En linses brændvidde er "hvor stort den ser tingene" En populær vending er at en linse med 50 mm. brændvidde ser som øjet ser. Linser med mindre brændvidde end 50 kaldes vidvinkel og linser over 50 kaldes telelinser.
Zoomlinser har variabel brændvidde, så den samme linse kan indstilles til enten at være f.eks vidvinkel eller tele.
De film som var/er mest fremherskende før digitalkameraet næsten fik aflivet emulsionfilmen er formatet 24 x 36 mm., altså så store er negativerne i filmkonvolutterne fra gamle dage.
Her den gængse 24 x36 film som vi kender den:
SB blitzerne, som Nikon laver er dedikeret til Nikons kameraer, som er SB kompatible, blitz og kamera kan altså "snakke sammen".
DX blitzerne er kun til Nikons digitalkameraer. Hvad forskellen på en blitz til gammeldags film, og så en blitz til digital er, ved jeg godtnok ikke.
På nogle 24 x36 film står der også DX. Det er et system med kodning på filmbeholderen, som når kameraet er forberedt for det, kan kameraet "læse" filmens hurtighed, altså hvor lysfølsom filmemulsionen er. På ikke-DX kameraer skal man selv indstille på kameraet, hvor stor filmens lysfølsomhed er. Det har indvirkning på hvilken lukkerhastighed/blænde man skal bruge i en given belysningssituation.
Mit gamle Zenit havde ingen former for automatik, så der skulle skrues, justeres og regeres når man skulle tage billeder.
Ligesom en grammofon giver federe lyd end en CD-spille, giver emulsionsfilm også federe billeder end et digitalkamera. Det er bare for dyrt og omstændeligt med emulsionsfilm, når forskelllen nu er så lille som den er.
