Side 1 af 1

Ventilationsrist, SAAB 90

: 17. nov 2022, 19:25
af 9000Griffin
I venstre side af instrumentbordet på min søns 90er sidder den sædvanlige ventilationsrist. Den kan ikke justeres i retning, da det lader til at knappen i midten er gået løs bagved; i hvert fald kan den ikke holde sin position, og det lyder som om der ligger en stødstang eller lignende derinde og vibrerer ved kørsel. Hvad kan man gøre for at afhjælpe dette, skal instrumentbordet/-huset ud eller er der en anden metode?

Re: Ventilationsrist, SAAB 90

: 19. nov 2022, 11:36
af Mortenvig
Der er vel 2 løsninger
Den nemme at lime det fast i en stilling og leve med raslelyden.
Eller skille ad som du beskriver, og renovere spjældet eller finde et bedre brugt.
Det kommer helt an på hvor glad din søn er for bilen.

MVH
Morten

Re: Ventilationsrist, SAAB 90

: 19. nov 2022, 19:16
af Jensen
Jeg kiggede lige på min 99'er og kan bekræfte: Der sidder en lodret "stav" som forbinder de fire flappe til justeringsknappen. Det må være staven der er faldet af og måske knækket.
Jeg havde ikke lige tid til den store undersøgelse, men på min kan jeg relativt let afmontere den kappe som sidder ovenover instrumenterne. Så burde der være lidt bedre adgang til ventilationsdysen. Der sidder vist 2-3 skruer i bunden, så kan den lirkes af.
Jeg kan prøve at undersøge nærmere i morgen, men Det er dog en dårlig årstid at rode med 50 år gamle plastikdimser, eller også kræver det en opvarmet garage.
Jeg vender lige tilbage.
Iøvrigt ser det ud til at den i højre side er identisk, så her bør du kunne se hvordan det er samlet, hvis bare du har alle dele intakt.
MVH Mads

Re: Ventilationsrist, SAAB 90

: 20. nov 2022, 15:49
af Jensen
Hej igen
Her er et par billeder med instrument toppen afmonteret.
CFE3EAE2-6800-41A2-997A-C755F9FA0040.jpeg
F4DEAB50-D658-4871-B744-1B4003952C07.jpeg
Toppen sidder med 3 skruer i bunden og to fjederbelastede clips i toppen. Se billede.
Med skruerne fjernet stikker du bare fingrene ind under kanten hvor den rører toppen af instrumentbordet lige bag forruden og løfter op og bagud.

Selve ventilationsdysen sidder med 4 små skruer, hvis du fjerner dem burde du kunne få den ud.
Jeg kunne ikke lige komme til med skruetrækkeren på grund af styrtbøjlen, men det burde være ligetil.

Min er ikke koblet til da slanger osv. er fjernet, så hvis din ikke kan repareres kan vi måske bytte.

MVH Mads

Re: Ventilationsrist, SAAB 90

: 21. nov 2022, 09:10
af 9000Griffin
Hej Mads

Mange tak for den grundige instruks, det var præcis hvad jeg havde brug for :-) Jeg vender tilbage, når jeg/vi har set nærmere på det i min søns bil.

Vh Sune