Banner cycler

Hjælp til mekaniker nær København

Forum for alt der drejer sig om de sidste nye modeller fra fabrikken. Saab NG900, 9-3, 9-5 og 9-3SS

Redaktør: Bestyrelsen

m-skjoldager
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 146
Tilmeldt: 9. okt 2007, 16:16

Hjælp til mekaniker nær København

26. jun 2023, 15:04

Hej Saab-folk.

Jeg skal gerne have ordnet et par småting på min 9-5, inden jeg skal køre langt i sommerferien. Jeg plejer at være glad kunde hos John ved City Auto, men jeg kan desværre se, at firmaet er begæret konkurs.

. slettet grundet GDPR . har ikke tid i programmet lige nu, og det har Saab mekanikeren i Fredensborg heller ikke.

Hvor finder jeg en mekaniker, der kan ordne sådan en 9-5? Det er kun småting, der skal laves: Almindelig service, dækskifte og så udskiftning af sensor i passagersæde, hvor sædevarmen kører for fuldt blæs hele tiden, og hvor den tror, at der sidder en på sædet, selvom det er tomt, og derfor vil have selen spændt.

Vh Morten


m-skjoldager
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 146
Tilmeldt: 9. okt 2007, 16:16

Re: Hjælp til mekaniker nær København

26. jun 2023, 15:06

I øvrigt bør administrator tage sig sammen i forhold til det nonsens med, at man ikke må nævne en vis mekaniker på Sjælland her på siden - en dygtig og fin mekaniker - men at hans navn bliver slettet. Stå da i det mindste ved det, hvis I af en eller anden årsag ikke vil have hans navn nævnt herinde i stedet for at bruge et mystisk og absurd argument om, at det bliver slettet på grund af GDPR.
Brugeravatar
9000Griffin
ULTRA SAAB FREAK
Indlæg: 211
Tilmeldt: 10. okt 2016, 19:46

Re: Hjælp til mekaniker nær København

26. jun 2023, 16:53

m-skjoldager skrev:
26. jun 2023, 15:06
I øvrigt bør administrator tage sig sammen i forhold til det nonsens med, at man ikke må nævne en vis mekaniker på Sjælland her på siden - en dygtig og fin mekaniker - men at hans navn bliver slettet. Stå da i det mindste ved det, hvis I af en eller anden årsag ikke vil have hans navn nævnt herinde i stedet for at bruge et mystisk og absurd argument om, at det bliver slettet på grund af GDPR.
Bestyrelsen følger sådan set udelukkende pågældende persons udtrykte ønske (hvilken han gjorde retligt gældende i en sag, der kostede klubben en bunke penge) om at få samtlige sine persondata slettet fra dette forum. Man kan derfor dårligt klandre bestyrelsen for at gøre sit arbejde.
99 L 1.85 1971 (tidligere SKDs klubbil)
9000 CSE 2.0t A50 1997 (solgt)
9000 CDE 3.0 V6 Griffin 1995 180 kkm (pt. på plader)
900i 2.1 1992 (solgt)
Medl. nr. 870
Brugeravatar
Mortenvig
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1735
Tilmeldt: 10. aug 2016, 17:53

Re: Hjælp til mekaniker nær København

26. jun 2023, 17:19

Sluk for sædevarmen, eller fjern sikring 31 i kabine sikringsboksen.
Og bestil en tid til efter ferien for yderligere fejlsøgning,
Udskiftning af dæk og et service, det kan alle værksteder udføre, uden at være specialist i mærket.
Men det bliver nok svært at finde et der har tid, lige op til ferien.

MVH
Morten
9-3 2,0 t 2003 170 hk nu med 200 hk AERO klon motor.
Projekt tråd.
http://www.saabklubdanmark.dk/viewtopic.php?f=4&t=32002
Tidligere Biler
Volvo 245 turbo 250+ hk
Volvo 264 turbo 250+ hk
Volvo 242 dl 90 hk
BMW 2002 150+ hk
Brugeravatar
Jensen
Administrator
Indlæg: 6767
Tilmeldt: 5. okt 2004, 20:57

Re: Hjælp til mekaniker nær København

27. jun 2023, 09:11

Hej Skjoldager
Som Sune korrekt skriver er det desværre ikke noget vi i klubben bestemmer. Aller er underlagt GDPR og hvis en person indskærper at han/hun ikke vil nævnes på vores platforme kan vi kun stemme i. Ellers vanker der en stor bøde, eller det der er værre.
Jeg mener i øvrigt at det er noget bestyrelsen har sat op på siden så den autokorrigerer hvis bestemte personer/virksomheder nævnes, så der har ikke været et "menneske" inde over i denne specifikke sag.
Jeg har som regel at hvis jeg retter/sletter et indlæg fra en fornuftig bruger (læs ikke en spam-bot eller lignende), så skriver jeg dem også en besked om hvorfor deres indlæg er rettet, samt jeg underretter bestyrelsen om handlingen. Dette sker dog meget sjældent.
Jeg er ked af at du føler dig dårligt behandlet, det er meget formynderisk, men det er desværre noget vi er nødt til som lovgivningen er blevet.
MVH Mads
Mads Jensen, medlemnr. 143
Daily driver: 9-5 Aero Turbo4 '11
Reserve: 99 Rally '71, 96 V4 '75, og900GL '83
Projekt sommerbil: OG9⁵ '99
Brugeravatar
tknage
SUPER EXTREME SAAB NET NØRD !!
Indlæg: 1632
Tilmeldt: 15. jun 2010, 07:15

Re: Hjælp til mekaniker nær København

27. jun 2023, 17:56

Til almindeligt service og dæk kan du som nødløsning bruge næsten hvem som helst.

til de mere Saab specifikke ting er der Harry Mikkelsen i Ringsted og Frederiksen i Brøndby.... mener jeg.

Vi kører også langt efter Saab-ekspertisen her på fastlandet. :wink:
Mvh. Thomas, Medlem nr. 710

9000 CS 2.0i 1997
99 Turbo, 1980
og9-3 SE 2.0 LPT aut. 1999
og900S LPT 1993
9000 T85 rosenkvartz
m-skjoldager
SUPER SAAB FREAK
Indlæg: 146
Tilmeldt: 9. okt 2007, 16:16

Re: Hjælp til mekaniker nær København

7. jul 2023, 19:43

Hej alle og særligt bestyrelsen.

I har simpelthen misforstået GDPR-reglerne, hvis I tror, at det er i modstrid med reglerne at nævne en person eller firmas navn på et forum som dette. Det er det selvfølgelig ikke. Den unævnelige mekaniker må selvfølgelig selv bestemme, om hans egne indlæg skal være på jeres forum, eftersom han har ophavsret til disse, men om andre omtaler ham, er der ingen regler imod. Jeg må nævne den unævneliges navn så meget jeg vil, så længe jeg ikke skriver injurierende ting, og når I vælger at censurere omtale af ham, så følger I ikke GDPR-reglerne, det hat ikke en døjt at gøre med GDPR, men jeg ville ikke udelukke, at I gør jer skyldige i ulovlig konkurrenceforvridning og/eller censur, når I på et helt offentligt forum tillader omtale af nogle mekanikere, men ikke af andre.

Det må I selv ligge og rode med. Jeg kan bare fortælle, at jeg i dag har hentet min bil hos . slettet grundet GDPR ., og at jeg som altid var meget tilfreds med hans arbejde.

Vh Morten
NC_Ribe
ULTRA EXTREME SAAB FREAK
Indlæg: 695
Tilmeldt: 18. feb 2015, 22:00

Re: Hjælp til mekaniker nær København

9. jul 2023, 16:10

Hej Morten

Har du talt med din mekaniker om det her? Han burde i hvert fald kunne bekræfte, at han på et tidspunkt insisterede på at blive slettet herfra med baggrund i GDPR. Vi er andre, der har undret os over, at GDPR kunne stå over vores ytringsfrihed, men det er åbenbart det, foreningen meget bastant har fået besked på -bl.a. med trusler om store bøder.

Jeg kender ikke din baggrund eller viden om GDPR, men jeg har selv arbejdet lidt med GDPR (uden dog at være jurist), og finder nogle af reglerne ret absurde i praksis. Man støder på dem til dagligt i alt fra vuggestuer til plejehjem (og ens værksted, som ikke må have dig som kontakt uden din udtrykkelige accept).

Så der er ingen grund til at skyde på bestyrelse og moderatorer: De forsøger at administrere nogle regler, som på os andre virker ret tåbelige.

Mvh/NC
9K CSE 2,3 turbo aut.MY 94
RIP: 9K CSE 2,0S t aut. MY 93
9K CST 2,0 MY 98 (drømmebilen)
900S MY 91
.... (flere OG 900 med/uden turbo og aut.)
900 GL 1978 (MY79) ombygget til venstrearmskørsel (aut., håndbremse, choker etc.)
96 TT MY 66

Tilbage til "Modern Forum"