Flot bil. Når man kigger på bilbasen mm. er det svært at finde en tilsvarende ikke-SAAB i samme prisklasse der ser lige så godt ud. Men det er jo en subjektiv vurdering, og man er jo nok lidt farvet after at have fravalgt stort set alle andre bilmærker de sidste ca. 20 år
Nu er diesel jo pludselig også blevet håbløst umoderne, hvilket betyder at priserne er blevet mere spiselige for den "økonomisk bevidste" forbruger, (dvs. en nærig personer som undertegnede). Dette paret med at jeg har ca. 35-40 minutters kørsel til/fra arbejde gør mit kørselsmønster bedre egnet til en moderne diesel end det tidligere har været. Det er dog ren landevej, så det vil sikkert være en god idé at køre en 15-20 minutter på motorvej et par gange om måneden for at aktivere partikelfiltrets regenerering korrekt.
Men det efterlader stadig en del tvivl om hvorvidt det er en god idé at købe en moderne dieselbil med over 100kkm på tælleren og mere eller mindre ukendt servicehistorik
Udover Vikings 3 bogstavs forkortelser, er der så nogen der ved noget om DMF, altså dobbeltmasse svinghjul? Når man søger på nettet er der mange der beskriver om 1,9-tid-motoren at de har skulle skifte det 100-150.000 km, men jeg har også læst at ttid skulle kunne holde længere. Jeg har dog ikke kunnet finde nogen specifikke erfaringer om ttid svinghjulet. Måske fordi der er så få af dem og at de er så gamle nu at man bare anser det som alm. vedligehold på en gammel bil, eller også kører folk bare med fejlen, da nyt svinghjul vil koste mere end bilen er værd at udbedre (i andre lande end DK i hvert fald). Hvis det skal skiftes inden bilen har kørt 200kkm, så er det da i hvertfald et anseeligt beløb man skal sætte til side for at få det udbedret. Samtidig skifter man jo selvfølgelig også kobling og diverse hydrauliske komponenter. Så jeg vil gætte på mellem kr. 10 og 20k på et uafhængigt værksted?
DPF og EGR samt tilkoksning af turbo er jeg ikke specielt bange for, bare bilen er nogenlunde "frisk" ved overtagelse.
Min søster og svoger købte for ca 8 år siden en brugt Skoda Octavia 1,6 tdi som nu har rundet 300kkm uden de store problemer. Det er "dieselgate" modellen som har fået VAG's opdatering og ellers er helt original. Den har ellers ikke haft de optimale betingelser da min søster har under 5 km på arbejde daglig, og derudover kører hun en eller to gange om ugen en ca. 30 minutters, ud/hjem, tur hvor 15-20 minutter er på motorvej. Det eneste de gør udover alm. service er at tilsætte bell-add diesel additiv ved næsten hver tankning.
Man hører mange skrækhistorier, men for de fleste fungerer det vist rimeligt godt. Ellers ville der nok ikke stadigvæk være så mange dieselbiler på vejene. Især nu hvor de er blevet håbløst umoderne.
MVH Mads