Hej Peter
Så lykkedes det mig endelig at få en succesfuld download (her konkurreres med Netflix og TV2play...). Tak for linket til den spændende artikel, som jeg blev en hel del klogere af -bl.a. hvorfor den gamle værkfører i Næstved kaldte min (mors) bil for en amerikanermodel. Det undrede mig -jeg troede egentlig, at det var amerikanske krav, der førte til de større ruder (som jeg nu mener kom allerede fra MY 67). Der var nu intet "amerikaner" over min -det var en "standard-dansker", der sikkert var lidt hengemt og solgt med pænt prisafslag fra ny (hvor listeprisen, så vidt jeg husker, var 18.000 kr. for en totakter og 22.000 kr. for en V4).
Jeg husker ikke dynamoen som et problem, men motoren sprang også i gang ved første vrid på tændingsnøglen (med de rette tændrør og Bougicord-tændkabler, forstås). Tromlebremserne fik jeg udskiftet til skiver efter endeløst bøvl med skævbremsning, vibrationer m.m., men så kørte og bremsede den også perfekt -den bedste vinterbil, jeg nogensinde har kørt i (kun 9K kommer op i nærheden
).
Benzinforbruget kunne dog næsten måle sig med Vikings Vetter, så jeg kan egentlig godt forstå, at Californien smækkede døren i for SAABs motorvolumenfinte, selvom 700 shrikes næppe havde gjort den store forskel på deres seriøse smogproblemer.
Testen er også sjov at læse, selvom jeg slet ikke kan genkende beskrivelsen af vejbeliggenhed og komfort -men det skyldes måske dækmonteringen på testbilen (stive Trelleborg diagonaldæk?...). Billedet af motorrummet undrer også lidt: Jeg synes, jeg kan spotte en vekselstrømsgenerator, separatsmøringsbeholder og formodstand til tændspolen, men det er måske et pressefoto af en sportsudgave?
Artiklen giver lyst til at læse mere, så man bør vel melde sig ind i DVK, så man kan få adgang til deres blade. Har SKD en aftale, så man evt. kan få lidt rabat?
Mvh/NC