Næh, han har jo nok ikke råd til at betale for hele miseren, men han skulle påføres økonomisk smerte, ligesom bilens ejer blev det.
Næste lygtesmadringshistorie: Kommer også i de unge år kørende i min totakter i Dragør. 2 unge purke på 9-10 år går på højre fortov. Da jeg er næsten ud for dem, kaster en af knægtene en sten. Bingo igen, højre forlygte smadret. De løber, men har ingen steder at løbe hen. Jeg kører i deres løbehastighed og de stopper så igen.
Jeg spørger om hvor han bor, men han nægter at oplyse. En 3-gears TT-SAAB kan køre meget langsomt i 1ste gear og jeg følger dem mens de går. Han begynder at tude, da han erfarer at det snerper til. (Fedt..) Den gale unge mand i den røde bil har tænkt sig at følge ham til verdens ende og på et tidspunkt skal han jo hjem.
Jeg taler med hans far, en vattet pædagogtype, som da udtrykker at han er ked af det tilstødte, men ingen tilbud om godtgørelse.
Jeg har aldrig drømt om at lægge en hånd på min datter, men jeg ved for et faktum, at hvis jeg var kommet hjem til min far, ifølge med en mand med en smadret forlygte efter mit stenkast, havde jeg fået en røvfuld lisså stor, som da min far tog mig i at have pillet ledningerne ud af min legetøjstank og stukket dem i stikkontakten. Netop da han kom ind i stuen stak jeg ledningerne i, og der kom et blitzagtigt glimt fra tanken. Jeg tabte den og den lå på gulvet og røg.
Så fik jeg en røvfuld som jeg sjældent glemte, over knæet og det hele. Jeg har vel været 8-9 år. Så lærte jeg at ikke stikke ting i stikkontakterne.
Jeg fortryder i dag at jeg ikke stak knægten en svidende lussing og kørte min vej.. Det havde han lært mere af, end af en overbærende far, som måske syntes at hans knægt havde siddet skævt på potten som barn, og derfor kastede med sten efter fremmede menneskers biler..
