Det er simpelthen ikke til at tro!!! Jeg har lige sat mig ved PC´en efter en lang og udmarvende dag på fabrikken. Kl. præcis 15:30 kom du - navnebroder - i mine tanker. Nørj, hvor var jeg spændt på at høre udfaldet af dit bekendtskab med denne, kommende klassiker og endnu mere befriende er jo at sande, at du (næsten) har overgået dig selv og er blevet ejer af noget "nymodens". DU FORTRYDER IKKE ET SEKUND

. Må jeg ønske dig - eller jer - rigtig, rigtig god fornøjelse med denne sublime herrevogn
mit alles drum und dran. Det er sgu´ lige før, jeg hejser flaget :mrcool
I min optik er en 9000 et helt naturligt valg. Særligt i jeres situation med hestetrailer osv. Vi valgte selv denne overklasse-SAAB tilbage i juli ´94 som en værdig afløser for en stribe af specielt 900-modellerne. Det blev til 13 fornøjelige år og var simpelthen den bedste bil på alle ledder og kanter, vi har haft nogensinde.
Vores SAAB-debut tog sin begyndelse i det herrens år 1979, og begejstringen for mærket tog kun til. Jeg havde fornøjelsen af at komme i lære, så at sige, i en ganske ung alder, i ca. 1987. Jeg fik næsten frie hænder hvad angår det at rode med dem, og særligt 9000´eren blev for mig et så spændende kapitel, at jeg naturligvis selv skulle have en engang. Som sagt, så gjort. Jeg er i skrivende stund igang med mit 10. år i dens selskab og bruger gerne min fritid på at hygge mig med den, ændre lidt her og der, modificere, servicere, shine op og rigtigt forkæle den. Jeg føler, den gør gengæld, for den er så pålidelig og driftsstabil, så det er en fornøjelse. Man hverken hører eller mærker, at den om lidt bliver 18 og har 433.000 km bag sig
Men nok om det...jeg kunne skrive en hel bog om alle dens fortræffeligheder, og det vil ikke være helt fair - eller troværdigt - da jeg jo er blevet partisk og farvet med tiden
Meget tyder på, at du har fundet et rigtigt godt eksemplar, fornemmer jeg, hvor de væsentligste issues, der kan være med sådan en, glimter ved deres fravær. Super godt!
Spørg løs, spørg løs, når du savner råd, vejledning, tips & tricks (og i fremtiden måske også res.dele), når nu du har "lært den at kende". Endnu engang...TIL LYKKE!!!
Mvh.
Henrik