdags, da jeg så skulle trille på arbejde bremsede jeg kort før Herlev bymidte (stedet hvor jeg sidst knækkede mit 3. gear). Det var ligesom om at bilen efter et let brems fortsatte med at bremse og den var noget træg i det. Jeg havde bemærket at den kort forinden var begyndt at "skure" lidt bagtil, men slog det hen med slidte bremsebelægninger. Jeg vidste nemlig at de var meget slidte og havde købt nye som jeg ville skifte i weekenden. Jeg kunne ikke holde midt i det hele så jeg var nødt til at tvinge skidtet ind på en lille sidevej. Den kom fri, men så forsvandt bremeskraften fuldstænding og pedalen gled i bund. Jeg listede ind på en parkeringsplads godt gnaven og irriteret betragtede jeg en lille sø af bremsevæske omkring venstre baghjul. Gennem fælgens eger kunne jeg se at skiven var knækket
Jeg gravede mig ned under reservehjulet og hev nøddonkraften frem, da jeg måtte have ordentligt syn for sagen.
Jeg blev mødt af dette gruopvækkende syn:

Her har jeg afmonteret skiven, så jeg kunne få den indeklemte kaliber fri.

Ak

Et sørgeligt syn. Det stod mig nu helt klart at bilen skulle køres bort med autohjælp endnu engang. Jeg har haft bil i 15år og ikke haft brug for fejeblad før her for nyligt. Inden for 4 drifts-dage har bilen været hjælpeløst grounded først pga. gearkassen og nu det her.
Først bandede jeg over bremsekiven, som jo måtte være noget lort, siden den sådan bare knækker. Den kan den da ikke. Uoriginalt bras! En dame spurgte om der var noget galt, siden jeg lå derned på jorden og og både klynkede og bandede. NEJ - DET ER DER IKKE!! svarede jeg bare, mens jeg betragtede den knækkede møjskive. Efter lidt tid gik det op for mig at det nok ikke var skiven, der var knækket og havde revet kaliberen af, men derimod kaliberen, der var faldet af og knækket skiven på sin vej rundt...
På det tidspunkt var jeg klar til at begå haraikiri for bremsekaliberen var spændt fast af
mig selv 
Jeg synes at jeg dobbeltchekkede tilspændingerne, men måske det tykke lag maling (det skulle jo være så fint, da jeg malede det) er sunket så trykket på bolten er forsvundet.
Som Sigourney Weaver siger i en film indeholdene store blå mænd, efter at være blevet skudt: "This will ruin my hole day" Og det gjorde det så. Hele resten af ugen faktisk. Nej, hvor har jeg været edder indebrændt og forsuret. Ikke til at være i nærheden af. Det var faktisk først fredag at jeg så småt begyndte at erkende at sådan var det bare.
Da jeg stod der på asfalten i vejsiden magtede jeg ikke tanken om at skrue på det det skidt igen, så jeg fik vej-hjælp manden til at køre den til Slettet grundet GDPR i ..Slettet grundet GDPR... - Igen.
Så nu regner jeg med at skulle stå skoleret og få skældud når jeg skal hente den engang...
Jeg vil altid triple-checke kaliber tilspændinger og afrense maling på anlægsflader..
Jeg vil altid triple-checke kaliber tilspændinger og afrense maling på anlægsflader..
Jeg vil altid triple-checke kaliber tilspændinger og afrense maling på anlægsflader..
Jeg vil altid triple-checke kaliber tilspændinger og afrense maling på anlægsflader..
Jeg vil altid triple-checke kaliber tilspændinger og afrense maling på anlægsflader..
....
.