Side 1 af 1

Tankmåler og temperaturmål virker ikke ...

: 23. mar 2024, 15:20
af kimtoft
I dag fik jeg hentet min 96 V4 fra 1976 hjem fra dens vinterhi. Bilen har stået tørt og frostfrit over vinteren og da jeg lagde den til at sove sidst i oktober, virkede alt som det skulle, men sådan er det desværre ikke mere.

I instrumentet virker tankmåleren og temperaturmåleren nu ikke, men der er lys i lamperne. Tanken har været fyldt helt op, jeg har tjekket sikringer og de er OK, men er der mon andre ting som skal undersøges?

Re: Tankmåler og temperaturmål virker ikke ...

: 24. mar 2024, 21:29
af Jensen
Der sidder et multistik bag på instrumentet. Prøv at vrikke lidt med det. Giv evt lidt kontaktrens. Det er svært at komme til, men hvis du løsner de to fingerskruer og afmonterer bøjlen der holder instrumentet fast kan du skubbe det bagud imod rattet og så er det lettere at komme til.
Jeg fandt jeg fandt dette billede hvor man kan se bagsiden af instrumentet.

MVH Mads

Re: Tankmåler og temperaturmål virker ikke ...

: 27. mar 2024, 06:50
af kimtoft
Hej Mads
Mange tak for dit svar. Jeg er ny som ejer af en 96 V4 og har ikke den helt store tekniske indsigt. Jeg sætter derfor stor pris på den hjælp, jeg får i dette forum. Dine anvisninger vil blive fulgt når den gamle dame skal gøre klar i påsken.
Bedste hilsner
KIm

Re: Tankmåler og temperaturmål virker ikke ...

: 2. apr 2024, 09:11
af Speedy
Jeg er ligesom Mads ret overbevist om at du finder problemet bag på instrumentet, især hvis der er lys i men ingen udslag på viserne :)

Re: Tankmåler og temperaturmål virker ikke ...

: 6. apr 2024, 10:00
af kimtoft
Tak Anders
Jeg har haft alle pølsefingrene op bag ved instrumenter og rodet lidt rundt, herefter har jeg gået fire gange rundt om bilen mens jeg kløede mig i nakken, og nu virker det :D