Side 1 af 3
Så blev cabben toldsynet..
: 20. apr 2007, 13:12
af Edwins
Fedt. Der var sgu en enkelt bemærkning om en revnet bælg ved tandstangen, venstre side, som jeg ikke selv havde set.
Han har ikke sat kryds ved set dokumentation for kørte kilometer. Øv. Er der så ikke noget fis med at Staten selv sætter de kørte kilometer, uden hensyntagen til speedometerets visning? Kunne ikke få den under middel, da synsmanden sagde, at så blir den bare genindkaldt til toldsyn.
Jeg troede at man fik et overslag om afgiftsbeløbet allerede ved toldsynet. Det mente jeg at have læst et eller andet sted.
Her er dokumentet:
Nå, nu skal jeg ud og cruise en tur og ha' lidt valuta for de 100 dask for dagens prøvenummerplader..
Miles of smiles. Som måske forvandles til frådende raseri, når jeg skal til at lægge arm med de grådige blodsugere.

Det bliver efter weekenden.
Når de nu har fået dokumenterne i Tåstrup, hvor længe går der så før jeg får en bon?

Der er vist også noget med at jeg ikke skal sætte nummerplader på bilen når jeg får regningen, da det er lig med accept af deres helt skudt over målet afgørelse?
Har en Prozac og et par Valium'er klar til når kuverten ligger der..
På vandet begynder livet ved 40 knob, og på land når kluden er nede, og i luften når Piper Cub'en, Spirit of '51, giver slip på jorden ved 55 knob...
Jeg er sgu glad. Man må nyde det så længe det varer.
(Den havde fået ovale hjul af at stå og glo i shoppen i ½ år. Håber det køres væk..)
: 20. apr 2007, 13:24
af dragedems
tillykke med det !!! du får ikke automatisk en bon fra skat, det er først når du selv henvender dig med henblik på afgiftsberigtigelse, at du får beløbet at vide...
så du må gå den tunge gang til det nærmeste sted hvor du kan afregne og så bede om størrelse på afgiften...
hvor det er kan du se på skat.dk/motorkøretøjer
du kan jo altid sige, at det er for meget og så udskyde, det kan du i et år så vidt jeg husker..
når du har betalt, får du en seddel fra skat hvor der står at der ikke er noget til hinder for en registreing i dk, og den tager du med til motorkontoret.. og får dine plader juhu !!!
: 20. apr 2007, 13:28
af Jensen
Tillykke med synet

eller hvad

Jeg har lige skiftet begge mine bælge til tandstangen, det er sgu pillearbejde. Hvis du køber dem hos biltema, så lad være med at bruge det medfølgende patenterede lortespændebånd (det store for inden), brug en strips, så sparer meget blod sved og tårer

Ja hjulene skal køres runde, kom så afsted i det gode vejr

MVH Mads
: 20. apr 2007, 13:31
af dragedems
i øvrigt kan jeg se på toldrapporten, at der ikke står det er en og900 men kun cab !!! man må håbe at skat ikke tror det er en 9-3'er cab
du skriver:
"Han har ikke sat kryds ved set dokumentation for kørte kilometer. Øv. Er der så ikke noget fis med at Staten selv sætter de kørte kilometer, uden hensyntagen til speedometerets visning?"
km-tallet er da angivet på rapporten, og det er det skat skal henholde sig til..
du kan vel ikke dokumentere det på anden måde.. ?
p.s. hvad med det alm. syn, gik den igennem ???
: 20. apr 2007, 13:38
af dragedems
p.s.:
fra skats hjemmeside...
Toldsyn Først skal bilen synes ved Synsvirksomheden. Synsvirksomheden foretager dels et almindeligt teknisk syn, dels et såkaldt "toldsyn", med henblik på at fastslå bilens identitet, km-stand, udstyr og stand generelt.
Afgift Inden du kan få nummerplader på bilen, skal du henvende dig til et Skattecenter, hvor du skal betale registreringsafgift. Registreringsafgiften beregnes af en skønnet værdi for bilen.
Du skal medbringe/indsende:
Synsblanketten (og toldsynsblanketten) fra synsvirksomheden
Den udenlandske registreringsattest
Evt. kvittering for betaling af told (ved køb fra ikke-EU lande)
Evt. forespørgselsblanket (21.009) med oplysning om foreløbig afgift
Penge til betaling af afgiften.
Når du har betalt registreringsafgiften, får du udleveret en attest, som du skal bruge ved køretøjets indregistrering hos politiet (motorkontoret).
: 20. apr 2007, 14:32
af 9-5Aero
Edwins - Som Dragen nævner, kører du forbi Tåstrup, med dine papirer. Afleverer dem, og sætter dig til at vente. Efter en kortere/længere ventetid, kalder de dig ind igen, og fortæller dig afgiften. Det beløb du får at vide, er den endelig afgift, og vil ikke blive ændret senere.
Jeg tror ikke du behøver være så skeptisk ang. afgiften. Min oplevelse med SKAT - i sidste uge - er, at de er blevet meget mere rimelige med afgiftsfastsættelserne. Men okay, jeg bor jo selvfølgelig også i det "billige" Jylland.

Tag evt. alt det dokumentation med, du kan finde - udskrifter på tilsvarende biler fra Bilbasen.dk, og frem for alt udskrifter af de (billige) vurderinger, du kan finde på SKAT.dk. Og sidst, men ikke mindst, lav en liste over hvilke ting bilen fejler - buler, ridser, grimt interiør, ridsede fælge, Bilka-buler m.m.m.
Drage - Dokumentation for kilometertallet, kan f.eks. være en servicebog.
M.v.h.
: 20. apr 2007, 15:27
af 9000cset
Jeg sendte 2/4 forespørgsel om afgift til Skattekontoret i Odense. Modtog i dag en kvitteringsskrivelse hvoraf det fremgår at endelig afgift vil følge senere....? Intet om depositum!
Ringe til dem kan man ikke, de tager ikke telefonen. har mailet til dem og spurgt hvor meget yderligere der skal ventes ?
Jeg har 'loaded' dem godt med annoncer, udskrifter fra skat.dk, afgørelse fra skatteankenævnet o.s.v. måske er det derfor at det trækker ud...
Første afgørelse for knap 1år siden på min 1990 t16 cab var godt 90k i afgift, efter 2 min palaver på kontoret blev det 85k. De henviste bl.a. til en hvid 87'er som saab i Højer skulle have solgt til 170k.

, samt til nogle ng900 cab

De ved med andre ord intet om modellen!
Der er dog på det sidste kommet nogle afgørelser på skat.dk, der ser ud som om at de er blevet mere rimelige. F.eks. denne her :
Mærke SAAB
Model 900
Typebetegnelse 2,0 T
Registreret 1. gang 31/12-1991
Karosseri type / antal døre CABRIOLET 0 døre
Motor 4 Cylindre 1994 cc 160 HK 16 ventiler
Gear / drivkraft / km / B / 154000 KM
Ekstraudstyr Vurderingsprisen afhænger af udstyrsniveau og
køretøjets stand
--------------------------------------------------------------------------------
Endeligt vurderet pr 07/02-2007
Afgiftspligtig værdi 38600
Registreringsafgift 64455
Handelspris inkl. afgift 103055
Vedrørende kmtallet så tæller det kun nedad hvis det er dokumenteret ved servicebog, og overstiger det som bilen normalt ville have kørt. (30k de første 4 år, herefter 20k pr år for benzinbiler, så vidt jeg husker.)
: 20. apr 2007, 15:29
af tono
Den orginale udenlandske registreringsattest - HUSK DET
: 20. apr 2007, 19:23
af Edwins
Tak for råd og vink, gutter!
Den sidste vurdering som 9000cset har lagt ind er da lidt beroligende, jeg havde gasset mig op til noget som ligner 90 i afgift for sådan er gammel raket.
Det er da ikke let at finde dokumentation for hvad lignende eksemplarer har kostet, salgsannoncer for disse biler findes jo ikke på hveranden side i danske salgsbilblade eller sites?
Hvad er det for noget lalleværk, at man efter 2 min. palaver med dem får den 5 kg. billigere?
Jeg troede at tabeller osv. dikterede prisen og ikke et godt skåret tungebånd?
9000Turbo, buler og skrammer har vel heller ikke længere nogen seksuel betydning når bilen har fået middel i karakter?
Står hos Skvat på tirsdag. Der forventes husspektakler..

: 20. apr 2007, 20:19
af fugmann
Edwins,
har du nogle pics af vidunderet???

Henrik
: 20. apr 2007, 21:03
af Edwins
Jeg gik da ud og tog et par stykker. Den står foran garageporten og venter på at komme ind og stå og rådne op igen, støvet og småbeskidt.
Teknisk i orden, bortset fra en dårlig styremanchet og kører for fedt, men jeg gider stadigt ikke at røre den kosmetisk før den er min, og det er den ikke før jeg har disse blodsugende igler ude af mit hår.
Den skal poleres og have en "hjemme Tidy Car", stereo og højttalere, træpaneler osv., rettet kosmetiske småfejl, voksbehandles i bund og skærmkasser, som er nøgne og hvad har vi, men først når the "body snatchers" er ude af billedet.
Dækpanelerne over den nedfoldede klud, som gør den svært kønnere ligger i bagagerummet, da vejret har været så omskifteligt i dag, at de ikke blev monteret:
Man ser det hjemmereparerede hul i højre baglygte. Fanden stå i at anskaffe sig et intakt lygteglas, hvis det på nogensomhelst måde kunne deltage i hævningen af bilens værdi..

Den har også fået kørelys, altså hjørnelys, som en lodret-front 900. Mangler at gøre samme operation på morens '93'er.

: 20. apr 2007, 21:55
af 9000cset
Dejlig vogn! Ser frem til beretning om det videre forløb med din vogn - jeg melder tilbage når der er nyt om min 900 cab.
: 21. apr 2007, 06:44
af fugmann
Flot bil - det bli'r sjov at se billeder, når du har givet den 2½ tube knofedt, som du beskriver ovenfor, Edwins. Det er i øvrigt fedt at se en SAAB-domineret indkørsel.
Selv er jeg tit ude for at folk stopper op og glor, bare fordi jeg selv har 3 SAAB'er holdende og måske har besøg af 1-2 SAAB'er (de fleste i familien samt nære venner kører naturligvis SAAB)

: 21. apr 2007, 10:14
af Edwins
Tak, Fugmann, jeg er jo som sagt bilsnob, så jeg har aldrig haft andet end SAAB.
Konen havde en Mitsubishi Colt, men den blev hurtigt udskiftet da vi slog pjalterne sammen. Savner dog dens benzinøkonomi.
Var inde på Skvats hjemmeside for at se værdifastsættelser, og bad om at se 900 fra 1991-1992.
Dér optræder 9000csets eksempel på en '91 Cab til 64500 i afgift, med 154.000 kørte km.
Der er kun 2 Cab's i dette årsspektrum. Den anden, en '92 har kørt 140.000 og koster 99500 i afgift.
Hvor er den røde tråd?

: 21. apr 2007, 10:42
af dragedems
Edwins, du så vel også min 1991'er nonturbo 2.1 aut. til 93K i afgift ?
det beviser jo at der ingen rød tråd er... måske bortset fra km-tallet og om det er turbo eller ej...
jeg tror min røg så højt op pga at den kun havde kørt 86.000 km...
og jeg havde jo faktisk to forhåndsvurderinger med godt 1 års mellemrum.. samme beløb på nær 300 kr. for "den har jo ikke kørt i mellemtiden" !! så om den er et år ældre eller yngre tæller ikke.. ;-(
: 21. apr 2007, 11:13
af Edwins
Tak, Drage, så har min jo gode udsigter, med 275 på klokken, når det åbenbart er kilometer som tæller. Måske jeg får til en god middag af Staten for at lade den indregistrere?
Det blir sgu spændende på tirsdag hos Tåstrup Skvat. Lissom at komme til tandlægen..
Hvis det her bliver et længere klageforløb og spillen ping-pong er der jo ingen der siger at der kommer plader på bilen denne sommer?

: 21. apr 2007, 13:26
af 9000cset
Den røde tråd i de vurderinger er rigtig svær at finde - man må jo bare finde nogle vurderinger der ser rimelige ud og henvise til dem - jeg synes at der er en tendens til at 2007 vurderingerne er lidt mere fair. Se f.eks. denne her med kun 60 k på klokken :
Model 900
Typebetegnelse 2,0I
Registreret 1. gang 06/06-1990
Karosseri type / antal døre CABRIOLET 2 døre
Motor 4 Cylindre 2000 cc 126 HK ventiler
Gear / drivkraft / km 005 / BENZIN / 60000 KM (!)
Ekstraudstyr Vurderingsprisen afhænger af udstyrsniveau og
køretøjets stand
--------------------------------------------------------------------------------
Endeligt vurderet pr 13/03-2007
Afgiftspligtig værdi 45000
Registreringsafgift 75975
Handelspris inkl. afgift 120975
Eller denne her :
Mærke SAAB
Model 900
Typebetegnelse 2,0 146HK
Registreret 1. gang 18/05-1993
Karosseri type / antal døre CAB 2 døre
Motor 4 Cylindre 1985 cc 146 HK ventiler
Gear / drivkraft / km AUT / B / 106000 KM
Ekstraudstyr Vurderingsprisen afhænger af udstyrsniveau og
køretøjets stand
--------------------------------------------------------------------------------
Endeligt vurderet pr 15/02-2007
Afgiftspligtig værdi 42000
Registreringsafgift 70575
Handelspris inkl. afgift 112575
: 21. apr 2007, 14:14
af 9-5Aero
Hej Edwins.
Jo, det har skam noget at sige, med buler, ridser, slidtage m.m. En brugt bil SKAL ALTID have bedømmelsen middel. Over middel, kan den kun få, hvis den står i fabriksny stand - som brugt.
M.v.h.
: 21. apr 2007, 15:21
af Aresdk
Dvs. hvis man henter en total top geil nice super flot brugtbil... så er den kun "middel" ?
: 21. apr 2007, 19:51
af Edwins
Der var en herinde, som fortalte at hele brugtbiltoldsystemet var gearet til "middel" og at nogen anden bedømmelse er en undtagelse fra reglen.
Nu har jeg fundet ud af at jeg skal til på Sluseholmen i København, da tolddistrikt Lorteøen er under deres jurisdiktion.
Når de nu serverer deres helt malplacerede ublu afgift for mig, er den så til debat på stedet, som jeg har forstået tidligere i tråden? Således at jeg skal have min dokumentation/bevisførelse med mig derud?
Ja, jeg har jo ikke andet end deres egne (de billigste) værdiansættelser at tage med, da annoncer jo ikke ligefrem er en metervare.

: 21. apr 2007, 20:01
af 9000cset
Edwins - jeg har et par bilbasen annoncer som pdf'er på en 87ér og en 92ér - begge til salg til 100.000. smid mig en email-adresse hvis du vil have dem. Hvis de viser dig annoncer fra deres kartotek så mind dem på at enhver kan udbyde en bil til høje priser - noget andet er salgspriser.
: 21. apr 2007, 20:14
af Edwins
Ohh, hvor ædelt, mange tak!
thecarlsens@mail.dk
Ja, mailadressen er lidt speciel, men den skal matche skiltet over hoveddøren, som onkel Axel fik lavet i 30'erne, da han emigrerede til Yakima, Washington og lavede nogle flere Carlsen'er dér:
Fedt at få hjælp til at fylde lidt i ammunitionskassen.

: 21. apr 2007, 20:26
af 9000cset
Pdf'erne er nu sendt.
Der er vist ingen tvivl om at det kan betale sig at være vedholdende og forhandlingsivrig overfor skat.
Se f.eks her :
http://www.saabklubdanmark.dk/index.php ... ght=afgift
: 22. apr 2007, 00:03
af Edwins
Jeg må på det varmeste takke dig for materialet jeg har fået, som straks har fået status "Exhibit A" i forsvarstalen som forestår. Jeg venter gerne de 10 min. extra på gangen, på at de læser dine bilag, som var et låst indlæg i kapitlet "Import" værdigt, hvis der var et sådant her.
Mht. kørte kilometer, som klart må afspejles i prisen, som det gør på forhandlerens bonede gulve, er der så ingen dokumentation for de viste km., 275-og-noget.
Godt så. Så kommer regnestykket: Med ukendte km. regnes således: De første 2 år af bilens levetid køres der 20 om året. Det var så 40 for de første 2 år. Så er der 13 år mere á 15 om året. 13 x 15 = 195 +de 40 for de 2 første år, alt i alt 235.000 km.
Sådan er det en af de classic kludeSAAB'er hos Skvat der har løbet længst.
Sammen med det ankomne antiluftskyts mener jeg at have en god sag nu på tirsdag. Endnu engang tak.
Ahh, jeg er klar:

(Eisenbahnkanon Dora)
: 23. apr 2007, 16:13
af 9000cset
Nå, told og skat i Odense har i dag mailet at der går 2-3 måneder inden den endelige vurdering kommer på min 900 cabriolet
Ser frem til at høre om det går hurtigere i København...
: 23. apr 2007, 16:16
af Saab-daniel
9000cset, gider du smide mig de annoncer fra bilbasen også? Min fars Cab skal vist snart igennem møllen også, og det er jo altid godt med lidt skyts...
saab.entusiasten@gmail.com
Daniel.
: 23. apr 2007, 16:42
af Edwins
Jeg håber da at gå ud af døren fra Sluseholmen med en vurdering, så jeg kan komme hjem og skrive klagen over en så dyr bil, med Skvats højeste Cab-kilomertal indtil nu.
Med jeg kender jo ikke Told og Forbedringsvæsenet, udover når jeg er småflabet overfor dem, når de gennemroder min bagage i lufthavnen og bliver forelskede i mit Nikon kamera og leder efter pakker smøger og andre småligheder, f*cking posekiggere..
Farfar var iøvrigt Overtoldpakhusmester eller hvad det hed, og det var ikke småting han havde med hjem af sprut og slik og hvad ved jeg, i min barndom i 60-70'erne.

: 23. apr 2007, 17:33
af 9-5Aero
Nå, told og skat i Odense har i dag mailet at der går 2-3 måneder inden den endelige vurdering kommer på min 900 cabriolet
WHAT!!!??? Jeg fik hér i Århus, min endelige afgørelse med det samme (tog mindre end en halv time).
M.v.h.
: 23. apr 2007, 19:24
af Edwins
Nu er jeg forvirret igen:
Den endelige, slutgyldige afgørelse kommer vel ikke med det samme?
Troede at man idømmes et depositum, som forhåbentligt ligger nær den endelige afgørelse, men at nogle vindtørre bureaukrater skal sidde og gnaske på det og finstudere, hvorefter der kommer et giroindbetalingskort eller en check fra dem efter nogle månder?

: 24. apr 2007, 08:27
af 9-5Aero
Edwins.
Nope, reglerne blev jo netop ændret, da nogle ventede op til 12 mdr. på en endelig afgørelse! Og efter mange måneder er det jo svært at påpege en given (måske dårlig) stand, måneder tidligere. Da man jo ikke f.eks. kører rundt med ridser, buler, dårlige bremser m.m. i så lang tid.
Når du er der, så bed om en endelig afgørelse. Og er du tilfreds med afgørelsen, så betal og vær glad. Og hvis ikke, så bed om en klagevejledning. Da du har bilen med, kan du trække dem med ned og se på den, på stedet.
M.v.h.
: 24. apr 2007, 09:19
af Edwins
Jeg har ikke bilen med. Købte bare nummerplader til én dag, da den skulle toldsynes.
Beder om en endelig afgørelse. Har fra flere sider hørt: Uanset hvad afgørelsen er, så klag.
Afgiftstoldere er jo papirtigre og kender vel ikke de tekniske/økonomiske implikationer af f.eks. en kompliceret bule, en flækket klud, en skæv bagaksel som skrubber dæk osv.
Derfor har jeg ikke tænkt på at tage bilen med. Det håber jeg da ikke er en brøler?
Jeg har da tværtom hørt at hvis bilen kaldes til revurdering, straffes man for trækabinen, de nye alufælge evt. oplakering osv.?

: 24. apr 2007, 10:25
af 9-5Aero
Edwins.
Det er netop derfor du skal medbringe så meget dokumentation for stand, som muligt. Og har du bilen med, kan de komme med ned og tjekke den. Nogle af dem, har trods alt siddet i mange år, og lavet vurderinger.
Tro mig, det er ikke altid godt at klage. Det kan nemlig også gå den anden vej, hvis den vurderes til at være i bedre stand, end først antaget! Tro mig, jeg skal IKKE have klaget over min afgift - forøvrigt sat/vurderet af en kvindelig SKAT-medarbejder.
M.v.h.
: 24. apr 2007, 10:40
af Edwins
Tjaee, jeg har kun "middel" og et højt kilometertal at tage med.
Kører om 10 min., så må vi se hvad der sker. Håber ikke det tager for længe, skal på fabrik kl. 15.

: 24. apr 2007, 10:50
af 9-5Aero
Glæder os til at høre afgørelsen - held og lykke.
M.v.h.
: 24. apr 2007, 11:30
af 9000cset
9000turbo - den import af 9-5 aero stc bliver da mere og mere spændende - vil du ud med lidt data om årgang, kmtal og afgiftsniveau ?

: 24. apr 2007, 11:55
af dragedems
Edwins skrev:
Beder om en endelig afgørelse. Har fra flere sider hørt: Uanset hvad afgørelsen er, så klag.
?
hvis du beder om en endelig afgørelse, så er der vel ingen ankemuligheder eller mulighed for for senere ændring af afgiften ....
: 24. apr 2007, 12:00
af 9-5Aero
Drage.
Ikke hvis du betaler. Kun hvis du klager med det samme, inden du betaler.
M.v.h.
: 24. apr 2007, 12:02
af Aresdk
Hehe.. kom nu med det Henrik... hvad har du givet i afgift??
: 24. apr 2007, 12:39
af Edwins
Kæft en kedelig oplevelse på Sluseholmen! Et gigantisk hus med stor foyer og folk hængede på trapper og afsatse, nogen stod udenfor.
Forsagte ældre mennesker som kom og spurgte om vej og procedurer blev der bidt af og nogle blev tiltalt som småtbegavede småbørn. Den adfærd jeg her har set var ikke gået i nogensomhelst privat virksomhed.
Jeg fortalte damen hvad mit formål med besøget var og fik udleveret en formular, hvor udstyr og ting skulle krydses af, alt det som står på toldsynsrapporten. Min medbragte kuglepen var elendig, for nogen gange flød der ikke blæk til når krydsene blev sat.
Hun fik mit charteque med dokumenter og 9000cset's elskværdigt tilsendte annoncer osv. Vantro så jeg hvordan hun sorterede det hele fra og gav mig det tilbage, så der kun var de knastørre formularer tilbage, hvorefter hun sagde at hun lige skulle scanne det til Tåstrup.
Se, jeg har jo fulgt procedurer, som instrueret gennem deres hjemmeside, nemlig at os fra Guds egen ø skal henvende sig på Sluseholmen 8b. Man kunne så have skrevet: Dog ikke i motorsager, hvor behandlingen foregår i Tåstrup.
Jeg har modsat det meste af befolkningen generelt aldrig været særlig komprimeret af mobiltelefoner og blærbare PC'er. Således skrev jeg fasttelefonnumeret på formularen. Lige nu ved jeg ikke hvor mobilen er, den ligger og flyder et eller andet sted.
Hun sagde så, efter afsendelsen af dokumenterne, at de ville ringe til mig i morgen/overmorgen og overbringe mig toldbeløbet og understregede at beløbet skulle falde i kolde kontanter eller banknoteret check.
Fedt nok. I morgen har jeg byttet mig til eftermiddagsvagt og i overmorgen hedder det daghold igen. Hjemmestyret er også på job, hvorefter hun kører ud til sine storfjærtende høbrændere. Telefonsvarer har vi heller ikke, så det skal sgu nok blive underholdende at prøve at støve beløbet op, mens de forskellige instanser spørger om hvad jeg snakker om. Måske jeg kan stille telefönen om til hendes mobil, så alle opkald går dertil.
Det her er ikke som jeg troede det var. Nu må vi se hvad der sker..
I mellemtiden kan man spørge sig selv, om ham Edwins har lavet administrative og tekniske numre i forbindelse med indførelsen af dette fabelagtige køretøj, som på trods af sin relativt høje alder er vildt overskattet, bare pga. en hoben bomuld på toppen af den. Alt over 60 i afgift bliver der klaget over.
Det har han sgu nok ikke, han er jo er ærlig mand af den gamle skole, med pletfri vandel..
Det bliver mit livs dyreste bil. De 50.000 jeg gav for min '83 900 T Coupe Aut. for syv år siden, med dengang 108 på klokken som har kørt som diplomatbil i Schweiz og Saudi-Arabien bliver slået med flere meter..

: 24. apr 2007, 12:50
af 9-5Aero
Edwins.
Hmmmm....lyder som om du skulle have bedt om at få papirerne retur, og så selv kørt til Tåstrup. Hvorfor gjorde du ikke klart, at du ønskede at den medbragte dokumentation kom med i papirerne til Tåstrup?
Ring imorgen på: 7222 1818 og bed om motorekspeditionen i Tåstrup.
M.v.h.
: 24. apr 2007, 12:51
af dragedems
for h****** en negativ oplevelse...
men, ku du ikke ha sagt sorry og afbrudt seancen og så selv ha kørt til tåstrup og få det afgjort med det samme ???
: 24. apr 2007, 13:41
af Edwins
Mjoee, men jeg har før hørt at Skattecenter Tåstrup er et meget overrendt sted, hvor folk også ligger i lag mens sager behandles. Den personlige behandling, som I i provinsen oplever findes ikke her, hele lortet er rent Københavneri.
Ved evt. anke vil jeg da køre til Tåstrup, tak for tlf. nr., sætte en Beretta i nakken på tolderen og slæve ham med ned til bilen, så han kan se buler, ridser og araberkitindsmurte karrossreparationer overmalet med spraydåselak og flækket frontskørt. Hjemmelavet baglygteglas og ingen rustbeskyttelse i bilen. Ingen radio, ingen højttalere, ingen dækken over kluden og en læderkabine som trænger til en tur og 275.700 på krydderen.
Så måske han kan fortælle hvad det er man betaler for, for en højkilometer, 15 år gammel bil, som for menigmand ikke er andet end gråd og tænders gnidsel i teknisk og økonomisk forstand.
Men når bilen så bliver min og jeg ikke længere har småarrogante, misundelige blodsugende igler kravlende over det hele, skal den bare have en uges tid i shoppen, så ligner den et stjerneskud igen. Så skal den vokses i bunden, så er den kampklar.
Da den jo har italienske aner, kan den så få nummerpladerammen, som sidder i værkstedet:

"Magic 95" er ikke en reference til en amerikansk radiostation, men til en fed ældre svensk stationwagon.
Man korter af højden og limer den fast på pladens bagside med sealing, lissom denne nummerpladeramme fra Boeing:

: 24. apr 2007, 14:57
af Vrid
Du må se at få sorteret lidt i de indformationer og gode råd du har fået her på siden.
Mange, der i den bedste mening, har kommenteret og kommet med gode råd ved intet om hvordan vurderingerne foregår i dag.
Alle informationer du har, der vedrører vurderinger foretaget før 1. april i år, kan du ikke bruge til noget som helst. Fordi der denne dato kom nye regler og dermed også ny procedurer for vurderinger.
Afvent nu den flinke dames opringning, og hør så roligt på hvad hun har at sige. Beløbet hun fremkommer med, finder du naturligvis lige i overkanten. Hun forklarer dig derfor gerne hvilken handelspris beløbet er beregnet ud fra.
Efter lidt fornuftig og rolig snakken frem og tilbage kommer hun med et nyt og lidt lavere tilbud. Hvis tilbuddet så ikke er helt hen i skoven så tag imod det - betal pengene og hent pladerne.
DROP AL OPHIDSENDE OG UHØVISK TALE.
: 24. apr 2007, 15:09
af 9-5Aero
Skal da for god ordens skyld nævne, at min seneste SKAT-afgørelse kun ligger 14 dage tilbage.
M.v.h.
: 24. apr 2007, 16:34
af Edwins
Vrid, det er mange år siden at jeg har hidset mig op overfor en "myndighedperson", læs bydreng, da det absolut ingen steder fører hen. Men det går begge veje. Hvis jeg som deres overordnede havde overhørt hvordan der tales til folk på Sluseholmen var der blevet delt advarsler ud.
- Men: Hvorfor kommer bydrengen evt. med et lavere tilbud, når der protesteres? Er det "går den, så går den" lissom på en tyrkisk bazar?
Således at de evt. teknisk uvidende eller de som måske er dårligt skåret for tungebåndet får en dyrere bil at køre i?
Vides det hvordan de nye regler afviger fra de gamle, eller er der et sted at læse om dem?
Ja, jeg forventer en rimeligt lav vurdering, da bilen har kørt langt, hvilket også ville afspejles i en forhandlers pris, så den kan de sgu ikke krydre sig udenom. Det er absolut ikke langt i SAAB regi, vognen er just ude af sin tilkøringsperiode, men kørelærere og biludlejninger skaffer sig i reglen af med biler med mere end 100 på krydderen, da de første spæde problemer melder omkring dette kilometertal.
Fastttelefönen derhjemme er omstillet til Oberstløjtnanten og hun siger bare ja og amen når Skvat ringer..
: 24. apr 2007, 18:11
af 9-5Aero
Edwins.
Mit indtryk er, at de er blevet mere fair i deres vurderinger. De er jo presset af det stigende antal eksportbiler, som de jo skal vurdere lige så højt/lavt....så derfor.
M.v.h.
: 26. apr 2007, 15:56
af kesr
Når man skal have nummerplader på en brugt bil skal man da kunne fremvise et forsikringsbevis, hvordan gør man det med en importeret fra udlandet, hvor man i sagens natur endnu ikke kan have lavet en dækkende forsikring da de jo kræver et registreringsnummer for at lave en police.
Eller er jeg galt på den?
: 26. apr 2007, 16:15
af 9000cset
Kesr - stelnummer er tilstrækkeligt...
: 26. apr 2007, 16:33
af 9-5Aero
kesr.
Du skal, når du møder op på motorkontoret, efter dine plader, medbringe en forsikringsanmodning, som du får hos dit forsikringsselskab. Den udfylder du så med navn, adresse, stelnummer og registreringsnummer. Damen på motorkontoret får kopien, og du indsender originalen til dit forsikringsselskab.
Stelnummer er IKKE nok...
M.v.h.
: 26. apr 2007, 22:56
af 9000cset
Kesr spørger jo om man kan få et forsikringsbevis/anmodning fra sit forsikringsselskab når bilen ikke er eller har været registreret - og det kan man jo ud fra stelnummmmer alene . Derefter går man på motorkontoret , indregistrerer og udfylder reg.nummeret på forsikringsbeviset som ovenfor beskrevet.
Så forsikringsselskabet sender kunden et forsikringsbevis inden reg.nummeret foreligger - ud fra stelnummeret .
Ellers ville det jo vel ikke være muligt at importere en bil......
