Bilkvaler -> ny bil
: 1. sep 2021, 22:04
Her kommer en lidt længere fortælling om mine bilkvaler de sidste par år, og hvordan jeg som uhelbredelig SAAB fantast er endt med en række biler de flest ægte SAAB fanatikere ikke vil røre med en ildtang.
Det bliver lidt langt og navlepillende, så for ikke det skal blive for kedeligt har jeg krydret med lidt tilfældige fotos fra arkivet.
For knap to år siden sang min gamle og9-3 jubi på sidste vers. Jeg havde kørt i den i 4 år med ca. 30kkm om året, og den havde sådan set været relativt problemfri. Nu stod for at skulle synes, og jeg kunne se frem til en del strukturelt rustarbejde. Derudover var der også en større revne i forruden der sikkert heller ikke kunne godkendes. Til sidst var der en del overfladisk rust + buler og skrammer som gjorde den kedelig at se på. Mekanisk var den sådan set OK, men med 360kkm på tælleren var motoren begyndt at vise tegn på slid. Specifikt var knastkæden ved at trænge til en udskiftning. Så rent økonomisk var det er godt tidspunkt at skrotte den på.
Jeg købte så en SAAB 9-5 med relativt få km og cirka ét år til syn. Den havde også den fordel at den aldrig ville få kædeproblemer, da den var forsynet med tandrem. Jeg har tidligere kørt i ng900 med Opel V6 motor, og jeg har fået lidt af en forkærlighed for disse ”forkerte” SAAB’er med Opel motor. 9-5’eren var dog ikke problemfri. Der var en del mekanisk jeg reparerede, men når alt virkede var det en fantastisk køremaskine.
Men der kan være visse problemer på en 20+ år gammel bil, også selvom den har været passet og plejet og kun har gået lidt over 200kkm. At den havde været passet vidnede et fantastisk tykt lag undervognsbehandling om. Jeg tror aldrig jeg har haft en bil med så meget undervognsmasse klistret på. Problemet var dog at den aldrig var blevet renset i bund før et nyt lag var påført og derfor var de inderste lag så tørre og skrøbelige som mariekiks. Derfor er det nok også den mest rustne bil jeg har oplevet (på plader i hvert fald). Derfor blev beslutningen taget for cirka et år siden da den nærmede sig sit syn: Den skulle laves men aldrig komme til at køre vinterkørsel igen, med mig bag rattet. Bilen er langt fra i concours stand, men stadig så relativt velholdt at jeg vil have det meget dårligt med at slide den op ved daglig kørsel.
Samtidig overtog jeg min mors SAAB 9-5 Estate, som hun stort set aldrig kørte i længere. Min 9-5 V6 blev afmeldt og fik de næste mange måneder permanent plads i min garage for større rustreparationer.(stadig igangværende).
Estate’n var dog heller ikke uden problemer. Til trods for kun cirka 300kkm på tælleren havde den også kædeproblemer samt en lang række andre mekaniske fejl der ville kræve en del arbejde at udbedre. Den var dog stabil og meget praktisk, så derfor var det også med en smule vemod at beslutningen blev taget at den nu skulle skrottes. Jeg kørte den dog til syn, men synsmanden slog hul 6 steder i bunden samt i begge vanger bag. Så kombineret med alle de øvrige problemer var skrotning også den økonomisk mest forsvarlige beslutning.
Her ses bilen på sin sidste rejse: Det sidste års tid vidste jeg at tiden nærmede sig at jeg burde finde en lidt nyere og mindre problematisk bil. Jeg har stadig på nuværende tidspunkt 3 SAAB’er veteranregistreret. Så mit SAAB behov burde kunne opfyldes, også selvom jeg var tvunget til at køre i en nyere kønsløs kasse til daglig.
Men kunne man nu finde en nyere velholdt SAAB med lavt kilometertal, så ville det jo være lidt sjovere. Især hvis det var en model som var totalt værdiløs for en samler så jeg ikke igen fik trang til at overbeskytte den og skåne den for vinterkørsel eller lignende.
Jeg fandt det perfekte objekt, men handelen gik i vasken indtil videre, så den historie kommer jeg måske ind på en anden god gang. Til gengæld gjorde jeg igen det stik modsatte af hvad normal fornuft foreskriver: Jeg har igen købt en meget lidt attraktiv SAAB med Opel motor/tandrem. Tilmed med et helt utroligt højt kilometertal. Den er dog helt nysynet og jeg har ikke noget imod at køre 30kkm om året i den i alt slags vejr. Den er totalt uattraktiv som samlerobjekt og alle ægte SAAB fanatikere hadet netop denne model. Den passer dog perfekt til min situation lige for øjeblikket, og jeg er allerede begyndt at blive lidt blød i knæene og tænke over hvilke udbedringer og modifikationer der skal laves.
Nå det var en lang indledning. Så det bliver nok først i næste indlæg jeg får præsenteret mit nye projekt hverdagsbil: SAAB 9-3 SSi. Jeg lover det giver mening (håber jeg)
MVH Mads
Det bliver lidt langt og navlepillende, så for ikke det skal blive for kedeligt har jeg krydret med lidt tilfældige fotos fra arkivet.
For knap to år siden sang min gamle og9-3 jubi på sidste vers. Jeg havde kørt i den i 4 år med ca. 30kkm om året, og den havde sådan set været relativt problemfri. Nu stod for at skulle synes, og jeg kunne se frem til en del strukturelt rustarbejde. Derudover var der også en større revne i forruden der sikkert heller ikke kunne godkendes. Til sidst var der en del overfladisk rust + buler og skrammer som gjorde den kedelig at se på. Mekanisk var den sådan set OK, men med 360kkm på tælleren var motoren begyndt at vise tegn på slid. Specifikt var knastkæden ved at trænge til en udskiftning. Så rent økonomisk var det er godt tidspunkt at skrotte den på.
Jeg købte så en SAAB 9-5 med relativt få km og cirka ét år til syn. Den havde også den fordel at den aldrig ville få kædeproblemer, da den var forsynet med tandrem. Jeg har tidligere kørt i ng900 med Opel V6 motor, og jeg har fået lidt af en forkærlighed for disse ”forkerte” SAAB’er med Opel motor. 9-5’eren var dog ikke problemfri. Der var en del mekanisk jeg reparerede, men når alt virkede var det en fantastisk køremaskine.
Men der kan være visse problemer på en 20+ år gammel bil, også selvom den har været passet og plejet og kun har gået lidt over 200kkm. At den havde været passet vidnede et fantastisk tykt lag undervognsbehandling om. Jeg tror aldrig jeg har haft en bil med så meget undervognsmasse klistret på. Problemet var dog at den aldrig var blevet renset i bund før et nyt lag var påført og derfor var de inderste lag så tørre og skrøbelige som mariekiks. Derfor er det nok også den mest rustne bil jeg har oplevet (på plader i hvert fald). Derfor blev beslutningen taget for cirka et år siden da den nærmede sig sit syn: Den skulle laves men aldrig komme til at køre vinterkørsel igen, med mig bag rattet. Bilen er langt fra i concours stand, men stadig så relativt velholdt at jeg vil have det meget dårligt med at slide den op ved daglig kørsel.
Samtidig overtog jeg min mors SAAB 9-5 Estate, som hun stort set aldrig kørte i længere. Min 9-5 V6 blev afmeldt og fik de næste mange måneder permanent plads i min garage for større rustreparationer.(stadig igangværende).
Estate’n var dog heller ikke uden problemer. Til trods for kun cirka 300kkm på tælleren havde den også kædeproblemer samt en lang række andre mekaniske fejl der ville kræve en del arbejde at udbedre. Den var dog stabil og meget praktisk, så derfor var det også med en smule vemod at beslutningen blev taget at den nu skulle skrottes. Jeg kørte den dog til syn, men synsmanden slog hul 6 steder i bunden samt i begge vanger bag. Så kombineret med alle de øvrige problemer var skrotning også den økonomisk mest forsvarlige beslutning.
Her ses bilen på sin sidste rejse: Det sidste års tid vidste jeg at tiden nærmede sig at jeg burde finde en lidt nyere og mindre problematisk bil. Jeg har stadig på nuværende tidspunkt 3 SAAB’er veteranregistreret. Så mit SAAB behov burde kunne opfyldes, også selvom jeg var tvunget til at køre i en nyere kønsløs kasse til daglig.
Men kunne man nu finde en nyere velholdt SAAB med lavt kilometertal, så ville det jo være lidt sjovere. Især hvis det var en model som var totalt værdiløs for en samler så jeg ikke igen fik trang til at overbeskytte den og skåne den for vinterkørsel eller lignende.
Jeg fandt det perfekte objekt, men handelen gik i vasken indtil videre, så den historie kommer jeg måske ind på en anden god gang. Til gengæld gjorde jeg igen det stik modsatte af hvad normal fornuft foreskriver: Jeg har igen købt en meget lidt attraktiv SAAB med Opel motor/tandrem. Tilmed med et helt utroligt højt kilometertal. Den er dog helt nysynet og jeg har ikke noget imod at køre 30kkm om året i den i alt slags vejr. Den er totalt uattraktiv som samlerobjekt og alle ægte SAAB fanatikere hadet netop denne model. Den passer dog perfekt til min situation lige for øjeblikket, og jeg er allerede begyndt at blive lidt blød i knæene og tænke over hvilke udbedringer og modifikationer der skal laves.
Nå det var en lang indledning. Så det bliver nok først i næste indlæg jeg får præsenteret mit nye projekt hverdagsbil: SAAB 9-3 SSi. Jeg lover det giver mening (håber jeg)
MVH Mads