Projekt: Eftermontering af turbo 900i 8v
: 7. sep 2007, 23:09
Hej alle. Her er et lille projekt jeg har gået og rodet med de sidste par uger.
Jeg har længe fået at vide at montere turbo på en 900i var noget af det letteste i verden, da motoren på alle punkter er forberedt for det, så efter nogen tids overvejelser satte jeg mig for at springe ud i det. Jeg fik handlet i Solgaard der sagde at han havde alle stumperne, og jeg fik da også en kasse ragelse af ham i bytte for mine fine 17” alufælge (glæder mig til at se dem på hans 99t16).
Mange dele havde jeg også selv fra en anden handel, og derudover har jeg jo stadig min ’83 900t8 (lux) som jeg igennem forløbet er blevet nødt til at låne nogle dele fra.
Første etape: Montering olietemp. måler samt ladetryksur.
Jeg ville være sikker på at min olie ikke blev ”kogt” når jeg monterede turbo uden at montere en oliekøler, derfor var en olietemperatur måler nødvendig. Samtidig ville jeg se hvad den normale temperatur for min bil var inden jeg monterede turboen, så jeg kunne konstatere om der var nogen forandring. Da jeg ikke har nogen midterkonsol i min bil (og jeg ikke vil undvære radioen
) valgte jeg at købe en a-stolpe holder til 2 instrumenter, og sammen med olietemperaturmåleren et ladetryksur. Samtidig havde jeg et instrumentbord uden revner som jeg ville have monteret i stedet for det gamle let revnede. Jeg fandt så ud af at både instrumentbord og a-søjle-beslaget var lavet til en nyere model end min, der åbenbart ikke er helt magen til. Derfor var det nødvendigt at skære i både beslag og bord for at få det til at passe. Ledningerne kunne proppes ned i en revne, men slangen til barometeret skulle gå synligt i kanten af vinduet for ikke at blive klemt sammen, så her brugte jeg noget sort silikoneslange i stedet for den medfølgende stive plasticslange. Temperaturføleren monterede jeg i en såkaldt ”Sandwich” som skrues mellem oliefilter og dennes konsol. Der er ikke meget plads, men filtret kan lige være der uden at afmontere noget (andet end sit armbåndsur
). Det tog en god dags tid at trække alle ledninger og samle det hele, men resultatet blev tilfredsstillende synes jeg. (Jeg tager lige nogle billeder ved lejlighed)
Anden etape: Turbo massemåler montering.
En t8 kører med k-jetronic, som kun kan justeres meget lidt i blandingsforholdet. Derfor er det nødvendigt at montere en større benzinfordeler/massemåler for at bilen kan få nok benzin, når der kommer ladetryk på. Dette burde være ”plug and play” men kræver dog lidt nogle andre slanger til benzintilførslen, som jeg måtte ”stjæle” fra mit andet projekt. Herudover ville jeg ikke montere turboen lige med det samme, men lige teste massemåleren lidt, så derfor skulle den kobles direkte på spjældhuset. Dette er dog ikke muligt med den originale gummibælg, da diameteren på turbo massemåleren er større end uden turbo. Dette blev klaret med noget plasticrør og et par ekstra spændebånd mm. Efter monteringen startede bilen uden problemer, og jeg kunne justere den ind så den kørte fornuftigt, hvilket var rart nok at vide inden monteringen af turbo, for at eliminere evt. fejlkilder senere i forløbet.
Tredje etape: Turbo
Så er jeg fremme ved det der var hele formålet. Af og påmontering i nævnte rækkefølge: Kølerblæser udskiftet, manifold af, og af med det store batteri, derefter lidt rengøring. På med manifold, turbo, diverse olierør og støbejernsbøj samt strømfordeler. Op på bukke med bilen og af med det gamle 2” udstødning og på med det nye 2,5”, og til sidst montering af det nye batteri.
Det var i grove træk. Jeg stødte da også på et par udfordringer undervejs. Jeg udskiftede en støttebolt i topstykket, da den var for kort til manifolden (dette finder man selvfølgelig først ud af når alle de andre møtrikker er skruet på). Derudover andre trivialiteter som jeg vil forskåne jeg for, da det hele faktisk gik rimeligt nemt. Efter cirka en dags arbejde kunne jeg starte bilen op til sit nye liv…
Fjerde etape: Finjustering.
Første prøvetur kørte bilen fantastisk godt, men efter at have rettet nogle mindre ting blev den helt umulig. Den hostede og stønnede og kunne ingenting, og det blev jævnt værre og værre. Jeg justerede til den store guldmedalje, men det hjalp ikke. Bilen huggede, skød, røg sort og svinede tændrørene til. Efter et par dages riven i håret skiftede jeg benzintrykregulatoren ud med min gamle ikke-turbo model. Så sandblæste jeg tændrørene (igen) og startede bilen op. Ingen problemer. Så det var altså benzintrykregulatorens gummimembran der var blevet ”blæst ind” så den fortalte massemåleren at den skulle skrue helt op for blandingen. Herefter kunne jeg begynde finjusteringen. Den ladede ca. 0.4 bar, men med let tændingsbank ved hård acceleration. Nu har jeg monteret IC, samt en Bosch-BOV (der vistnok er lidt utæt) så nu lader den næsten 0.3 bar faldende til 0.25 uden tændingsbank, hvilket er rigeligt indtil videre. Jeg skal indenfor nærmeste fremtid have prøvet med en anden BOV for at se hvor meget ladetryk der fiser ud der.
Men den er sgu sjov sådan en turbo bil. Det er en helt anden køreoplevelse. Den bliver bare ved, og i 5. gear hvor den før blev en smule træt er der nu en hel del mere liv i den. Det er nok ikke sund for gearkassen, men sjovt
Mere vil have mere, har jeg tit hørt her på siden, så vi må se hvad fremtiden bringer, jeg har lidt mere i støbeskeen, men det må vente til en anden god gang.
Der kommer opdateringer når jeg kommer på noget jeg havde glemt, eller har prøvet noget nyt.
MVH Mads